Advokaten 6 Skab klare grænser i dit arbejdsliv

Print Print
31-08-2006

Af Hanne Hauerslev, journalist
Stresscoachen: Skab klare grænser i dit arbejdsliv
Konkurrencen er skærpet. Tempoet er højere end nogensinde. Det giver stress, når udfordringerne bliver for mange, og der ikke er tid til at blive ladet op, mener tidligere advokat, der i dag beskæftiger sig med erhvervsfolk, der enten vil forebygge eller er gået ned på stress.

Mange advokater arbejder i princippet 24 timer i døgnet. Mobiltelefonen er altid tændt, og den bærbare er med på ferien.

- Tempoet er toppet. I gamle dage stoppede opringningerne klokken 16, når omstillingen lukkede. Måske arbejdede du videre til klokken 18, men så gik mange også hjem med god samvittighed. I dag er der ingen naturlige grænser. Både fordi det teknologisk er muligt at stå til rådighed døgnet rundt, og fordi konkurrencen er så hård, at mange føler sig pressede til det. Når rammerne ikke sætter nogen klare grænser, er det utrolig vigtigt, at du selv sætter dem. Husker at slukke for mobilen og for ansvaret. Ellers risikerer du med tiden at køre dig selv ned, siger Kim Steen Nielsen, som er jurist og partner i firmaet Corporate Care, der både arrangerer kurser i stress og har godt 300 klienter om året i behandling for stress.

Advokater er en uensartet størrelse, understreger Kim Steen Nielsen. Alligevel kan han beskrive tre prototyper på advokater, som han møder i Corporate Care's stressklinik, fordi de i en periode af livet lider af tegn på stress, eller fordi de er gået linen ud, og nu er sygemeldte, fordi udfordringerne ikke længere stod mål med ressourcerne.

Ingen snotnæsede unger
Lad os kalde hende Helle. Hun er 33 år, gik ud af studiet med topkarakterer, startede som fuldmægtig på et stort, internationalt kontor. Ambitionerne er høje. Hun stiller store krav til sig selv. På kontoret er kravene til præstation skærpede igennem de sidste år. På familiefronten er der også kommet flere udfordringer. Helle vil gerne have, at villaen, de to børn og fritiden ser succesfuld ud. Huset er lækkert indrettet, der er ikke noget med snotnæsede unger her. Samtidig er hun så engageret, at hun er medlem af bestyrelsen i børnehaven. Hele familien dyrker sport, og selvom hun har hjælp til at hente og bringe børnene fra diverse sportsaktiviteter, er hun alligevel hængt op.

- Hvis hun ikke lytter til sin krops signaler på stress, er hun i farezonen for at gå ned, fordi der er en stor ubalance mellem at præstere og at få fyldt på. Der er ikke tid til at dyrke det sociale netværk – ja i det hele taget til at dyrke sig selv. Når alt skal se succesfuldt ud, så fylder det tiden ud. Der er ikke plads til at smide sig i sofaen og lade det hele flyde. Og det er faktisk det, der skal til her. Helle skal prioritere og skrue ned for ambitionerne og de høje standarder på et eller flere livsområder. Hun skal overveje, om partner-drømmen skal realiseres, mens børnene er små, siger Kim Steen Nielsen.

Lever i nul-fejls-kultur
En anden typisk type, som på sigt kan blive ramt af stress boomerangen, er en mand, midt i 40'erne. For nemheds skyld kalder vi ham Jens.

Han er indbegrebet af en succesfuld advokat, ambitiøs og stiller store krav til sig selv. Han er grebet af sit arbejde, tjener godt. Han arbejder meget – i nogle perioder i døgndrift.

- Jens lever i en nul-fejls-kultur. Det er ikke ham, der sidder og roder rundt i papirerne til et vigtigt møde eller glemmer aftalerne. Men hvis han kører i overhalingsbanen hele tiden, tærer han på sine ressourcer. Sammenlign det med at være den racerkører, der er dygtig til at køre stærkt, får mange resultater, har få fejl på banen og som kan li' sit arbejde. En gang imellem må han stoppe og sende bilen til eftersyn, få nye dæk på og smurt motoren. Ellers kan han ikke fortsætte med at bevare sin høje standard.

