Advokaten 9 Advokatrådet nedsætter strukturudvalg

Print Print
20-11-2006

Af generalsekretær Henrik Rothe og direktionsassistent Camilla Struckmann, sekretariat for Strukturudvalget
En domstolsreform og en udvalgsbetænkning fra Advokatudvalget er medvirkende til, at Advokatrådet nu nedsætter et udvalg, som skal komme med et bud på en fremtidig struktur for Advokatsamfundet. Arbejdet munder ud i et debatoplæg til Advokatmødet 2007.

Domstolene har det. Kommunerne har det. Og nu får advokaterne det også. En ny og tidssvarende struktur, som er gearet til at møde de udfordringer, som danske advokater møder på den nationale og internationale arena. Navnlig de seneste årtier har budt på mange og store forandringer inden for advokatbranchen. Disse forandringer har betydet en øget diversitet i branchen og har skærpet konkurrencen blandt advokater indbyrdes.

Som eksempel på strukturelle udfordringer kan nævnes, at mens to ud af tre advokatvirksomheder i dag er enkeltmandsforretninger, om end en del drives i kontorfællesskaber, er knap hver femte advokat beskæftiget i en af landets ti største advokatvirksomheder. Over halvdelen af landets advokater er beskæftiget i København, og knap halvdelen af branchens samlede omsætning skabes af den fjerdedel af branchens advokater, som er ansat i en advokatvirksomhed med mindst 20 advokater. Godt hver syvende advokat er ikke længere ansat i en traditionel advokatvirksomhed men virker som advokat i en organisation, en erhvervsvirksomhed eller lignende. Og endelig er godt to ud af tre advokater i advokatvirksomhederne slet ikke partnere.

Det er næsten hundrede år siden, at Advokatsamfundets organisation baseret på advokatkredse har været undergivet en større reform. Og spørgsmålet om en reform har da også gennem de senere år løbende været på dagsordenen. For eksempel kom Advokatrådets arbejdsgruppe om kredsenes fremtid med en rapport i 2003.

Men mens arbejdet indtil videre hovedsagelig har været fokuseret på advokatkredsene og deres rolle, er der også et mere overordnet behov for at se på, om Advokatsamfundets struktur i det hele taget er tilstrækkelig moderne og tidssvarende til at møde de udfordringer, som tegner sig i horisonten. Og om den er egnet til at løse de opgaver, som lovgiver har fastlagt, at Advokatsamfundet skal løse. Med den seneste offentliggørelse af Advokatudvalgets betænkning er dette spørgsmål blevet aktualiseret, fordi der lægges op til en stribe ændringer i Advokatsamfundets funktion og formål. Sådanne ændringer må, hvis de gennemføres, nødvendigvis føre til en drøftelse af, hvordan strukturen skal tilpasses.

På den baggrund og i lyset af, at der nu er forløbet mange år siden den sidste større samlede revision af retsplejelovens afsnit om advokater og Advokatsamfundets vedtægt, har Advokatrådet besluttet at nedsætte et udvalg, der skal foretage en samlet gennemgang af Advokatsamfundets struktur.

Udvalgets arbejdsfelt
Udvalgets arbejde skal munde ud i et debatoplæg til advokatmødet 2007 om den fremtidige struktur for Advokatsamfundet. Strukturudvalgets oplæg bør sikre

  • at Advokatsamfundet som organisation bliver moderne og tidssvarende,
  • at Advokatsamfundet kan løse de opgaver, der ved lov er blevet pålagt organisationen,
  • at Advokatsamfundets struktur afspejler branchens diversitet og struktur,
  • at de beslutninger, der træffes i de respektive kollegiale organer er bredt forankret i branchen, og
  • at organisationsstrukturen er fleksibel, således at den løbende kan tilpasses den fortsatte brancheudvikling.

Det betyder, at udvalget blandt andet skal overveje, om Advokatsamfundets kollegiale organer, som f.eks. Advokatrådet, Advokatnævnet, kredsbestyrelser, rådets udvalg, Serviceselskabet og andre beslutningsfora er repræsentativt sammensat set i forhold til Advokatsamfundets overordnede formål, løbende opgaver og branchens struktur. Strukturudvalget skal i den forbindelse selvfølgelig have for øje, at karakteren og omfanget af de arbejdsopgaver, der følger af at være medlem af et kollegialt organ, skal være foreneligt med advokatgerningen.

Udvalget skal overveje de kollegiale organers og øvrige beslutningsforas sammensætning, regler for valgret og valgbarhed, og om rekrutteringsgrundlaget også fremover skal være baseret på det geografiske princip.

Selv om Advokatsamfundets struktur som nævnt reelt ikke har været forandret i en lang årrække, og selvom Advokatrådet flere gange har taget initiativ til at få strukturen revideret, som f.eks. i rådets arbejdsgruppe vedrørende kredsenes fremtid og i det udvalgsarbejde, der blev iværksat på Advokatmødet 2003, har disse overvejelser ikke ført til vedtagelse af en helt ny struktur. Det skyldes nok blandt andet, at disse arbejder er blevet overhalet indenom af den samfundsmæssige udvikling. Ikke desto mindre er der tænkt gode tanker i de forgange udvalgsarbejder, og disse bliver naturligvis inddraget og nyttiggjort i udvalgets drøftelser.

Strukturudvalget skal se på Advokatsamfundets forhold til Advokaternes Serviceselskab og de forskellige foreninger, som Serviceselskabet administrerer i lyset af de opgaver, som Advokatsamfundet skal at løse og i lyset af de strukturreformer, som udvalget måtte lægge op til. 

Sidst men ikke mindst kan udvalget behandle andre relevante problemstillinger vedrørende forhold, som udvalget synes, det er hensigtsmæssigt at tage op i forbindelse med en eventuel strukturændring.

Udvalgets sammensætning
Karsten Hagel-Sørensen (formand)
Henrik Høpner
Steen Marslew
Philip Thorsen
Steen Rønnow
Gry Asnæs
Anders Lavesen
Henrik Lind
Poul Flemming Hansen
Lars Svenning Andersen.

Udvalget er i henhold til kommissoriet sammensat af udvalgets formand.