Advokaten 7 Gruppesøgsmål: Fordelene er større end ulemperne

Print Print
25-09-2006

Af advokat Percy Bratt og advokat Karl Harling, Advokatfirmaet Bratt & Feinsilber, Stockholm
Retsplejerådet har foreslået, at der indføres en ordning med gruppesøgsmål i Danmark. I Sverige fik man allerede i 2003 muligheden for, at en gruppe personer med ensartede krav mod den samme modpart kan føre deres sager som et søgsmål. Her fortæller to svenske advokater, der har arbejdet med et gruppesøgsmål, om deres erfaringer.

Med en ny lov, som trådte i kraft den 1. januar 2003, er der blevet indført en ny form for søgsmål i svensk lovgivning, nemlig muligheden for at fremsætte gruppesøgsmål.

Gruppesøgsmål vil sige, at personer uden fuldmagt fører ordet for medlemmerne af en gruppe. Gruppemedlemmerne er ikke parter i sagen og behøver ikke medvirke aktivt. En dom i processen gælder for og mod alle, som er en del af gruppen. Gruppesøgsmål kan under særlige forudsætninger fremsættes af enkeltpersoner, organisationer eller myndigheder. Der er også mulighed for at ændre en igangværende tvist til et gruppesøgsmål.

En grupperetssag kan kun tillades, hvis der er fælles tvister, hvis gruppesøgsmål er det bedste procesalternativ, hvis sagsøger egner sig som repræsentant for gruppen, og når bestemte procesforudsætninger er opfyldte. Retsplejelovens omkostningsregler for tvister gælder i en grupperetssag, det vil sige at gruppemedlemmer, som ikke er parter i hovedsagen, ikke har ansvar for sagsomkostningerne. Desuden skal sagsøger kunne tilgodeskrive sig erstatning for sagsomkostninger ud fra de midler, der kommer ind gennem retssagen. Dette reguleres gennem en såkaldt risikoaftale, som, for at den skal gælde for gruppens medlemmer, skal godkendes af domstolen.

Access to justice
Et gruppesøgsmål skal som hovedregel føres gennem en repræsentant, som er advokat.

I spørgsmål om relativt substantielle krav er procesrisikoen som bekendt ofte alt for stor til, at en enkeltperson kan bære de samlede sagsomkostninger ved en tabt retssag. Dette gælder særligt ved tvister med en økonomisk stærk modpart, som kan forventes at bruge store ressourcer på at frede sig selv fra det aktuelle og lignende krav. Det kan f.eks. være spørgsmål om et stort antal kunder eller abonnenter, som på væsentlige fælles retsgrundlag har krav mod en større virksomhed, men som individuelt ikke kan indbringe disse krav for domstolene. Gruppesøgsmålsreformen giver da en mulighed for at få prøvet disse krav. Der er således i høj grad tale om en access to justice-reform.

Præventiv effekt
Mulighederne for såvel individuel afhjælpning som prævention og adfærdsregulering forstærkes på områder og i situationer, hvor det tidligere ikke var muligt at få en domstolsprøvning. I forarbejderne til loven om gruppesøgsmål fremhæves den præventive effekt, der kan være i, at gruppesøgsmål kan styrke de materielle retsreglers indflydelse f.eks. på miljø- og forbrugerbeskyttelsesområderne.

Den hårde og velorganiserede modstand, som dele af det svenske erhvervsliv satte ind mod lovforslaget, skal måske ses på denne baggrund (se Per Henrik Lindbloms redegørelse ”Grupptryck mot grupptalan”, Progressive Process Uppsala 2000, s. 399 ff). En stærkere indflydelse for de materielle retlige reguleringer kan ikke altid forventes at vække entusiasme i alle lejre. Loven har ikke været i kraft særligt længe, og det er derfor for tidligt at drage nogle konklusioner. De hidtidige erfaringer viser dog, i overensstemmelse med vores opfattelse, at loven har stort potentiale. Den kan i mange situationer medføre en nødvendig forstærkning af enkeltpersoners position over for store aktører på markedet. Dermed fremmes også vigtige materielle retsnormers gennemslagskraft i samfundslivet. Disse funktioner er tydeligt illustreret i det største og mest opsigtsvækkende gruppesøgsmål, som vi begge har arbejdet med: gruppesøgsmålet mod Skandia.