- Derfor skal Jens vide, at den stress han oplever som positiv, og som måske giver et dagligt kick, på sigt tærer på ham. Han skal kende sine stresstegn, sådan at han kan undgå at begynde at lave fejl på banen, og på den måde pludselig ikke længere er så succesfuld. Det gør han ved eksempelvis at holde pauser, når der er meget pres på, og ved at flytte sit fokus i fritiden, som ikke skal fyldes op med masser af aftaler og andre måder at præstere på. For ingen kan holde til altid at være den usårlige, siger Kim Steen Nielsen.

Fanget i trædemølle
Tredje prototype på en person, der er i risiko for at få stresssymptomer er Henning. Han er midt i 50'erne, advokat i provinsen.

Han føler sig stigende presset, fordi han er generalist og er oppe imod større advokatfirmaer med specialister på de enkelte sagsområder. Han har vanskeligt ved at få virksomheden til at løbe rundt og sidder med stor utryghed om fremtiden.

- Det er jo en stor stresskilde – især hvis utrygheden er permanent, og han måske føler et stort ansvar for at kunne bevare arbejdspladserne til de to sekretærer og advokatfuldmægtigen. Typisk vil han reagere ved at løbe hurtigere. Men mit råd til ham er, at han er nødt til at lave en forandring. Og for at lave denne forandring må han for en periode stoppe op og få hovedet oven vande. Måske kan det være godt for ham at  få hjælp fra professionelle. Jeg oplever, at typer som Henning føler sig fangede i en trædemølle. Men når de så arbejder med forandring, ser de pludselig nye muligheder, siger Kim Steen Nielsen, der selv har taget en erhvervsmæssig kovending fra at være advokat til at starte firmaet Corporate Care.

Meget facade
For alle typerne gælder det, at stress minimeres af åbenhed og netværk.

- Det er der ikke nogen speciel god tradition for i branchen. De færreste sidder ved frokosten og starter en sætning med ordene: Jeg har svært ved… For man viser ikke sin svaghed. Og på den måde bliver der rigtig meget facade, hvor alle går rundt og signalerer, at de har fuldstændig styr på det hele. På sigt er det slet ikke sundt. Men det er jo noget, som man kan ændre på, hvis der er vilje til det.

Genkend tegnene på stress: Stress trin for trin
Det starter typisk med søvnløshed. Så kommer besværet med at huske. Måske sker der ændring i personligheden. Og endelig siger kroppen stop.  Stress er fint i små doser. Det hjælper os til at yde vores bedste og at være i alarmberedskab.
Men langvarig stress giver storproduktion af hormonerne adrenalin, noradrenalin og cortisol – det blokerer for evnen til at producere hormonet oxytocin, der styrer vores lyst.

På sigt skader det hjernen, mener forskerne på det svenske landbrugsuniversitet i Alnarp ved Malmø, som blandt andet er kendt for forskning i naturens indflydelse på stress. Det sker ved at følge patienter, der er sygemeldte på grund af stress, og som får en tre måneder lang behandling på universitetets terapihave.

Her har den typiske patient haft en topkarriere i erhvervslivet, men efter langvarig påvirkning af stress er kroppen kollapset. Hormonbalancen er ødelagt, og skanninger af hjernen viser, at dele af den er døde.

Men inden det går så galt, får vi klare signaler om, at vi skal skrue ned for tempoet.

Det første tegn er ofte søvnbesvær.

- Du kan ikke sove. Din mave fungerer heller ikke rigtigt, du bliver følsom over for lys, får måske infektioner og smerter. Det er kroppens signaler på, at du har brug for hvile, siger Inga-Lena Bengtsson, psykiater og tilknyttet terapihaven i Alnarp.

Har jeg fået ”alzheimer light”?
Hvis vi overhører signalerne og kører videre i samme tempo, går det ud over hukommelsen.

- Du kan ikke huske – HAR jeg lige sagt den sætning, eller tænkte jeg det bare… Mange laver sjov med det og siger, at de har fået ”alzheimer light”. Men det er et alvorligt symptom, som har en biologisk forklaring. Din hjerne bombarderes med cortisol, og det giver problemer med hukommelsen. Hvis du ikke får hvile, dør hjernecellerne i det område af hjernen, som hedder hipocampus. Vi har helt unge patienter, som bestemt ikke er demente, men som alligevel pludselig ikke kan huske, hvad man bruger nøglen til, eller som bliver i tvivl om trafikreglerne, forklarer Inga-Lena Bengtsson.

