Advokaten 6 Nyt hovedværk om mediation

Print Print
31-08-2006

Af advokat Jes Anker Mikkelsen, Bech-Bruun, formand for Mediatoradvokater
Med bogen ”Mediation – ret og rammer” er der kommet et nyt hovedværk for alle, der beskæftiger sig med mediation.

Efter at have været anerkendt som en særdeles effektiv konfliktløsningsmetode i især USA og England, er mediation ved at vinde fodfæste i Danmark. Også erhvervslivet kan se mulighederne for at få konflikter løst hurtigt og billigt og med mulighed for at bevare de kommercielle forbindelser til modparten.

De to forfattere er overbevist om, at mediationen som konfliktløsningsmetode er langt mere tiltrækkende end de gængse metoder, de har mødt som advokater i deres daglige arbejde i retssystemet. Bogen bærer præg af, at forfatterne ”har set lyset”, men de behandler emnet analytisk, systematisk og med stort overblik.

I Danmark har uddannelsen af mediatorer i juridisk regi væsentligst været baseret på Hans Boserup og Susse Humle: Mediationsprocessen (2001), Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling (2004) og Henry Brown: ADR Principles and Practice (2002).  Denne bog samler og systematiserer de relevante problemstillinger, diskuterer løsningerne med baggrund i litteraturen og drager sammenligninger til andre dele af retssystemet. Den lægger sig som en teoretisk underbygget, men praktisk anvendelig bog til alle, men især jurister, der vil beskæftige sig med mediation.

Forfatterne vil ”fremstille det univers, i hvilket mediation udøves” og lægger mindre vægt på selve processen og teknikkerne. Det er en god afgrænsning, da mange mediatorer finder deres egen teknik, men også fordi forfatterne så kan tage fat på uddannelse og etik som væsentlige forudsætninger for mediationens ”fortsatte succes”.

Bogen starter med en kort indføring i begrebet mediation, og det understreges straks, at der er ”meget væsentlige forskelle mellem konfliktbehandling ved domstolene og mediation,” idet mediation er ”en frivillig proces, hvor en neutral person – mediator – hjælper personer i konflikt til selv at nå frem til tilfredsstillende løsninger gennem en særlig procesledelse.” Man må ikke forledes til at tro, at ”mediation blot er ”sund fornuft” og kan gennemføres uden forudgående uddannelse.” Uddannelse er simpelthen en betingelse, hvilket også nævnes i EU-Kommissionens forslag til direktiv ”om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område,” COM (2004), art. 4.

Dette hænger sammen med de næste kapitler om mediators personlighed og erfaring og den markedsføring, en mediator kan foretage.

Naturligt følger derefter kapitler om vedtagelse af mediation, mediationsklausulens formulering og indhold og indgåelsen af selve mediationsaftalen. Det er meget praktisk relevante kapitler og giver en nem anvisning i, hvordan man får sat mediationen i gang.

De allerbedste og vigtigste kapitler er imidlertid ”God mediationsskik” og ”Uafhængighed og interessekonflikter”, hvor forfatterne giver en meget grundig og relevant redegørelse for regler og principper. Mediation udøves af personer med forskellig erhvervsmæssig baggrund, men når mediationen udøves som led i den anden profession, vil mediator være bundet af både reglerne for denne profession og for god mediationsskik, hvilket er særlig relevant for advokater.

Når det offentlige medierer, er der et yderligere risikofelt, hvilket er særlig relevant, såfremt dommere medierer, idet dommere ikke er omfattet af retsplejelovens habilitetskrav, når de optræder som retsmæglere.

Som noget helt nyt tager bogen fat på praksis om mediators honorar, som sædvanligvis deles mellem parterne og som skal være omfattet af de sædvanlige salærparametre, når mediationen udføres af en advokat.

Med en omfattende litteraturfortegnelse og relevante bilag er denne bog et nyt hovedværk, som alle, der beskæftiger sig med konfliktløsning, bør læse.

”Mediation – ret og rammer” af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen. Udgivet på Forlaget Thomson.