Advokaten 7 Der er et yndigt land

Print Print
25-09-2006

Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet

For mange år siden markedsførte Danmarks Turistråd vores land med en plakat, som viste billedet af en politibetjent, som holdt trafikken tilbage for at lade en andemor med sine ællinger passere gaden. Idyl javist, men nok også et billede som igennem mange år  har præget danskernes selvforståelse som borgere i et land, hvor meninger nok kunne brydes, men hvor fredsommelighed og fordragelighed, når alt kom til alt, var et fremherskende træk i vores folkekarakter.

Tiden er nu en anden. Danmark er trådt ud af eventyrets verden og ind på den globale scene som et land, der oplever nøjagtig de samme problemer som en lang række andre lande i den vestlige verden. Vi konfronteres ikke alene med globaliseringens konsekvenser i forhold til handel, udvikling af vores erhvervsliv og nedbrydning af kulturelle grænser, men desværre også når vi beskæftiger os med et begreb som terrorisme.

I hele verden har eftervirkningerne af terroraktionen i USA den 11. september 2001 og de efterfølgende terroraktioner i en række lande haft vidtrækkende konsekvenser.

Der er for så vidt ingen uenighed om de målsætninger, der stilles op af dem, der debatterer terrorismens konsekvenser, nemlig at vi alle ønsker i videst muligt omfang at bevare den demokratiske retsstat. Det er, når talen falder på, hvilke midler der skal til, at vandene skilles.

Hver gang der forekommer større terroraktioner, blusser den internationale diskussion op. På nationalt plan har vi i kølvandet på en række varetægtsfængslinger i Odense på baggrund af sigtelser for terrorvirksomhed igen set en debat af, om midlerne til at forebygge og bekæmpe terrorisme er tilstrækkelige. Heldigvis har de fleste ansvarlige politikere manet til besindighed.

Advokatrådet har i en række høringssvar i de senere år på den ene side anerkendt, at samfundet er nødt til at beskytte sig mod terroristaktiviteter og organiseret kriminalitet, og på den anden side også advaret mod at gå for vidt, så vi kommer til ”at smide barnet ud med badevandet”. Hvis vi går så vidt i vores bestræbelser på at bekæmpe terrorismen, at vi i processen kommer til at ofre fundamentale frihedsrettigheder, har terroristerne opnået præcist det, de ville.

Det danske Advokatsamfund står ikke alene med disse vanskelige afvejninger, når vi som en del af retssystemet bliver bedt om at ytre os. I hele verden har advokatorganisationer både nationalt og internationalt været markante deltagere i den retspolitiske debat omkring den lovgivning, der skal dæmme op for terroristvirksomhed og organiseret kriminalitet.

De to internationale advokatorganisationer, som Det danske Advokatsamfund har det tætteste samarbejde med, nemlig sammenslutningen af europæiske advokatråd, CCBE, og International Bar Association (IBA) har begge været meget aktive i debatten. Navnlig IBA har på globalt plan sat ”the rule of law” og bevarelse af domstolenes uafhængighed højt på dagsorden.

I USA har American Bar Association (ABA), som har 460.000 medlemmer, været den skarpeste kritiker af den amerikanske regerings internering af fanger på Guantanamo basen  under forhold, som kun kan betegnes som et juridisk tomrum. På ABA's netop afholdte årsmøde, som blev afholdt under mottoet ”renaissance of idealisme”, var også the rule of law og domstolenes uafhængighed et hovedemne for drøftelserne på generalforsamlingen. Det bekymrer blandt andet de amerikanske advokater, at dommere, som i konkrete afgørelser f.eks. underkender regeringens ret til meget omfattende aflytning uden forudgående dommerkendelse, omgående kommer under stærke og meget perfide personlige angreb fra en række aktører i den politiske debat.

Så langt er vi heldigvis ikke kommet her i landet, og så langt skulle vi nødig komme.

Der er ingen tvivl om, at vi i kølvandet på de seneste nationale sager om terrorisme vil få en fornyet debat om de retsmidler, samfundet skal stille til Politiets Efterretningstjenestes rådighed.

Denne debat skal advokaterne og deres organisation selvfølgelig deltage i. Advokater kan med udgangspunkt i det praktiske forsvarerarbejde bedre end så mange andre bedømme, hvilke konkrete konsekvenser, den foreslåede og gennemførte lovgivning på dette område vil få for det enkelte individs retssikkerhed.

Men vores indlæg i debatten skal være nuancerede og afbalancere. Vi skal ikke se spøgelser eller beklikke andres motiver, for som sagt er der dybest set ingen uenighed om målsætningen, nemlig bevarelsen af den demokratiske retsstat, som vi kender og bør værne om.