- Du kan heller ikke længere sortere i stort og småt. Du føler, at du ikke længere har et filter. Alt går lige heftigt ind – for eksempel lyd og lys – og det kan være svært at holde ud at høre radio af samme grund.

På dette tidspunkt er interessen for sex ikke-eksisterende. Personligheden kan også ændre sig.

- Jeg har set eksempler på mennesker, der arbejder i sundhedssektoren for at hjælpe indvandrere, som pludselig bare synes, at de sorte skal tage sig sammen og få et liv! Du bliver ligeglad og hadefuld både mod dig selv og andre.

Næste skridt er kollaps.

- Bom. Du går ind i væggen, fordi du ikke har været i stand til at stoppe før. Nu gør kroppen det for dig.

I de svenske terapihaver får patienterne behandling – som blandt andet går ud på at opholde sig i naturen og at genfinde ordet nej. Langsomt restituerer kroppen sig, energien vender tilbage, og skanninger viser, at hjernen genopbygger sig selv.

Efter tre måneder er de fleste patienter parate til at vende tilbage til et job igen. Men de færreste vælger at vende tilbage til det stressfyldte arbejdsliv, som de levede i før.

Stresstrappen

  1. Søvnbesvær
  2. Maveproblemer
  3. Følsomhed over for lys og lyd
  4. Infektioner og smerter
  5. Problemer med hukommelsen
  6. Evnen til at sortere i stort og småt forsvinder
  7. Manglende lyst til sex
  8. Angst
  9. Empatien forsvinder – du er hadefuld mod dig selv og andre
  10. Fysisk kollaps og depression

Naturen har positiv indflydelse på stress
Havearbejde, en tur i skoven, løb langs vandet. Alt sammen virker det som balsam på en stresset krop. I årtier har blandt andre svenskerne og amerikanerne arbejdet med naturens positive indvirkning på mennesker, der er syge af stress. Lige nu forsøger forskerne på det svenske landbrugsuniversitets Rehabiliteringsträdgård (terapihave) i Alnarp at dokumentere, hvordan vores hormoner bliver påvirket af naturen. Aktivitetshormonet cortisol er normalt højt om dagen og lavt om natten. Hvis du er stresset, er det konstant højt, indtil du bliver brænder ud – så kan hormonet ikke komme op igen. Forskerne ved, at cortisolniveuet bliver normalt af at arbejde i haven, men de ved rent faktisk ikke, hvad der sker i kroppen. Landbohøjskolen i København går snart i gang med at etablere en lignende have for danskere, der er ramt af stress.

Det kan du selv gøre

  • Giv hjernen rigtig fri, når du selv holder fri. Lad være med at fylde din fritid op med pligter
  • Drop kaffe, te, cigaretter og alkohol. Det gør din stress værre, fordi disse stoffer stimulerer hjernen til at producere mere adrenalin.
  • Bevæg dig. Brug trapperne i stedet for elevatoren. Gå en rask tur på en halv time om dagen. Det giver motion og du får renset hjernen. Lad være med at overdrive. Kroppen har bedre af hvile end overdreven motion.
  • Le dig glad. Når du griner, producerer du hormoner som neutraliserer stresshormoner.
  • Brug dine venner og kolleger. Det er meget vigtigt, at du ikke isolerer dig. Få støtte hos dem du har tillid til. Lyt til dem.

Løs de uløste konflikter. Ryd op. Få snakket med dem, som du ikke fungerer med, og find ud af, hvordan I kommer videre.

Kilde: Center for Stress
Test din stress
Langvarig stress kombineret med lav indflydelse på egen situation giver øget risiko for hjertesygdom. En stresset hverdag kan betyde, at du tilsidesætter omsorgen for dig selv, sådan at du ikke har overskud til at spise sundt, holde pauser, dyrke motion eller holde op med at ryge. Derfor er der god grund til at teste dit stressniveau. Det kan du blandt andet gøre på www.hjerteforeningen.dk og på www.center-for-stress.dk

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen.
Kvinder er mere stressede
Sandsynligheden for, at du føler dig stresset er større, hvis du er kvinde. Tre ud af fem kvinder føler sig en gang imellem stressede på jobbet. Det gælder kun for hver anden mand i arbejde.

Danskere, der har overarbejde, er mere stressede end mennesker, der ikke har overarbejde. Bijob har derimod ingen betydning for oplevelsen af stress.

Kilde: Socialforskningsinstituttet, SFI, Tid og Velfærd, Jens Bonke.