Sagen mod Skandia
Baggrunden for sagen er følgende: Skandia AB ejer 100 procent af livsforsikringsselskabet Skandia Liv. Skandia Liv er et livsforsikringsselskab, som drives ud fra gensidige principper, hvilket betyder, at der ikke må ske uddeling af overskuddet. Det overskud, som forekommer i et sådant livsforsikringsselskab, tilhører forsikringstagerne og skal udbetales til dem som dividende. At forbudet mod uddeling af overskud efterleves er med andre ord af stor betydning for forsikringstagerne. Der er imidlertid stærke indikationer på, at forbudet omgås i stort omfang gennem forskellige transaktioner mellem moder- og datterselskaber, som de facto betyder en vederlagsfri værdioverførsel til ejeren, det vil sige en skjult uddeling. I den såkaldte Skandia-betænkning vedrørende salget af Skandia Livs kapitalforvaltning til Den Norske Bank (DNB), blev det klarlagt, at hele købssummen gik til moderselskabet på trods af, at hovedværdien lå i en kapitalforvaltningsaftale med en ekstremt lang bindingstid. Forsikringstagerne i Skandia Liv organiserede sig i Föreningen Grupptalan mot Skandia (Foreningen Gruppesøgsmål mod Skandia) og anlagde et gruppesøgsmål mod Skandia AB. Søgsmålet drejede sig om at påvise, at livsopsparerne havde ret til erstatning, fordi salget til DNB medførte ulovlig skjult uddeling.

Stævning ændrede holdningen
Efter udenretlige forhandlinger med Skandia Liv har foreningen tilbagekaldt sin stævning, fordi Skandia Liv i en voldgiftssag har rettet erstatningskrav mod moderselskabet i anledning af DNB-sagen. Som en del af aftalen med Skandia Liv fik foreningen en overvågende og undersøgende funktion i voldgiftssagen. Den retlige prøvelse er endnu ikke afsluttet.

Voldgiftssagen ville formentlig ikke være kommet i stand, hvis ikke foreningen havde anlagt et gruppesøgsmål (se Lindblom Lagen om grupprättegång – bakgrund och framtid SvJT 2005, s. 129, særligt s. 157 ff.). Skandia Liv afviste til at begynde med meget bestemt kravet fra mange livsopsparere om, at selskabet skulle rette et søgsmål mod moderselskabet i anledning af DNB-sagen. Først da foreningen stævnede Skandia Liv, ændrede selskabet holdning.

Initiativet til gruppesøgsmål må således antages at have resulteret i en retslig prøvelse af den nærmere betydning af uddelingsforbudet for forsikringsselskabet som drives ud fra gensidige principper. Det er af vital betydning for millioner af livsopsparere i Sverige, at dette spørgsmål tages op og belyses i en avanceret retslig prøvelse. De situationer, hvor spørgsmålet om skjult uddeling bliver aktuelt, kan desuden ofte – som i Skandia Liv-tilfældet – angå et beløb på mange milliarder. Det er naturligvis af stor principiel og praktisk betydning, at sådan en regel bliver praktisk tillempet i stedet for at blive på papiret.

Hvis – og det taler meget for – loven om gruppesøgsmål bidrager til at gevinstuddelingsforbuddet bliver levende ret i stedet for dødt bogstav, har loven allerede gjort stor nytte. Uden denne procesform er det svært at se, hvordan livsopsparere i praksis skulle kunne varetage deres ret gennem en retslig prøvelse. Det gennemgående mønster i denne slags tilfælde er jo, at moderselskabet dominerer og styrer datterselskabet. Forsikringstagerne har ingen stemmeret eller anden måde at varetage deres interesser på end gennem end domstolsprøvelse.

