Advokaten 8 Med Sergej i miraklernes land

Print Print
23-10-2006

Af Jacob Grønholt-Pedersen, journalist, Moskva
30-årige Sergej Stefanisjin har siden 2004 været leder af Bech-Bruuns kontor i Moskva. Han guider danske virksomheder, der vil ind på det russiske marked, gennem det berygtede russiske bureaukrati og rådgiver om en indviklet og ofte ufuldstændig russisk lovgivning.

De 11 kommunistrøde bind med CCCP på ryggen, har stadig deres faste plads på hylden i advokatfirmaet Bech-Bruuns kontor i Moskva kun få minutters gang fra Den Røde Plads.

- Vi har dem mest, fordi de ser imponerende ud, smiler Sergej Stefanisjin om det mægtige værk bag ham, som indtil 1991 udgjorde lovsamlingen for det sovjetiske imperium.

Sergej har siden 2001 været ansat hos Bech-Bruun og er i dag leder af kontoret i Moskva. Det hænder stadig, at han er nødt til at slå op i det gamle værk for at finde dokumenter, som endnu ikke er erstattet af ny russisk lovgivning. Og måske beholder den gamle sovjetiske lovsamling sin fremtrædende plads i kontoret for at minde udenlandske klienter om en ikke så fjern fortid. Om en tid og et system, man ikke bør ignorere, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at forstå nutidens russiske samfund.

For i dagens Rusland kan overfladen nemt bedrage. 1990'ernes kaotiske privatiseringer – af nogle kaldet verdens største klondike – hvor kriminelle bander og mord på forretningsfolk var en almindelig del af “russkij biznes”, er væk og afløst af en imponerende økonomisk vækst, der især viser sig i Europas største by, Moskva. Ved synet af de nye imponerende forretningscentre, der skyder op med rekordfart, og strømmen af biler i millionklassen, der ingen ende vil tage, må enhver nyankommen dansk forretningsmand spørge sig selv, hvorfor han ikke for længst har taget springet til Rusland for at få del i rigdommen og det boomende russiske marked.

Mere fokus på korruption
Men kommer man ned under overfladen – under rigdommen, den voksende middelklasse, det boomende marked og de store muligheder – gemmer Rusland på et bureaukratisk og korrupt offentligt system og en for danskere fremmed og ofte uforståelig forretningsmentalitet. Begge dele med rødder tilbage til Sovjettiden.

- Vi har ingen korruption i Rusland, så der var ikke noget at skrive om, smiler Sergej Stefanisjin sarkastisk til spørgsmålet om, hvorfor han i sin ph.d.-afhandling om korruption, som han afleverede sidste år, valgte at beskæftige sig med korruption uden for Rusland.

Men Rusland er berømt og berygtet for sin korruption, hvilket Sergej ofte får indblik i gennem sit arbejde. For i takt med at flere og flere udenlandske firmaer melder deres ankomst, er der kommet mere opmærksomhed på korruptionen i den russiske offentlighed og de russiske medier er begyndt at udvise større vilje til at fokusere på problemet.

- Hvis man går ti år tilbage vil man se, at der i dag er mange flere diskussioner og fokus på korruption i Rusland. Der er mere bevidsthed i offentligheden om, hvad der foregår, og folk ved, at den eller en anden embedsmand er blevet fyret på grund af bestikkelse, fortæller den russiske advokat.

Amerikaner i kosmos
I en alder af blot 28 år blev Sergej Stefanisjin leder af Bech-Bruuns kontor i Rusland. I dag er han 30 år. Han var 15 år, da hans fødeland, Sovjetunionen, faldt fra hinanden. En alder der gjorde, at han på den ene side var gammel nok til at opleve og forstå det sovjetiske system og de omvæltninger landet gennemgik. På den anden side var han stadig ung nok til ikke at være for præget af det virkelighedsfjerne sovjetiske system og tankegang. Han var og er en del af den generation, der skulle tegne Ruslands fremtid, og som kunne tage for sig af de mange muligheder, der opstod efter det socialistiske systems sammenbrud. Selv var han ikke i tvivl: Han skulle være advokat og blev allerede året efter, i 1992, optaget på det juridiske fakultet på Ruslands mest prestigefyldte universitet, Moskva Statsuniversitet.

