Advokaten 8 Markant enighed i Advokatudvalget

Print Print
23-10-2006

Af formand for Advokatrådet Sys Rovsing

Advokatudvalgets betænkning er nu landet på politikernes bord efter flere års arbejde. Bølgerne er gået højt både i Advokatudvalget og i advokatbranchen, og resultatet af arbejdet må derfor formodes at gøre indtryk på politikerne – ganske som det har gjort indtryk på Advokatrådet. For selvom betænkningen strækker sig over 300 sider og rummer flere mulige modeller for en fremtidig regulering af advokatstanden, er der ifølge erhvervslivet, forbrugerne, fagbevægelsen, finanssektoren, domstolene, retsvidenskaben mv. alligevel kun én model, der dur.

Den model indebærer i helt korte træk en ændring af retsplejeloven, så advokater ikke længere er   knyttet til Advokatsamfundet via et medlemskab. Til gengæld skal alle advokater, der ønsker at have beskikkelse og kunne benytte advokattitlen, fortsat betale et bidrag – eller en afgift – til dækning af de lovbestemte opgaver af samfundsmæssig og almennyttig karakter, som Advokatsamfundet skal udføre, fordi de hverken placeres i det offentlige eller i en privat forening.

Modellen rummer også en stribe anbefalinger om ændringer i det system, der regulerer advokaterne: effektivisering af tilsynet og modernisering af klagesagsbehandlingen, kvalitetssikring gennem en reform af advokatuddannelsen og et krav om obligatorisk efteruddannelse, en mere liberal tilgang til advokatprofessionen og en opblødning af de eksisterende ejerskabsregler. 

Der er med andre ord tale om en samlet pakke, som både giver bedre retssikkerhed for klienterne, bedre konkurrencebetingelser for samfundet og bedre erhvervsvilkår på markedet for juridisk rådgivning. Nu er det så op til politikerne at vælge pakken til – eller fra!

Men også her har flertallet, som også omfatter Advokatrådet, givet politikerne en klar rettesnor. Man fraråder nemlig direkte at gennemføre nogen af de øvrige modeller, der er nævnt i betænkningen. Årsagen er, at disse modeller indeholder en lang række problemer, som udvalget ikke har kunnet finde løsninger på.

Det forhold, at alle brugere af advokatydelser har kunnet enes om denne anbefaling, uanset hvor forskellige interesser der er på spil, ser jeg i høj grad som et tillidsvotum til advokatprofessionen og til dens organisation. Anbefalingerne understreger, at advokater stadig er et centralt element i rettens pleje og derfor nødvendigvis må reguleres herefter – ikke af hensyn til advokaterne selv, men af hensyn til borgernes retssikkerhed og af hensyn til et velfungerende retsvæsen.

Det advokatsamfund, flertallet stiller forslag om, er derfor ikke en brancheforening. Det er en organisation oprettet ved lov, som udgøres af alle advokater, og som udfører opgaver af offentligretlig karakter: Det vil sige fører tilsyn, driver disciplinærsystemet, afgiver høringssvar, deltager i lovforberedende udvalg, informerer offentligheden om dagligdagens juridiske problemer, understøtter de gratis advokatvagtsordninger i hele landet mv. Omdrejningspunktet for, hvad Advokatsamfundet kan beskæftige sig med, bliver, om aktiviteten er i almenhedens interesse.

På spørgsmålet om advokaternes eneret til at repræsentere andre i retten er udvalget delt. Reelt handler splittelsen om, hvorvidt man skal indføre fri konkurrence i adgangen til at være partsrepræsentant i den kommende småsagsproces, som omfatter sager til en værdi af under 50.000 kroner.

Hensynet til det enkelte individs retssikkerhed har altid været prioriteret højt i dansk politik, men i de senere år er hensynet kommet under pres fra forbrugerismen” – en tankegang som vægter pengepungen højere end hensynet til, at retfærdigheden sker fyldest. Dette har allerede ført til ophævelsen af “vinkelskriverloven” og var årsagen til, at regeringen anmodede Advokatudvalget om at se på møderetten. Regeringens udgangspunkt er, at møderetten kun bør opretholdes, hvis tungtvejende hensyn taler herfor.

Flertallet i spørgsmålet om møderetten, som ud over Advokatrådet også tæller en del af erhvervslivet, finanssektoren, fagbevægelsen og ikke mindst domstolene, mener ikke, at borgerens retssikkerhed skal forringes, bare fordi han tilfældigvis har en sag til under 50.000 kroner. Der findes også vigtige og principielle sager i den størrelsesorden. Det er derfor ikke forsvarligt at afskaffe velkvalificeret og velreguleret partsrepræsentation i sager med en tvist, mens samme beskyttelseshensyn efter flertallets mening ikke gør sig gældende i de ikke-tvistige sager.

Mindretallet i udvalget ønsker, at alle kan møde i retten på klienternes vegne i småsagsprocessen og i de tvistige udlægssager. Argumentet er, at det vil give klienterne mulighed for at få billigere juridisk bistand i retten. Advokatrådet og resten af flertallet ønsker dog ikke at “gamble” med retssikkerheden for måske at opnå en beskeden konkurrencemæssig gevinst.

Advokatrådet ser det som en stor styrke, at der både hos de private og de professionelle brugere af advokat, hos domstolene, retsvidenskaben, fagbevægelsen og advokaterne selv er så stor enighed om advokatens rolle i samfundet og de pligter og den regulering, der følger med. Den brede enighed er det bedste udgangspunkt for at skabe en langtidsholdbar fremtidig regulering.