Advokaten 7 Valg til råd, nævn og kredse

Print Print
25-09-2006

Af Henrik Rothe, generalsekretær
I det kommende halve år vælger kredsene medlemmer til råd, nævn og kredse. Så advokater, der har lyst til at deltage i det kollegiale arbejde, skal melde sig nu.

Sommerferien er nu overstået, og dermed er der mindre end et år til det næste Advokatmøde, som afholdes 7. juni 2007 i Kolding. Advokatmødet markerer afslutningen på en valgperiode og samtidig begyndelsen på en ny.

Der kan derfor være anledning til at genopfriske reglerne om, hvorledes man vælges til de forskellige kollegiale poster i Advokatsamfundet.

De formelle regler
De formelle regler om valg til henholdsvis rådsformand, rådsmedlem, nævnsmedlem og kredsbestyrelsesmedlem findes i Advokatsamfundets vedtægt.

Fælles for alle valgbestemmelserne er, at en række formelle regler skal iagttages, for at et valg gyldigt kan finde sted.

Advokatrådets formand vælges direkte på Advokatmødet ved almindelig stemmeflerhed. Den, der ønsker at stille sig som formandskandidat, skal senest 14 dage inden Advokatmødet til Advokatsamfundets sekretariat indlevere en stillerliste med 50 stillere. Valget af formand gælder for en fireårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Medlemmer af Advokatrådet vælges på kredsmøderne. Her gælder det, at der senest 14 dage inden et ordinært kredsmøde skal foreligge en stillerliste, som for 1. kreds vedkommende skal være underskrevet af 30 medlemmer af Advokatsamfundet og for de øvrige kredses vedkommende af 10 medlemmer af Advokatsamfundet. Valgene til Advokatrådet gælder for en fireårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

De regler, der gælder for valg af medlemmer til Advokatrådet, gælder også for valg af medlemmer til kredsbestyrelserne.

Med hensyn til valg til Advokatnævnet skal der også her foreligge en stillerliste efter samme retningslinier, som gælder for valg til råd og kredsbestyrelser, men valgperioden er lidt anderledes. Medlemmer af Advokatnævnet kan vælges for en fireårig periode med mulighed for forlængelse i fire år.

For så vidt angår nedsættelsen af de mange udvalg, der fungerer under Advokatrådet, fremgår det af vedtægten, at det er Advokatrådet, der har kompetence til at nedsætte udvalg til løsning af de opgaver, der påhviler Advokatsamfundet. Det er endvidere i vedtægten bestemt, at opgaverne vedrørende efter- og videreuddannelse af advokatfuldmægtige og advokater samt Advokatsamfundets informationsvirksomhed efter rådets bestemmelse kan overlades til selvstændige juridiske enheder, hvilket i praksis i et vist omfang er sket ved at overlade opgaver til Advokaternes Serviceselskab.

Den praktiske fremgangsmåde
For den kollega, som kunne tænke sig at deltage i kollegialt arbejde, er det selvfølgelig vigtigt at kende de formelle regler for opstilling og valg til de kollegiale organer. Men måske nok så vigtigt at vide, hvorledes praksis er i de forskellige områder af landet – og her er der stor forskel.

I København – som rummer mere end halvdelen af landets advokater – udøver Københavns Advokatforening stor indflydelse på, hvem der vælges til råd, nævn og kredsbestyrelser. Københavns Advokatforening har som en del af sin opgave at sørge for, at der er kvalificerede kandidater til posterne i det kollegiale arbejde. I praksis er det derfor i vidt omfang Københavns Advokatforenings bestyrelse, som fremkommer med forslag til besættelsen af 1. kreds' poster i råd, nævn og kredsbestyrelse. Dette forhindrer selvsagt ikke, at en kollega, som ikke er indstillet af Københavns Advokatforening, kan stille op til valg, og det er da også i praksis sket, at en kandidat, som ikke var foreslået af Københavns Advokatforening, er blevet valgt.

Det er i praksis også Københavns Advokatforening, som fremkommer med indstilling til valg af rådets formand. Det beror på en langvarig tradition, at Advokatrådets formand kommer fra København, og det har også altid været således, at Københavns Advokatforening har udøvet en betydelig indflydelse på dette valg.

I landets øvrige advokatkredse er der meget forskelligartede lokale traditioner. I nogle kredse sker opstillingen af kandidater til kollegiale poster i nært samarbejde mellem den lokale kredsbestyrelse og lokalområdets advokatforeninger. I nogle områder er det endog sådan, at der er en fast tradition for, at posterne går på skift mellem de større byer i området. Man kan orientere sig om de lokale traditioner ved at rette henvendelse til kredsformanden.

For så vidt angår den praktiske fremgangsmåde ved sammensætningen af de udvalg, der fungerer under Advokatrådet, har det gennem en årrække været således, at Advokatrådet allerede dagen efter Advokatmødet konstituerer sig og fordeler posterne som udvalgsformænd mellem rådsmedlemmerne. Herefter sker udpegelsen af medlemmer til de enkelte udvalg i tæt samarbejde mellem den pågældende udvalgsformand, rådsformanden og generalsekretæren.

Der lægges vægt på, at udvalgsmedlemmerne har de nødvendige faglige og politiske kompetencer. Herudover lægges der vægt på, at forskellige typer af advokatvirksomheder er repræsenteret i udvalgene, og ved de seneste konstitueringer har der i stort set alle udvalg også været repræsentanter for virksomheds- og organisationsansatte advokater.

Meld jer
Enhver demokratisk ledet organisation er afhængig af, at der til stadighed er det nødvendige antal kvalificerede kandidater til rådighed for det kollegiale arbejde. Her er det i første række lysten, der driver værket. Men man skal også være opmærksom på, at deltagelse i råd, nævn og kredse kræver en vis kollegial accept hjemme på kontoret, da der er forbundet et ikke helt ubetydeligt tidsforbrug med deltagelsen.

Også arbejdet i Advokatrådets udvalg kan indimellem være ganske tidskrævende. Dette gælder navnlig, når et udvalgsmedlem får overladt at udarbejde udkastet til et høringssvar i større høringssager.

Af hensyn til en bred sammensætning af udvalgene er det vigtigt, at udvalgsformand, rådsformand og generalsekretær har mulighed for at vælge medlemmer fra en bred kreds af interesserede kolleger, og vi har derfor igennem årene altid opfordret interesserede til at melde sig under fanerne. Denne opfordring skal gentages her, og jeg beder alle advokater, som kunne have lyst til at deltage i udvalgsarbejde, om at sende en e-mail herom til mig med angivelse af, hvilket udvalg der har særlig interesse.

Fremtiden
Som det fremgik af rådsformandens leder i Advokaten i august, er Advokatrådet i fuld gang med at nedsætte et strukturudvalg, som skal se på fremtidens regler om valg til kollegiale organer, struktur mv. Disse regler skal selvfølgelig ses i lyset af den fremtid, som tegner sig for Advokatsamfundet, efter at Advokatudvalget har afgivet sin betænkning, og regeringen har fremsat lovforslag i Folketinget. Det er et uhyre vigtigt arbejde, der her forestår, og vi er derfor meget glade for, at advokat Karsten Hagel-Sørensen har påtaget sig at stå i spidsen for det. Udvalgets kommissorium er nu under udarbejdelse og vil blive omtalt i næste nummer af Advokaten. Det er tanken, at udvalgets arbejde skal resultere i et debatoplæg, som kommer på dagsordenen på Advokatmødet i 2007.