Advokaten 7 Advokat i Kina

Print Print
25-09-2006

Af Mads Emil Lidegaard, Shanghai. Foto: Chad Ingraham og Katharina Hesse
Kinas præsident Hu Jintao erklærede for nylig, at “democratic rule of law” udgør en vigtig del af det “Harmoniske Samfund”, som er topprioritet for myndighedernes femårs-plan. Men der er langt fra ord til virkelighed, fortæller to vidt forskellige kinesiske advokater her.

Ingen tillid uden uafhængighed
Martin Hu tilhører den første generation af kinesiske erhvervsadvokater. I skarp konkurrence med de store internationale advokatfirmaer tilbyder hans firma rådgivning om det kinesiske retssamfund, som nu er under opbygning.

- Det er den gamle historie om hønen eller ægget om igen: Folk stoler ikke på det juridiske system. Derfor bruger de deres forbindelser, og derved underminerer de retsvæsenets troværdighed og muligheder endnu mere, siger Martin Hu.

Han har både arbejdet som advokat i USA og i Kina, og med sit kendskab til begge systemer er han ikke i tvivl.

- Som advokat i Kina har jeg desværre stadigvæk langt færre muligheder, end man er vant til fra Vesten. Myndighederne blander sig generelt mere end godt er og kan for eksempel finde på at tilbageholde centrale informationer og afgørelser i en sag. Det gør det sværere at løfte bevisbyrden, hvilket jo er en ekstra udfordring for den forurettede part, siger Hu.

Advokaters muligheder svækkes også af usagkyndige dommere, som tidligere modtog deres hverv som belønning for en vellykket karriere i militæret uden at have en egentlig juridisk uddannelse. Domstolene er også nemme ofre for pression fra lokale økonomiske og politiske interesser, fordi de er direkte finansieret af de lokale myndigheder.

- Dommere i Shanghai har eksempelvis tendens til at favorisere virksomheder fra Shanghai, siger Hu.

Han mener, at det ville hjælpe på virksomhedernes retssikkerhed, hvis det blev muligt at appellere til en højere ret, som ikke er betalt af de lokale myndigheder. Som situationen er i dag, er det meget vanskeligt at appellere til Folkets højesteret i Beijing.

- Men man skal huske, at det kinesiske retsvæsen reelt kun er 15 år gammelt. Der er allerede sket meget. Det helt afgørende er, at retningen er rigtig, og at vi bevæger os fremad, vurderer Hu.

- Eksempelvis diskuterer Folkekongressen nu, hvordan den private ejendomsret skal udmøntes i praksis. I dag har folk kun lov til at eje 50 eller 70 års ”land use rights”. I dag er der ingen, der ved, hvad der sker, når de første ”land use rights” udløber om 20 år, forklarer Martin Hu.

Første generation af advokater
Tidligere var offentlig embedsmand det eneste job, man kunne få med en advokatuddannelse. Men Martin Hu tilhører den første generation af professionelle jurister i Kina, der har flere muligheder.

- Nu arbejder et stigende antal advokater for private virksomheder, og nogle har endda stiftet deres egne bureauer. I dag er det langt mere attraktivt at arbejde for det private erhvervsliv end for staten. Men sådan var det ikke for ti år siden, siger Martin Hu.

Han kommer fra en akademisk familie og startede i skole, da hele uddannelsessystemet skulle genopbygges efter kulturrevolutionen (1966-1976). Efter at have læst til advokat ved universitetet i Wuhan, som ligger vest for Shanghai, var han en af de første fastlandskinesere, som tog til USA for at læse på Law School.

- Jeg blev faktisk først nægtet visum til USA, fordi myndighederne ikke troede på, at en kineser kunne have interesse for det vestlige retssystem.

Et opkald til skolens dekan løste problemet, og Hu fik sin uddannelse og arbejdede derefter som advokat i Ohio i et par år.

