Advokaten 9 Danskernes syn på straf

Print Print
20-11-2006

En arbejdsgruppe nedsat på initiativ af Advokatrådet har undersøgt befolkningens holdninger til straf. I slutningen af november afleverer gruppen sin rapport til justitsministeren.

Af Mads Bundgaard Larsen, juridisk konsulent og sekretær for arbejdsgruppen Fremtidens Straffe

Befolkningens retsfølelse spiller en stor rolle i den politiske debat om strafferammer, og retsfølelsen har også betydning for straffen i konkrete sager. På den baggrund er det tankevækkende, hvor lidt vi egentlig ved om danskernes syn på straf i konkrete sager.

En arbejdsgruppe nedsat af Advokatrådet afleverer i slutningen af november en undersøgelse af danskernes syn på straf til justitsministeren. I undersøgelsen har et bredt udsnit af befolkningen givet sit bud på en rimelig straf i nogle helt konkrete, dagligdags sager om vold, færdsel og narko. De har også svaret på, hvordan de tror, sagerne rent faktisk bliver afgjort i dag, og hvilken straf, de tror, resten af befolkningen ønsker i de pågældende sager.

Arbejdsgruppen har valgt at koncentrere sig om de dagligt forekommende sager om vold, færdsel og narko, som typisk udløser en kortere, ubetinget frihedsstraf på op til cirka tre – fire måneders fængsel.

Denne gruppe af sager er praktisk vigtig, fordi den udgør omkring 70 procent af de straffedomme, der afsiges i Danmark.

Undersøgelsen består af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. I den kvantitative undersøgelse har et repræsentativt udsnit på 1.364 danskere mellem 18 og 79 år på et spørgeskema taget stilling til syv konkrete sager ved at svare på de spørgsmål, der er nævnt ovenfor. Oplysninger om alder, tidligere straffe, social og etnisk baggrund har været varieret for at måle, om de, der tog stilling til sager med f.eks. en tiltalt på 18 år, har svaret anderledes end dem, der havde en tiltalt på 34 år.

I den kvalitative undersøgelse har i alt 116 danskere mellem 18 og 74 år deltaget i 12 fokusgrupper, hvor fire af de undersøgte, fiktive retssager blev vist på video, uden at deltagerne fik proceduren eller domsafsigelsen at se. Deltagerne i fokusgrupperne udfyldte undervejs tre spørgeskemaer om straf i de konkrete sager for at måle, om deres holdning ændrede sig i takt med diskussionen i fokusgruppen, der blev ledet af en professionel moderator. Deltagernes holdning kunne også ændre sig i takt med, at en uafhængig ekspert på en video forklarede nærmere om de forskellige sanktionsformer.

Ud over undersøgelsen af danskernes syn på straf modtager justitsministeren også en række anbefalinger om fremtidens straffe fra den bredt sammensatte arbejdsgruppe.

Undersøgelsen af danskernes syn på straf er muliggjort af bevillinger fra Margot og Thorvald Dreyers Fond, Justitsministeriets Forskningspulje og Hotelejer Andreas Harboes Fond.

Arbejdsgruppen
Advokat Helle Lokdam er formand for arbejdsgruppen Fremtidens Straffe. Professor dr. jur. Flemming Balvig er videnskabeligt ansvarlig for undersøgelsen af danskernes syn på straf.

I øvrigt består arbejdsgruppen af: advokat Jakob Lund Poulsen, advokat Hanne Rahbæk, lektor Beth Grothe Nielsen, vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf, seniorpartner i Right, Kjær & Kjærulf Ole Ingstrup, fængselsinspektør Anne Marie Hecksher, politimester Claus Jesper Nørøxe og juridisk konsulent Mads Bundgaard Larsen (sekretær).