Advokaten 8 Kendelser fra Advokatnævnet

Print Print
23-10-2006

Af Pia Birkegaard, sekretariatschef i Advokatnævnet
En række af Advokatnævnets kendelser fra det seneste halve år omtales i artiklen. Kendelserne kan også læses på nævnets hjemmeside.

Advokatnævnets hjemmeside opdateres løbende med omtale af et udvalg af nævnets kendelser. Kendelserne kan læses under afsnittet “Afgørelser fra Advokatnævnet” i underafsnittene:
“Sidste nyt!”, der omtaler et udvalg af de seneste tre måneders kendelser.

“Konkrete afgørelser – efter emne” med omtale af et udvalg af nævnskendelser fra 1998. Afsnittet er inddelt efter emneområder i relation til god advokatskik.

“Kronologisk oversigt – fra 2005” med kendelserne inddelt efter år fra og med 2005.

I det følgende omtales kort et udvalg fra det seneste halve år af de kendelser, der kan læses på nævnets hjemmeside. I parentes angives kendelsens placering i emneregister på hjemmesiden.

Advokatens forhold til egen klient
I en kendelse af 5. maj 2005 fandt nævnet ikke anledning til kritik af advokatens rådgivning i forbindelse med klienternes salg af en udlejningsejendom, som de havde arvet. Advokaten havde rådgivet om, at der ville ske ejendomsavancebeskatning og havde beregnet skattens omtrentlige størrelse. Advokaten havde ikke oplyst fristen for rettidig betaling af skat. Klienterne blev senere opkrævet skat med tillæg af renter som følge af for sen betaling. (IV. 2.6.1.2.).

I kendelse af 19. juni 2006 fandt nævnet, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik. Baggrunden var, at advokaten ikke havde konstateret og afklaret uoverensstemmelser mellem oplysningerne om ejendommens faktiske anvendelse som tofamilieshus og BBR-ejermeddelelsens oplysninger om ejendommens status. Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse. (IV. 2.6.2.)

Advokatnævnet tildelte i kendelse af 27. juni 2006 en advokat en irettesættelse. Nævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at rådgive sin klient om risiko for tab ved ikke at acceptere et tilbud om erstatning for men. Advokaten havde på klientens vegne afslået forligstilbudet fra forsikringsselskabet og indbragt sagen for Arbejdsskadesstyrelsen. Styrelsen fastsatte senere mengraden til mindre end fem procent. Dette medførte, at forsikringsselskabet afslog at betale erstatning. (IV: 2.10 og IV.6.4.).

Salærberegning
I en salærsag kunne klienten ikke dokumentere, at der var indgået salæraftale om salær på 5.000 kr. Nævnet lagde til grund, at advokaten havde givet et overslag over det forventede salærs størrelse på 5.000 til 10.000 kr. På denne baggrund nedsatte nævnet salæret fra 15.000 kr. til 10.000 kr. eksklusiv moms. Kendelsen er fra 24. marts 2006. (VII.1.2.).

I kendelse af 2. juni 2006 fandt nævnet, at klienten havde en berettiget forventning om, at advokatens indledende bistand var gratis. Nævnet bestemte derfor, at advokatens salær skulle bortfalde. (VII.1.5.).

I afgørelse af 7. juni 2006 bestemte nævnet, at advokatens salær for arbejde under en inkassosag med bl.a. anmeldelse af fordringen i skyldnerens konkursbo var afregningsmodent kort efter anmeldelsen af fordringen i 1993. Konkursboet blev afsluttet i 2004. På dette tidspunkt afregnede advokaten salær for sit arbejde med anmeldelse af fordringen. Nævnet fandt, at advokaten havde fortabt retten til at opkræve salær, og at salæret skulle bortfalde. (VIII.15.).

Retshjælp
Ved en kendelse af 5. maj 2006 nedsatte nævnet advokatens salær. Nedsættelsen svarede til det tilskud, som klienten kunne have opnået, hvis der var ansøgt om offentlig retshjælp. Nævnet udtalte, at en advokat har pligt til for sin klient at søge bedst mulig retshjælpsdækning. Advokaten burde derfor af egen drift ved indledning af klientforholdet have afklaret, om der var mulighed for retshjælp. Hvis advokaten ikke selv vil påtage sig sager med retshjælp, er advokaten forpligtet til at oplyse dette til klienten, inden advokaten begynder at arbejde. Advokaten bør samtidig rådgive om de omkostningsmæssige konsekvenser. (IX.1.).

I kendelse af 2. juni 2006 fandt nævnet, at advokaten burde have rådgivet sin klient om, at der ikke kunne opnås fri proces til en samværssag. Advokaten havde bistået klienten i en forudgående forældremyndighedssag og havde til denne sag opnået fri proces. Nævnet bemærkede, at det for ikke-fagkyndige var nærliggende at tro, at bevillingen tillige omfattede samværssagen. Advokaten havde ved kredsbestyrelsens behandling af salærklagen mistet salær for sin bistand under samværssagen. Dette lagde nævnet vægt på ved fastsættelse af sanktionen. Advokaten blev tildelt en irettesættelse. (IX.2.).