I dag er han seniorpartner i Boss & Young, som er et af Shanghais succesfulde advokat­­bureauer. Martin Hu var med til at stiftet firmaet i 1999, der nu råder over omkring 60 advokater og lidt over 100 ansatte. Firmaet har hverken en Mr. Boss eller en Mr. Young.

- Vi er alle kinesere, vi er alle ”boss”, og vi er alle ”young”. Navnet er en lydoversættelse af det officielle kinesiske firmanavn “Bang Xin Yang”, som betyder “Solidaritet, Integritet, Succes”, siger han.

Advokater strømmer til Kina
I dag kommer internationale advokatfirmaer til Kina i stort tal for at servicere globale klienter og for at få del i det voksende kinesiske marked.

- Det er med til at få de lokale advokatfirmaer og myndigheder til at opføre sig mere professionelt, og det er meget positivt, siger Martin Hu.

Han mener dog, at det kan være svært for lokale advokatfirmaer, som ikke har mere end fem-syv år på bagen at konkurrere med de internationale advokathuse. Det har ført til frustration blandt kinesiske advokater. I maj måned cirkulerede den kinesiske advokatforening, All China Lawyer's Association, et memorandum, der advarede om, at myndighederne ville slå hårdt ned på de vestlige advokatbureauer, som ansætter kinesiske advokater til at foretage retlige vurderinger af den lokale lovgivning.

- Udenlandske advokathuse skal huske, at WTO-reglerne siger, at de ikke må tilbyde rådgivning om kinesisk lov. Hvis de etablerer sig i Kina bør det udelukkende være for at hjælpe kunderne med at forstå deres hjemlands love, siger Hu, der selv er vicepræsident for advokatforeningens udvalg for internationale forhold.

Tidligere har myndighederne set gennem fingrene med internationale bureauers praksis, fordi de lokale firmaer ikke havde den nødvendige ekspertise.

- Efterhånden som de lokale bureauer bliver mere professionelle, er det rimeligt, at vi også overtager en større del af markedet for rådgivning om den kinesiske lovgivning. De udenlandske bureauer i Kina er til gengæld godt placeret til at rådgive kinesiske virksomheder, der ønsker at komme ind på de vestlige markeder, siger Hu.

Fakta
Martin G. Hu, 38 år, kinesisk advokat. Senior Managing Partner og medstifter af Boss & Young i Shanghai og viceformand for All China Lawyer's Associations udvalg for internationale forhold. Tidligere har han arbejdet som in-house lawyer hos Philips Electronics og for et amerikansk advokatbureau i Ohio.

Product, People, Place, Presence and Patience
Stadig flere danske virksomheder etablerer sig på det kinesiske marked. Martin Hu giver her fem råd til virksomhederne og deres danske advokater.

Product
Produktet skal afstemmes efter behov, købekraft og lovgivning. Gå forsigtigt til værks. Vær omhyggelig med feasibility studier, markeds­undersøgelser, samt juridisk og økonomiske due diligences på distributører og forretningspartnere.

People
Ansæt de rigtige for folk med forretningsforståelse og kendskab til industrien. I Kina bygger forretning på personlig tillid. Gode forbindelser – også til regeringen – kan være afgørende.

Place
Find det rigtige sted at starte. Shanghai og de østkinesiske regioner er stærke forretningsområder men samtidig relativt dyre. Sydkina er præget af fremstillingsindustrien, og nyder godt af Hongkongs forretningsmiljø. Beijing er det politiske centrum, og Nordkina byder generelt på gode muligheder for at opkøbe og restrukturere statsejede virksomheder. Oplandet og de vestkinesiske regioner er fattige, men har et stort uudnyttet potentiale.

Presence
Vær til stede. Den danske ledelse må til Kina med jævne mellemrum for at skabe kontakt på det rigtige niveau. Samtidig giver det mulighed for at afpasse forretningsplanen efter den reelle udvikling. Den lokale ledelse bør også inviteres til Danmark for at forstå virksomhedens forretningskoncept.