Juridisk afpresning
Inden loven trådte i kraft, var der angst i erhvervslivet for, at den ville betyde, at der ville komme uberettigede gruppesøgsmål, som kun blev sat i gang for at fremtvinge et forlig, såkaldt ”legal blackmailing”. Indtil nu er det dog ikke set. Der er sikkerhedsmekanismer i loven, som skal modvirke den type af søgsmål, bl.a. stilles der krav til sagsøgerens egnethed og økonomiske situation.

Erfaringer fra udlandet har vist, at en majoritet af gruppesøgsmål fører til, at parterne indgår en udenretlig aftale. Der er visse indikationer på, at det også kommer til at blive tilfældet i Sverige. Det er dog for tidligt – ud fra de få tilfælde som er prøvet – at drage nogen sikre konklusioner. Sagen om gruppesøgsmålet mod Skandia er dog et eksempel på, hvordan et gruppesøgsmål kan føre til en aftale.

Spørgsmålet om, hvordan loven om gruppesøgsmål kommer til at blive anvendt fremover, og særligt om antallet af gruppesøgsmål vil stige, kan ses som et spørgsmål om, hvilket system der anvendes til at optage medlemmer i den gruppe, der lægger sag an.

Tilmelding eller framelding
I Sverige har vi et såkaldt opt-in system, hvor et potentielt gruppemedlem skal foretage et aktivt valg og melde sig til gruppen for at være en del af et gruppesøgsmål. I andre lande er det almindeligt med et såkaldt opt-out system, der omvendt fungerer sådan, at alle, der falder ind under beskrivelsen af en bestemt gruppe, bliver medlem af gruppen, medmindre de aktivt melder sig ud.

Spørgsmålet er, om ikke et opt-out system er at foretrække. Et sådant system medfører, at gruppen bliver lettere at håndtere, og det ville nok også medføre, at en grupperettergang eller et gruppesøgsmål rettet mod en sagsøgt ville blive et mere slagkraftigt instrument.

En anden vigtig del er finansieringen af en grupperettergang. Da loven blev til, var det tanken, at en fysisk person som sagsøger skulle kunne anvende gruppemedlemmernes retshjælpsforsikringer. Selvom dette spørgsmål ikke er blevet prøvet, kan det konstateres, at forsikringsselskaberne formentlig ikke er særligt interesserede i sådan en løsning. En indikation på, at det forholder sig sådan, er, at et af de større forsikringsselskaber i sine forsikringsvilkår til og med angiver, at retshjælpen ikke gælder, hvis forsikringstageren er sagsøger i et gruppesøgsmål. I gruppesøgsmålet mod Skandia blev sagen finansieret af en forening, hvor man skulle betale afgift for at blive medlem (den førnævnte Foreningen Gruppesøgsmål mod Skandia). Det var denne forening, der var sagsøger.

Der er både fordele og ulemper ved denne slags søgsmål – som også i Sverige endnu er i sin vorden. Men det er vores opfattelse, at fordelene ved gruppesøgsmål klart overskygger ulemperne, og at de nok er kommet for at blive.

Faktaboks

Gruppesøgsmål i Danmark
I 2005 afgav Retsplejerådet en betænkning om, hvordan man kan indføre gruppesøgsmål i Danmark. Gruppesøgsmål er en procesform, hvor flere personers krav behandles samlet i én retssag. Det kan f.eks. være flere forbrugeres eller virksomheders ensartede krav mod en erhvervsdrivende.

Retsplejerådet foreslår, at der indføres regler om gruppesøgsmål i dansk ret. Rådet foreslår en tilslutningsordning, hvor søgsmålet omfatter de personer, som har tilmeldt sig gruppesøgsmålet.

Advokatrådet mener, at det på forhånd kan være svært at vurdere behovet for en ordning med gruppesøgsmål, men på baggrund af Retsplejerådets betænkning vil man ikke udelukke, at det findes. Advokatrådet har derfor i sit høringssvar overordnet set tilsluttet sig forslaget og samtidig peget på, at forslaget på en række områder bør udbygges for at sikre retssikkerheden.

Betænkningen fra Retsplejerådet kan læses på www.jm.dk.
Advokatrådets høringssvar kan findes på www.advokatsamfundet.dk under høringssvar.