Advokaten 6 Nye tider kræver ny struktur

Print Print
31-08-2006

Af formand for Advokatrådet Sys Rovsing

I interviewet med den kommende præsident for de unge advokaters internationale organisation AIJA, Christian Lundgren, får vi hans personlige beskrivelse af, hvor meget den danske advokatverden har forandret sig på kort tid. En beskrivelse som de fleste advokater vil kunne genkende. Advokatvirksomhederne var tidligere nok forskellige, men slet ikke så forskellige som nu. Forskellen på branchens største og mindste virksomheder er blevet markant. Advokater specialiserer sig stadig mere, og vi har fået advokatkæder og foreninger for advokater med særlige specialer, som f.eks. Danske Boligadvokater og Danske Familieadvokater.

Retsplejelovens regler og vores egne vedtægter om, hvorledes vi sammensætter og vælger medlemmer til Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelserne og opgavefordelingen mellem disse organer, afspejler på mange måde ”Die Welt von gestern”, idet alle regler tager deres udgangspunkt i en struktur i advokatbranchen, som ikke længere findes.

Vores regler er baseret på, at kolleger i et bestemt (lille) geografisk område har sammenfaldende interesser, og at disse skal repræsenteres af en advokatkollega, som nyder bred tillid i lokalområdet. Reglerne er derimod ikke indrettet på, at valgene til kollegiale organer skal afspejle de forskellige advokatpolitiske holdninger. De enkelte kandidaters advokatpolitiske synspunkter har traditionelt kun spillet en meget beskeden rolle i forbindelse med valghandlinger under de nugældende regler.

Det er imidlertid ikke kun advokatvirksomhederne, som det seneste årti er undergået en rivende udvikling. Det samme må også siges om arbejdet i Advokatrådet. Hvor det for år tilbage var således, at rådsmedlemmernes fornemste opgave var sagsbehandling af juridiske problemstillinger og juridiske overvejelser i forbindelse med afgivelse af høringssvar, så er rådets opgave nu en helt anden og af langt mere generel karakter. For eksempel fylder det internationale arbejde stadig mere, bl.a. fordi rammevilkårene for liberale erhverv er blevet et globalt anliggende.

Kredsbestyrelsernes arbejde har igennem årene udviklet sig således, at deres indsats næsten udelukkende koncentreres om behandlingen af klagesager. Med de forslag om reform af klagesagssystemet, som Advokatudvalget forventes at fremsætte, vil kredsbestyrelsernes rolle ændre sig afgørende. Tilsynsopgaver og det lokalpolitiske arbejde vil komme til at spille en langt større rolle end hidtil. Samtidig er det indlysende, at retskredsreform og kommunalreform stiller krav om overvejelser om ændring af den nuværende kredsstruktur.

Der er ikke i Advokatudvalget lagt op til ændringer i nævnets arbejdsopgaver, når bortses fra at nævnet bliver 1. instans i alle klagesager. I de år, nævnet har virket under de nugældende regler, er den advokatpolitiske betydning af nævnets afgørelser bestemt ikke blevet mindre – tænk blot på nævnets praksis om interessekonfliktregler og denne praksis' indvirkning på driften af advokatvirksomhederne.

Alle disse forhold bevirker, at det – uanset om Advokatsamfundets funktioner videreføres stort set som nu, eller politikerne beslutter sig for andre løsninger – er på høje tid, at vi ser på reglerne om valg til Advokatsamfundets kollegiale organer og på Advokatsamfundets struktur.

Behovet for ændringer vil selvsagt i høj grad være bestemt af resultatet af Folketingets behandling af Advokatudvalgets betænkning (betænkningen offentliggøres i slutningen af august og vil blive udførligt omtalt i næste nummer af Advokaten).

Advokatrådet har dog allerede nu besluttet at nedsætte en strukturkommission, som fordomsfrit og med friske øjne skal udarbejde et debatoplæg om Advokatsamfundets fremtidige struktur og valgregler til drøftelse på Advokatmødet i juni i 2007.

Vi er meget glade for, at advokat Karsten Hagel-Sørensen har påtaget sig opgaven med at stå i spidsen for arbejdet. Advokatrådet har ønsket en formand, som på den ene side rekrutteres uden for rådets kreds, men på den anden side har et indgående kendskab til de arbejdsopgaver, Advokatsamfundet skal løse også i fremtiden.

Strukturkommissionens endelige kommissorium og sammensætning vil blive udarbejdet i samarbejde mellem rådet og den kommende formand. Det vil blive omtalt nærmere i et kommende nummer af Advokaten.

Advokatrådet prioriterer arbejdet i den kommende strukturkommission meget højt, for uanset om vi har obligatorisk medlemskab eller ej, er det for Advokatrådet meget vigtigt at fremtidssikre Advokatsamfundet som det naturlige fælles forum for danske advokater.