Advokaten 6 Værn om det juridiske erhverv

Print Print
31-08-2006

Af Gitte Seeberg (K), Medlem af Europa-Parlamentet
Udviklingen tilsiger stadig større konkurrence på tværs af fagområder – også inden for de områder, som advokaten tidligere havde eneret på.  Vi mener i Europa-Parlamentet, at der må sættes en grænse for dette på grund af erhvervets særlige karakter. Kun ved at anerkende advokatstandens særkende kan vi værne om retssikkerheden.

. Traditionelt set har man betragtet advokatstanden som en faggruppe, der ikke kan sammenlignes med nogen anden. Advokaten er ikke blot klientens, men samfundets talerør. En sikring af borgernes ret til en retfærdig rettergang. Advokaten er et af de vigtigste fysiske beviser på retsstatens hyldest af princippet om retssikkerhed.

I EU arbejder vi netop nu med indførelsen af et servicedirektiv, der skal sikre at serviceydere og -modtagere frit vil kunne levere og modtage tjenesteydelser over grænserne. Direktivet vil medføre øget konkurrence og velstand inden for EU. Direktivet er i både tjenesteydernes og modtagernes interesse. Advokater kan allerede i dag frit etablere sig og levere tjenesteydelser inden for EU. Disse rettigheder er sikret gennem reglerne for fri bevægelighed. Nu vil også servicedirektivet være med til at sikre advokatens mulighed for frit at kunne levere visse tjenesteydelser inden for EU og dermed øge konkurrencen inden for området.

Jeg mener derimod ikke, at det primære ved fastlæggelsen af regler for advokater, er hensynet til en øget konkurrence. Det primære er at værne om retssikkerheden. Det har vi i Europa-Parlamentet ønsket at udtrykke ved vor beslutning om juridiske erhverv og samfundets interesse i et velfungerende retssystem (Vedtaget den 23. marts 2006, B6-020/2006). Udarbejdelsen af denne skriftlige beslutning har jeg fulgt på nærmeste hold i Europa-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, som jeg er medlem af. Beslutningen udtrykker flertallet af Europa-Parlamentets opfattelse af det juridiske erhverv. Det fremgår således, at Europa-Parlamentets flertal mener, at den almene samfundsmæssige interesse går forud for EU-konkurrencerettens principper. Der skal derfor gælde særlige regler for advokater, da de bestrider en særlig samfundsmæssig interesse, som ikke kan ligestilles med andre erhverv.

Mange om buddet
Vi ser i dag, at fagområderne inden for en bred vifte af forskellige typer rådgivere udlignes. De skarpe skel, der tidligere afgrænsede forskellige faggrupper, er i dag erstattet af én stor gråzone, hvor rådgivernes arbejde i stadig højere grad lapper ind over hinanden. Det er yderst betænkeligt, hvis denne tendens medfører, at også de opgaver, der traditionelt lå hos advokaten, også bliver flyttet ind under denne gråzone – medmindre de lige så godt kan varetages af andre.

Tidligere var der ingen tvivl om, at advokaten var den, man skulle henvende sig til for at få juridisk bistand. Sådan er det ikke længere. I dag er der langt flere om buddet, når det kommer til rådgivning om juridiske anliggender. Denne udvikling er taget til i takt med, at rådgivere inden for de forskellige faggrupper er blevet mere og mere specialiserede. En advokat er i dag ikke bare en generalist, der kan klare alle ens juridiske problemer. Nej, i dag går man til en specialist for at få ægtepagten skrevet. En anden varetager måske ens forhold til skattevæsenet, mens man må til en helt tredje for at få rådgivning vedrørende oprettelsen og driften af ens selskab. Vi ser altså, at flere faggrupper langsomt er ved at trænge ind på advokatens territorium. I dag kan ejendomsmægleren skrive dit skøde, og revisoren kan give dig skatteretlig rådgivning.

Indtil nu har advokatens møderetsmonopol i retssalen været ukrænkeligt. Advokatens eneret til at repræsentere andre i domhuset er det, der i særlig grad har adskilt advokaten fra andre faggrupper, men sådan forbliver det måske ikke. Netop advokatens eneret til at repræsentere andre i retssager er noget af det, som advokatudvalget under Justitsministeriet netop nu undersøger. Indtil for nogle år siden ville det have været helt utænkeligt overhovedet at overveje at tildele andre end medlemmer af advokatstanden en bestalling. Advokaten er historisk set blevet betragtet som uafhængig og upartisk. Et sagkyndigt talerør som klienten kunne regne med ville fremføre sagen på bedste vis. Flere konkurrerende professioner mener ikke, at der er grundlag for at opretholde denne særlige beskyttelse af advokatstanden. Hvad arbejdsgruppen mener, og hvordan fremtidens regler muligvis vil komme til at se ud, vil arbejdsgruppen løfte sløret for sidst på sommeren 2006. Uanset hvad arbejdsgruppens resultat bliver, må vi allerede nu tage diskussionen op om, hvilken rolle advokaten skal spille i fremtiden.

Advokatens rolle i retssamfundet
Et vink om i hvilken retning udviklingen går, illustrerer ophævelsen af forbuddet mod markedsføring af juridisk rådgivning i vinkelskriverloven. Forbuddet blev ophævet per 1. juli 2006. Det oprindelige formål med forbuddet var at sikre offentligheden mod at søge juridisk bistand hos personer uden særlig uddannelse eller kvalifikationer. Nu vil andre faggrupper end advokater kunne tilbyde og annoncere med juridisk rådgivning. Det vurderes ikke, at ophævelsen af forbuddet reelt vil medføre nogen ændringer. Alligevel er ophævelsen af forbuddet endnu et tegn på, at advokaten ikke længere adskiller sig fuldstændigt fra andre faggrupper.

Advokaten spiller en vigtig rolle i et demokratisk samfund, da advokatens arbejde er med til at værne om respekten for grundliggende rettigheder og overholdelsen af retsstatsprincippet. Det er vigtigt, at vi fastholder advokatens særkende, som er med til at præge det retssystem, som vi kender i dag. Kompetence, integritet og ansvar er de ting, vi i dag forbinder med advokaten. Dette afspejles i det særlige tillidsforhold, der eksisterer mellem advokater og klienter. Disse særegenheder må vi værne om. Det er ikke blot klientens interesse i en retfærdig rettergang, der hermed beskyttes, men hele samfundets