Som nyuddannet skulle Sergej Stefanisjin få en misundelsesværdig erfaring. I Rusland kan man direkte efter bestået eksamen gå ud og arbejde som advokat, og den unge jurist havnede i et russisk advokatfirma, som specialiserede sig i blandt andet telekommunikation i rummet. Her blev en af hans klienter den stenrige amerikaner Dennis Tito, der i 1999 blev verdens første rumturist, da det russiske rumagentur, RASA, tilbød turen til den Internationale Rumstation for en fjerdedel af, hvad NASA kunne tilbyde. Tito takkede ja, og sammen med sine kolleger stod Sergej Stefanisjin for at udarbejde kontrakten mellem Tito og RASA.

- Det var en fantastisk erfaring, jeg fik der. For der var jo ingen fortilfælde, så vi skulle åbne et helt nyt felt, siger han.

Kuffert fyldt med dollarsedler
I dag hører man ofte russerne kalde deres land “Miraklernes land”. For alt kan tilsyneladende lade sig gøre – hvis man har penge vel at mærke. Bestikkelse er en del af stort set alle dele af livet i Rusland – især i det offentlige system. Om man skal på lægebesøg, bliver stoppet af færdselspolitiet eller skal have de fornødne tilladelser til at åbne en fabrik, går det bare meget lettere, hvis man forinden lægger penge de rigtige steder.

Og historier er der nok af til at skræmme danske virksomhedsledere fra at lægge deres penge i Rusland. Med jævne mellemrum afsløres korrupte funktionærer, og netop da Advokaten møder Bech-Bruuns advokat i Moskva, kører en stor sag i medierne om en embedsmand, der blev taget på fersk gerning på en af byens restauranter med en kuffert fyldt med dollarsedler.

- Folk er ikke bange for noget som helst, siger Sergej Stefanisjin, der ikke er i tvivl om, at nogle af de store penge kommer fra bestikkelse.

Ifølge den uafhængige russiske tænketank INDEM Foundation er Ruslands skyggeøkonomi 2,5 gange større end statens budget. INDEM betegner i en rapport den russiske stat som “landets største pengeafpresser”, mens en anden tænketank, National Anti-Corruption Committee, beskriver “bureaukratiet som den mest profitable forretning i Rusland”.

Udenlandske firmaer, der opererer i Rusland, kan naturligvis ikke undgå at komme i kontakt med bureaukratiet og korruptionen. Men hvordan tackler de det? Direktøren for Transparency International i Rusland, Elena Panfilova, forklarer, at de udenlandske firmaer outsourcer kontakten med lokalmyndigheder og indhentning af licenser til mellemmænd, som på den måde tager sig af det beskidte arbejde. Det mener Elena Panfilova rejser et etisk problem for de udenlandske virksomheder. En problemstilling, som Sergej bekræfter, at den danske virksomhed må være klar til at tage stilling til, når den starter op i Rusland.

Et problem, som danske virksomheder ofte står overfor, er, om man kan stole på sine russiske medarbejdere. Hos Bech-Bruun har Sergej Stefanisjin specialiseret sig i netop erhvervskontrakter og ansættelse, og han bliver på kontoret ofte kaldt “Mister Bad Guy” af sine kolleger, når en klient skal have annulleret en kontrakt med en ansat.

- Vi har eksempler på, at topledelsen har brugt firmamidler til eget brug. Nogle har endda fået almindelige arbejdere til at male deres datja (russisk sommerbolig, red.) eller male deres stakit, fortæller han.

Man behøver ikke lede længe efter den slags eksempler. Det danske isoleringsfirma Rockwool har måttet smide chefen for sit russiske datterselskab ud under “mistanke om uregelmæssigheder”. Hvilken slags uregelmæssigheder, der var tale om, melder historien ikke noget om, men den fyrede chef var i øvrigt slet ikke russer – han var hollænder.

Uklar lovgivning
Selvom der er gået 15 år siden Sovjetunionens kollaps og det russiske retssystem startede sin udvikling, er der stadig stort behov for forbedringer i lovgivningen, mener Sergej.

- De love, der er nu, er ikke perfekte, og et eller to år efter, at en lov er vedtaget, vil man ofte se fem store ændringer til loven, siger Sergej Stefanisjin og nævner den russiske skattelovgivning, som er blevet ændret omkring 20 gange.

Han fortæller, at den uklare lovgivning kan give myndighederne mulighed for at tolke en lov til egen fordel, hvilket ganske ofte bliver et problem for danske virksomheder.

Et meget aktuelt emne i Rusland er beskyttelse af intellektuelle rettigheder. Her skal man virkelig passe på huller i lovgivningen, advarer den russiske advokat, der senest var nødt til at hive fat i den gamle sovjetiske lovsamling for at finde et dokument helt tilbage fra 1927 om regulativer for firmanavne. Ikke overraskende er Ruslands forhandlinger om optagelse i verdenshandelsorganisationen, WTO, strandet på grund af blandt andet gentagne overtrædelser af intellektuelle rettigheder.

