Advokaten 7 Nye jurister vil have godt omdømme og gode ledere

Print Print
25-09-2006

Af produktchef i Moment, Bo Ljungdahl, og konsulent i Reputation Institute, Kristian Andersen
Moment og Reputation Institute har analyseret svar fra 600 jurastuderende og giver her et indblik i, hvad den kommende generation af jurister lægger vægt på, når de skal søge job.

Høj løn, nytænkning, internationale erfaringer og økonomisk styrke. Lyder det som kvaliteter ved din arbejdsplads, der er værd at fremhæve, når de dygtigste medarbejdere skal tiltrækkes? Så tro om igen. De fire områder er nemlig taget allernederst fra listen over, hvad jurastuderende angiver som vigtigt, når de skal vurdere, hvor attraktiv en arbejdsplads er. Kendskabet til de studerendes præferencer stammer fra WorkRep Students, som hvert år laves i et samarbejde mellem vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment og konsulentfirmaet Reputation Institute.

Advokater i andedammen
At en høj løn ikke betragtes som specielt vigtigt blandt jurastuderende, er en markant afvigelse i forhold til f.eks. cand.merc.- og cand.pharm.-studerende. Afvigelsen kan hænge sammen med, at advokatbranchens ry for at have et solidt lønniveau er så stadfæstet blandt de studerende, at man som nyuddannet jurist ikke opfatter det som en reel risiko at havne i et lavtlønnet job. Samtidig vil det for den gruppe, der rent faktisk får de mindre vellønnede stillinger, formentlig ofte være et frivilligt valg foretaget på baggrund af interesse i et bestemt område.

Et andet sted, hvor jurastuderende afviger markant fra andre studieretninger, er, når det kommer til internationale erfaringer. Blandt juristerne ligger internationale erfaringer helt i bund blandt de 23 områder, studerende er blevet bedt vurdere i forhold til arbejdspladsens attraktivitet. Inden for stort set alle andre uddannelsesretninger er ønsket om at se mere af verden udtalt, og mange virksomheder bruger muligheden for at få eksotiske oplevelser med hjem fra arbejde aktivt i deres kommunikation over for kommende medarbejdere. Men her skal advokatbranchen altså satse på helt andre områder.

En særlig høj moral
Som det fremgår af listen til højre, er nogle af de vigtigste ønsker til en god arbejdsplads blandt jurastuderende, at den byder på god personaleledelse og et godt socialt klima blandt medarbejderne. Begge dele befinder sig i top fem og betragtes dermed som kernepunkter i de studerendes bedømmelse af en god arbejdsplads. Ikke nogen dårlig nyhed for virksomheder, der tager deres kommunikation seriøst. Det ligger trods alt i den lettere ende at gå ind og arbejde med ledelse og arbejdsklima og samtidig tage det med som et led i kommunikationsplanlægningen over for kommende medarbejdere.

Det område, der topper listen, er til gengæld en kende mere kompliceret. Øverst på listen over, hvad jurastuderende finder vigtigt, er nemlig, at virksomheden leverer ydelser, medarbejderne kan stå inde for. Vi er altså ude i, hvad man kunne kalde personlig integritet i forhold til ens arbejde. Det kan virke som et noget flygtigt paramenter at vurdere på, men det skal ikke undervurderes, for det er markant vigtigere for, om arbejdspladsen opfattes som attraktiv, end både ”udfordrende arbejdsopgaver” og ”karrieremuligheder”. Hvis den studerende ikke mener at kunne stå inde for virksomhedens ydelser, har arbejdsopgaverne og karrieremulighederne altså mindre betydning for valget af arbejdsplads.

Når det er så vigtigt for jurastuderende at kunne stå inde for de ydelser, deres arbejdsplads producerer, vil det måske være fristende at konkludere, at jurastuderende dermed har en usædvanligt høj moral. Det er da også rigtigt, at personlig etik spiller en stor rolle, men meget taler for, at forfængelighed er et lige så vigtigt element. Sagen er nemlig den, at omverdenens opfattelse af virksomheden i høj grad skabes af virksomhedens ydelser. Fordi opfattelsen af virksomheden smitter af på medarbejderne, får man altså en personlig værdi ud af virksomhedens ydelser. Et konkret eksempel på det finder man i, at det opfattes som langt bedre at være ansat i medicinal- end i tobaksindustrien. Oplevelsen af ”det gode job” inkluderer således en masse ting, som ligger uden for ens job. Hvad andre tænker om det job, man har, er en del af selve joboplevelsen.

Fordi ydelserne udgør kernen i mange virksomheder, kan det lyde, som om det vil kræve ganske store initiativer at skabe forandringer på omdømmet på det område. Men det er langtfra hele pointen med WorkRep Students, at man skal gå ind og lave substantielle ændringer på baggrund af resultaterne. Pointen er tværtimod, at ved at kende folks opfattelser af ens virksomhed, kan man ret nemt vurdere, om der er noget at vinde ved at være bedre til at kommunikere ”virkeligheden” ud til f.eks. kommende medarbejdere. Det kan jo være, man er bedre end sit omdømme.

Resultaterne fra undersøgelsen kan derfor bruges konstruktivt af virksomheder, der ikke planlægger en total omstrukturering, men blot ønsker at justere på en række elementer i deres kommunikation, som kan gøre virksomheden mere attraktiv blandt de jurastuderende.