Patience
Hav tålmodighed, det betaler sig. Kinesisk kultur, mangelfuld regulering og landets status som et udviklingsland under hastig forandring betyder, at det kan være umuligt for lokalansatte at komme med hurtige svar.

Ringe retssikkerhed
Kinas manglende retssikkerhed går primært ud over de svageste grupper i samfundet som f.eks. kvinderne, vurderer landets vigtigste kvinderets­advokat Guo Jianmei.
- Jeg hører ikke til dem, som følger traditioner. Men mit arbejde er som at skubbe en tung vogn op ad en stejl bakke i kraftig modvind, siger Guo Jianmei.

Hun er kvinderetsadvokat i Kina. Dermed kæmper hun både mod et politisk system, der, på trods af stigende retorik om demokrati, menneske­rettigheder og værdien af et retssamfund, stadig har et ambivalent forhold til uafhængige rets­organisationer og mod gamle traditioner for kvindeundertrykkelse.

Guo Jianmei er stifter og leder af Kinas første uafhængige NGO med speciale i kvinders retssikkerhed: The Beijing University Law School's Center for Women's Law Studies and Legal Services. Hendes månedsløn er på niveau med en dansk SU. Til gengæld er hun stolt over, at kvinderetscenteret netop har fejret tiårsjubilæum.

Tidligere arbejdede hun som redaktør for et blad udgivet af den kinesiske advokatforening All China Lawyer's Association. Hun stoppede blandt andet, fordi den kinesiske advokatforening er underlagt kommunistpartiet.

- Det gør tingene meget hierarkiske og bureaukratiske, siger hun forsigtigt.

I 1995 deltog hun i FN's store konference om kvinder i Beijing, og den ånd hun mødte der, inspirerede hende til at stifte et uafhængigt retshjælpscenter for kvinder.

Mistroiske myndigheder
Uafhængige NGO'er er et særsyn i Kina og tillades udelukkende, når de ikke udgør en trussel mod den politiske orden. Guo Jianmei vælger derfor sine ord med omhu, når hun beskriver sine arbejdsforhold. Staten og kommunistpartiet nævnes sjældent, men i stedet indgår ”forskellige kræfter”, ”højere autoriteter” og ”bureaukratiske instanser” i hendes beskrivelser af de barrierer, som både klienter og centeret støder mod.

Gratis uafhængig støtte, som den kvinderetscenteret tilbyder, er attraktivt, fordi de offentlige tilbud om retshjælp er svækket af manglende vilje og ressourcer. Centeret kan også være en vigtig allieret for kvinderne i den kamp, som udspiller sig uden for retssalen.

- Som NGO står vi frit til at træffe vores egne prioriteringer af, hvilke sager der er vigtige. Desuden kan vi vælge at overbevise, appellere og påvirke beslutnings­tagere. Det er faktisk det, der går mest tid med.

Guo Jianmei oplever et skarpt misforhold mellem udbud og efterspørgsel på retshjælp i Kina. Mange advokater undgår helt at forsvare mennesker, der er anklaget for strafferetlige forhold.

- Det er et stort problem, at almindelige mennesker ikke har nogen steder at gå hen og få hjælp.  De fleste advokater foretrækker at arbejde for rige mennesker med gode forbindelser. Men advokaterne burde jo også arbejde for mere sårbare personer. Et retssamfund betyder vel, at alle er beskyttet af loven.

- Vores kapacitet er begrænset. Derfor forfølger vi kun de mest repræsentative sager i retten. Det handler om sager, hvor offeret er fattigt, og hvor sagen vedrører basale rettigheder, som gælder alle Kinas kvinder, forklarer hun.

Den hårde prioritering er et udtryk for en enorm efterspørgsel efter juridisk assistance. Siden 1995 har centeret for kvinde­rettigheder modtaget over 50.000 henvendelser. De behandles af de fire fastansatte advokater og de seks medhjælpere og praktikanter. Hvert år fører centeret 30-40 sager ved domstolene.