Advokatnævnet fandt i en afgørelse af 7. juni 2006, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik ved at kræve salær hos klienterne, der havde retshjælpsforsikring til sagen. Nævnet lagde vægt på, at advokaten ikke havde rådgivet sine klienter om, at de ved accept af et udenretligt forlig ville miste muligheden for dækning under retshjælpsforsikringen. Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr. (IX.3.4. og IX.3.5.).

Interessekonflikt
Nævnet behandler ofte sager med spørgsmål om interessekonflikter, herunder om advokaten handler i strid med god advokatskik, hvis advokatens kollega fra samme kontor repræsenterer modparten. Sager om interessekonflikt omtales på hjemmesiden under afsnit V.

I kendelse af 7. marts 2006 repræsenterede advokaten en klient i en sag om udlevering af et barn. Advokatens kollega havde tidligere rådgivet den anden forælder om udlevering af barnet. Nævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig sagen. Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr. (V.2.).

I kendelse af 19. maj 2006 repræsenterede advokaten sin klient i en ejendomshandel. Klienten havde efter separation købt en ejendom sammen med sin nye samlever. Advokatens kollega repræsenterede klientens tidligere ægtefælle under bodelingssagen. Nævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at fralægge sig sagen, fordi der var risiko for, at han havde fået fortrolige oplysninger, som kunne benyttes i den anden sag. Advokaten fik tildelt en irettesættelse. (V.6.4.).

I afgørelser af 27. april 2006 har nævnet bl.a. udtalt, at advokaterne handlede i strid med god advokatskik ved at repræsentere modparter i samme sag. Advokaterne var ansat i to forskellige afdelinger af advokatfirmaet i to forskellige byer. I kendelser af 19. maj 2006 fandt nævnet bl.a., at der var en interessekonflikt, selvom en af de implicerede advokater havde orlov fra advokatkontoret. (V.6.4.).

Forholdet til andre end klienter og modparter
I kendelse af 24. marts 2006 pålagde nævnet en advokat en bøde på 10.000 kr.. Advokaten havde truet en ansat i en kommune og medlemmer af Hegnssynet med politianmeldelse og erstatningskrav. Advokaten fremsatte truslen, efter at Hegnssynet havde truffet afgørelse om nedrivning af en mur. (XI.4.).

I kendelse af 27. juni 2006 fandt nævnet bl.a., at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik ved at true med erstatningskrav over for en ansat i Integrationsministeriet. Truslen fremkom, efter at ministeriet havde truffet afgørelse om udvisning af advokatens klient. Nævnet karakteriserede advokatens adfærd som grov og pålagde advokaten en bøde på 25.000 kr. (XI.4.).

Andet
Ud over de nævnte emnegrupper kan nævnes følgende sager:

Som hovedregel afviser nævnet klager over bobestyrere med henvisning til, at behandling af klager over bobestyrere henhører under skifteretten. Der henvises til artikel herom i Advokaten 2003/11 eller Advokatnævnets hjemmeside ”Artikler om nævnspraksis”/2003. I kendelse af 13.marts 2006 besluttede nævnet imidlertid at behandle en klage over advokatens adfærd som bobestyrer, da klagen ikke længere henhørte under skifteretten, fordi boet var afsluttet. Nævnet fandt i øvrigt under sagen, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at give urigtige oplysninger til skifteretten om en erstatningssag mod ham fra flere arvingers side. Advokaten blev pålagt en bøde på 25.000 kr. (I.1.2.3).

I en kendelse af 7. marts pålagde nævnet advokaten en bøde på 10.000 kr. for indgivelse af politianmeldelse mod en ansat i klientens virksomhed. Advokaten havde i sine tidligere henvendelser til den ansatte stillet i udsigt, at der ikke ville ske anmeldelse, hvis han medvirkede til opklaring af det passerede. (XIV.13.).

I en afgørelse af 27. juni 2006 fik en advokat pålagt en bøde på 10.000 kr. Advokaten havde ikke sørget for, at skyldneren blev slettet fra registrering i RKI efter skyldnerens betaling af akkordbeløb til fuld og endelig afgørelse. (XIV. 3.2.).

I kendelse af 27. juni 2006 tildelte nævnet advokaten en advarsel, fordi advokaten efter domsforhandlingen og dommerens tilkendegivelse fremsendte materiale (en lovkommentar) til retten. (XIV. 3.7.3).

Advokatnævnet har endnu ikke behandlet en sag med klage over, at en advokat ikke har givet prisoplysning i overensstemmelse med De Advokatetiske Regler punkt 3.4.2. En afgørelse heraf forventes truffet af nævnet i løbet af de kommende måneder, og resultatet vil blive omtalt i Advokaten snarest muligt herefter.