Eliten – og alle de andre
Inddeler man jurastuderende i to grupper med hhv. over og under 9,1 i karaktergennemsnit, viser der sig en række markante afvigelser i deres præferencer. Mest udtalt er afvigelsen på, om en virksomhed ”fremstår som en arbejdsplads, der tilbyder lige muligheder for sine medarbejdere uanset køn, alder, seksualitet, etnisk oprindelse mv.” Her viser det sig, at studerende på topniveau generelt tillægger ligestilling ringe betydning i forhold til studerende med et karaktergennemsnit på under 9,1. Omtrent samme mønster finder man, når det kommer til at vurdere vigtigheden af at have et godt socialt klima blandt medarbejderne. Socialt klima ligger højt i det samlede segment, men studerende med et snit over 9,1 finder det markant mindre vigtigt end studerende med et snit under 9,1. Det er led i en generel tendens til, at de allerdygtigste orienterer sig mere individuelt. Til gengæld tillægger de allerdygtigste det stor betydning, at virksomheden fremstår som en arbejdsplads med dygtige medarbejdere. De dygtigste studerende ønsker med andre ord i særlig grad at arbejde sammen med kompetente kollegeer.

Ydmyge lønkrav fra kvinder
Ser man på konkrete forventninger til løn i første job forventer hhv. jura- og cand.merc.-studerende omtrent det samme, men lønnen betyder mere for cand.merc. end for jurastuderende ved valg af kommende arbejdsplads. Fælles for begge grupper – og for den samlede gruppe af studerende – er også, at kvinderne forventer markant mindre i løn end deres mandlige medstuderende. En forklaring kan være, at kvinderne stiller større værdimæssige krav til, hvilke sager, de f.eks. vil behandle, men det er næppe hele forklaringen. Meget tyder på, at der generelt blandt studerende er store ligestillingsmæssige udfordringer, når det kommer til lønmæssigt selvværd.

Familien må vente
Det kommer måske ikke som nogen større overraskelse, men i en tid med øget fokus på familieværdier, barselsvilkår osv., er det alligevel værd at nævne, at jurastuderende vurderer deres egen branche til at have de suverænt ringeste vilkår, når det kommer til forholdet mellem arbejde og privatliv. Kun Justitsministeriet formår at trække sit omdømme op i liga med de middelgode arbejdspladser på området. Spørgsmålet er dog, om advokatbranchen har særlig grund til bekymring. Blandt jurastuderende ligger vigtigheden af at kunne balancere mellem arbejds- og familieliv nemlig helt nede på en 12.-plads ud af de 23 parametre, der er målt på. Samtidig ligger vigtigheden af at have fleksible arbejdstider helt nede på en 17.-plads. Generelt set er lange arbejdsdage altså ikke umiddelbart af større betydning for jurastuderendes syn på, hvad der gør en arbejdsplads attraktiv.

Netop i den forbindelse er det dog vigtigt at huske, at undersøgelsen er lavet blandt studerende, for hvem fleksibilitet i hverdagen ofte i forvejen er en selvfølge – samtidig med, at kun de allerfærreste har oplevet vanskelighederne med at få plads til børn i en travl hverdag.

Den gode arbejdsplads
Vigtigste fem parametre, når jurastuderende skal vælge arbejdsplads:

1) At virksomheden fremstår som et sted, der tilbyder produkter og serviceydelser, den studerende kan stå inde for.

2) At virksomheden fremstår som et sted med god personaleledelse.

3) At virksomheden fremstår som et sted med et godt socialt klima blandt medarbejderne.

4) At virksomheden fremstår som en arbejdsplads, der tilbyder udfordrende arbejdsopgaver.

5) At virksomheden fremstår som et sted, der tilbyder produkter og serviceydelser af høj kvalitet.

De fem drivere, som vægtes lavest, når jurastuderende skal vælge arbejdsplads:

19) At virksomheden fremstår som nytænkende.

20) At virksomheden fremstår, som om den opfører sig ansvarligt for at beskytte miljøet.

21) At virksomheden fremstår, som om den tilbyder god løn.

22) At virksomheden fremstår økonomisk stærk.

23) At virksomheden fremstår som et sted, hvor det er muligt at opnå internationale erfaringer.

Når vi bruger formuleringen ”fremstår som” er det for at understrege, at der i målingen ikke er tale om faktiske forhold, men virksomhedernes omdømme.

De 10 punkter, der er nævnt her, er taget ud af i alt 23 såkaldte attributter, som hver af de 96 virksomheder, der er blevet målt i undersøgelsen er blevet vurderet på. Blandt de 96 virksomheder er 10 virksomheder i advokatbranchen blevet målt.

Fakta
Jurastuderendes forventninger til løn i første job

Kroner pr. måned*                 Mænd             Kvinder

<16.999-24.999                     12%               30%

25.000-32.999                       73%               63%

33.000-41.000>                     15%               7%

* Tallene er her lagt sammen. Undersøgelsen er inddelt i intervaller på 4000 kroner.

Fakta
Om WorkRep Students
WorkRep Students laves af vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment og konsulentvirksomheden Reputation Institute og byder på detaljeret viden om godt 100 virksomheders omdømme blandt studerende. Analysen er et professionelt værktøj til virksomheder, der ønsker at arbejde seriøst og målrettet med deres omdømme med henblik på forbedrede rekrutteringsmuligheder.

9.000 studerende har deltaget i undersøgelsen. Heraf er 600 jurastuderende v. hhv. KU, AAU og SDU.