Først dom så retssag
Det har i princippet været muligt for borgere at lægge sag an mod statslige og regionale myndigheder siden midten af 1990'erne. Men selvom antallet af sagsanlæg er steget eksplosivt, er resultatet nedslående. Mange sager anerkendes ikke af domstolene, og et fåtal fører til domme over myndighedspersoner.

I strafferetlige sager er den helt gal. Her optræder politimyndighederne både som undersøgere, anklagere og dommere: ”Først dom, siden retssag” lyder et kinesisk ordsprog, der beskriver den udbredte praksis, som består i at lade en komité under den lokale afdeling af partiet afgøre skyldsspørgsmålet forud for retsmøder og domsafsigelse. Mange retsmøder foregår stadig bag lukkede døre og uden advokaters tilstedeværelse.

Ms. Shi er en af de kvinder, der er blevet hjulpet af retscenteret. Under en rejse til Beijing blev hun kørt ned af en bil, der hørte til en stor statsejet virksomhed. Hun pådrog sig en svær hjerne­rystelse og skader på synet. Lægerne på skadestuen mente dog, at hendes syn kunne reddes, hvis hun straks fik behandling på et hospital. Men Shi havde ikke råd til behandling, og den statsejede virksomhed, som ejede bilen, nægtede at betale for opera­tionen.

Shi blev blind og lagde efterfølgende erstatningssag an mod den statsejede virksomhed. Dom­stolene nægtede at anerkende anklagen, fordi politimyndighederne allerede havde bestemt, at Shi skulle tilkendes en mindre godtgørelse. Reelt spillede det sandsynligvis en større rolle, at en dom kunne påføre et tab på en vigtig statsejet virksomhed. Kvinderetscenteret gik ind i sagen og fik modvilligt domstolene til at anerkende Shis søgsmål. Men da advokat og anklager mødte frem i retten, blev Shi straks arresteret af sikkerhedsmyndighederne og ført tilbage til sin hjemby totusind kilometer væk.

Efter pres fra centerets advokater accepterede domstolene til sidst at se på sagen. Men på trods af at der på intet tidspunkt var tvivl om chaufførens fulde ansvar for trafikulykken, nåede dom­stolene efter års behandling frem til en stadfæstelse af politiets oprindelige afgørelse.

Behov for flere reformer
- Strengt taget er Kina ikke styret af ”Rule of Law”. Det handler mere om personlige forbindelser og ressourcer. Når en social forbindelse er truet, træder netværket ind og forhindrer en retslig afgørelse på sagen, forklarer Guo Jianmei.

Hun oplever også, at ”højere magters intervention” kan skabe gennembrud i en fastlåst sag. Men forbindelserne tjener sjældent til samfundets mest udsattes fordel.

Retssikkerheden forværres desuden af lovenes dårlige kvalitet. En del love er kun slogans og politiske principper, og nogle står i direkte modsætning til hinanden, siger hun, og det giver brede fortolknings­muligheder for dommere og politimyndigheder.

- Mange dommere baserer deres afgørelser på personlige erfaringer. De har ofte aldrig hørt om love, der beskytter kvinders rettigheder. Det er stadig en udbredt opfattelse, at kvinder slet ikke har nogen rettigheder.

Guo er dog optimist. De økonomiske fremskridt har trods alt ført til forbedringer af kvinders retssikkerhed. Men hun ser en fare for, at det går for hurtigt.

- I dag kan udviklingen af retssamfundet slet ikke følge med den økonomiske vækst. Nye problemer opstår langt hurtigere end lovene vedtages. Det positive er, at det går fremad med folks bevidsthed omkring deres retlige muligheder, men fundamentet for deres rettigheder bygger på et meget skrøbeligt grundlag, siger Guo Jianmei.

Fakta
Guo Jianmei, 46 år, advokat. Stifter og direktør for China Women's Law and Legal Studies Centre ved Beijing University. Tidligere redaktør for China Lawyer's Magazine og blandt de 1.000 enestående kvinder, som i fællesskab blev nomineret til Nobels fredspris i 2005.