Advokaten 5 Skattekontrollovens § 6 – Skatteretsrådet anbefaler ændret praksis

Print Print
26-06-2006

 

Skatteretsrådet har i et 14 sider langt notat gennemgået skattekontrollovens § 6 (skl § 6). Efter skl § 6 har enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring fra en skattemyndighed at indsende regnskabsmateriale og andre former for dokumentation, der har betydning for skatteligningen. Skl § 6 omhandler regnskabsmateriale for erhvervsvirksomhedens egne forhold, hvilket også betyder, at skattemyndighederne ikke kan anvende paragraffen til at få udleveret regnskabsmateriale vedrørende advokatens klient. Men skattemyndighederne kan ved undersøgelse af advokatens egne forhold anvende såkaldte ”tilfældighedsfund” ved skatteligningen af advokatens klienter, se mere herom i artikel fra Advokaten nr. 2, 2005 – hvor skl § 6 er beskrevet bl.a. i forhold til advokaternes tavshedspligt.

Skl § 6 er formuleret meget bredt, idet en erhvervsdrivende på begæring skal udlevere ”den dokumentation, der har betydning for skatteligningen.” Denne ordlyd levner plads for fortolkning. Der findes en række fortolkningsbidrag, dels i forarbejderne til bestemmelsen, hvor der er nogle angivelser af, hvilke oplysninger myndighederne kan kræve udleveret, dels i en højesteretsdom, som er trykt i UfR 1981.106.

Det er disse fortolkningsbidrag sammenholdt med den hidtidige praksis, som Skatteretsrådet behandler i sit notat. Til sidst i notatet har Skatteretsrådet draget en række konklusioner, der på nogle punkter gør op med den hidtidige praksis, således at bl.a. advokaternes pligt til at udlevere materiale begrænses. Skatteretsrådet henstiller endvidere, at Told- og Skattestyrelsen (nu Hovedcenter SKAT) revurderer retningslinierne for anvendelsen af reglerne for udleveringspligt. Skatteretsrådet har endvidere henstillet, at denne revurdering sker i tæt samarbejde med revisorer og advokater.

Der har været afholdt ét møde til drøftelse af problemstillingen. På nuværende tidspunkt har Hovedcenter SKAT dog ikke taget endelig stilling til, hvorvidt Skatteretsrådets notat skal give anledning til ændring af praksis.