Advokaten 5 Reform af den internationale ægteskabsformueret

Print Print
26-06-2006

Af Peter Arnt Nielsen, lektor, LL.M., ph.d. Juridisk Institut, Copenhagen Business School. Medlem af Advokatrådets Privatretsudvalg og formand for arbejdsgruppe om reform af den internationale ægteskabsformueret.
Advokatrådet har igangsat et arbejde, der skal føre til en tiltrængt reform af den internationale ægteskabsformueret

De danske regler om international ægteskabsformueret, der er skabt i retspraksis fra 1930'erne, er stærkt forældede og ude af trit med det moderne samfunds behov.
Advokatrådet ønsker i stedet en moderne lov i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem ægtefællerne, der kan skabe den nødvendige forudsigelighed og fleksibilitet, som ægtepar har behov for i et samfund karakteriseret af globalisering og internationalisering. Samtidig bør loven sikre et lovvalg i overensstemmelse med ægteskabets ”sociale virkelighed”. Hertil kommer, at en moderne lov om lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller vil gøre det lettere at trække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, da den gældende utidssvarende og til dels uklare retstilstand kan virke som en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Advokatrådet har derfor etableret en arbejdsgruppe om reform af dansk international ægteskabsformueret. Arbejdsgruppens mål er at få lavet en lov om lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller. Advokatrådet ser gerne en moderne lov, der indfører aftalefrihed og fleksibilitet for ægtefællerne. Herved kan ægtefællerne aftale det lands lov, der skal gælde for deres formueforhold og senere ændre dette valg, hvis de får behov herfor. Loven bør endvidere indføre moderne og fleksible regler for lovvalget, hvor dette ikke er aftalt mellem ægtefællerne.
Arbejdsgruppen skal på denne baggrund udarbejde en betænkning med et lovudkast, der vil blive overgivet til familie- og forbrugerministeren i begyndelsen af 2007 med henblik på et lovgivningsinitiativ.

Svært at rådgive om
Advokatbranchen har gennem de seneste år konstateret et stort og stærkt stigende behov for rådgivning til klienter, der ønsker at indgå et internationalt ægteskab, dvs. tilfælde, hvor ægtefællerne er fra hver sit land, et dansk par rejser ud og hvor et udenlandsk ægtepar kommer til Danmark. Tilsvarende er antallet af tvister om formuedeling efter skilsmisse i sådanne ægteskaber øget markant i de senere år.

I dansk ret reguleres lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller af ulovbestemte regler skabt i retspraksis i 1930'erne. Efter retspraksis er formueforholdet underlagt mandens domicillov på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og dette lovvalg gælder som udgangspunkt igennem hele ægteskabet. Reglen skal beskytte kvinden som den svage part mod mandens ensidige domicilskifte, men den fører ofte til et resultat i klar modstrid med ægteskabets ”sociale virkelighed”. Der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt ægtefællerne kan aftale et lovvalg.

Advokater finder ofte, at de danske regler er meget vanskelige at anvende og rådgive om. Dette skyldes reglernes art og indhold. Når regler er skabt i retspraksis, er det tidskrævende og vanskeligt at sætte sig ind i dem. Et overblik kræver kendskab til ledende domme og centrale lærebøger. Danske advokater bliver ofte spurgt af internationale par, som vil indgå ægteskab, om de kan aftale lovvalget for deres formueforhold. Sådanne aftaler er almindelige i udlandet. Her giver advokaten det utilfredsstillende og uklare svar, at dansk ret måske, måske ikke vil anerkende en sådan aftale. Da retspraksis og teori ikke bringer afgørende klarhed over spørgsmålet, vil klienterne forlade advokaten med opfattelsen af dansk ret som gammeldags, ufleksibel og uklar.

Advokatrådets reformarbejde vil tage udgangspunkt i den svenske lov om lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller fra 1990, den moderniserede nordiske ægteskabskonvention fra 2005 og Haager-konventionen om lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller fra 1978. Også EU's harmoniseringsbestræbelser, iværksat sidste år, vil blive inddraget. Lovudkastet og betænkningen forventes at foreligge i begyndelsen af 2007.