- Mange firmaer, der kommer ind på markedet, vælger ikke at registrere deres varemærke, for så senere at finde ud af, at de ikke kan sælge deres produkt, fordi en eller anden smart fyr har registreret firmaets varemærke. Så sidder en anden pludselig med rettighederne og erklærer, at det udenlandske firma bryder hans rettigheder, hvorefter firmaet bliver tilbudt at købe rettighederne tilbage. Og det bliver ikke gratis.

Vælg region med omhu
Sergej Stefanisjin råder danske virksomheder, der vil ind i Rusland, til at se sig godt for. Flere danske virksomheder har i de seneste år startet produktion op i Rusland, hvilket kan være en tung og vanskelig proces.

- Det er meget vigtigt at kende det lokale miljø, for der er store forskelle fra region til region afhængig af borgmesteren eller guvernøren, siger advokaten, der dog også har set positive eksempler på, at lokale myndigheder har budt danske virksomheder velkommen – blandt andet da Grundfos A/S og Broen A/S startede produktion.

- Inden man tager den endelige beslutning om at opstarte produktion i for eksempel Lipetsk eller Kolomna eller en tredje by, er det meget vigtigt at undersøge regionen på egen hånd og tale med andre firmaer i området for at finde ud af, hvilken region der egner sig bedst.

- Brug dit netværk og tal med folk. Du vil blive forbløffet over, hvor meget værdifuld information, man kan få ved at tale med virksomhederne, og så vil det være lettere at danne sig et indtryk af regionen, lyder rådene fra den russiske advokat.

Problemet når man kommer ud i regionerne er, at erhvervslivet dér oftest er præget af lidt ældre folk, som så at sige har for meget sovjetisk mentalitet med i bagagen.

- Jeg ved, der er mange rygter om russisk erhvervsliv, om at russerne drikker meget, og at man skal i russisk sauna, før man underskriver en kontrakt. Det er til dels rigtigt, når man bevæger sig ud i regionerne. Men har man med unge mennesker at gøre, skal man ikke bruge fire dage på at drikke vodka og øl og gå på restauranter, og først derefter kan man underskrive en kontrakt. Det er en myte, siger Sergej.

Myterne om Rusland får lov at leve videre. For forestillingerne om koldkrigens trøstesløse Sovjetunionen eller om 90'ernes kaotiske privatiseringer ser ud til at have lige så godt fodfæste i danskernes bevidsthed, som korruptionen har sit faste greb om det russiske samfund.

Og mon ikke også den gamle sovjetiske lovsamling får lov at beholde sin plads på hylden hos Bech-Bruun i Moskva i mange år endnu.

Økonomi
Siden 1999 har Rusland haft en årlig økonomisk vækst på over 6 procent, hvilket kun få andre lande har været i stand til at matche. Med en vækst i BNP i 2005 på 6,1 procent og strukturelle og legislative reformer har erhvervslivet igen fået tilliden til det russiske marked tilbage.

Der er flere dollarmilliardærer i Moskva end på Manhattan, og hårdnakkede rygter siger, at der kører flere –Mercedes 500 – eller større rundt i Moskva end i hele Tyskland.

Korruption
Politiet – den mest korrupte institution ifølge en undersøgelse fra 2005 foretaget af organisationen Transparency International, som bekæmper korruption over hele verden. Politiske partier, parlamentet og domstolen kommer ind på de følgende pladser.
Tolden – ifølge forretningsfolk den mest korrupte offentlige instans.
135.800 dollars – det beløb en gennemsnitlig forretningsmand betaler i bestikkelse om året ifølge den uafhængige russiske tænketank, INDEM Foundation.
Fire år – den periode det ifølge National Anti-Corruption Committee tager for en ansat i det offentlige på mellemniveau at købe en 200 kvadratmeter stor lejlighed til fem millioner dollars i et af Moskvas mest eftertragtede kvarterer.
En million dollars – hvad funktionærer ifølge det russiske erhvervsblad Kompanija er parate til at betale for at få et topjob hos toldmyndighederne. Bladet mener, at en plads i parlamentet kan erhverves for to millioner dollars, en guvernørpost for otte millioner og en ministerpost for ti millioner.

I de første seks måneder af 2005: 31.000 politiundersøgelse i sager om korruption (70 procent. flere end i samme periode 2004); 500 offentligt ansatte arresteret og tiltalt; ca. 75 procent af al bestikkelse betalt af forretningsfolk går til lavererangerende lokale funktionærer.