Advokaten 5 Midt i en stresstid

Print Print
26-06-2006

Af Hanne Hauerslev, journalist
Det skal blive acceptabelt at tale om stress i en kultur, hvor det er smart at arbejde meget, mener Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige. Hos DLA Nordic har en afdeling lært at håndtere stress – og en ny skal i gang med tilsvarende projekt for blandt andet at lære at afstemme forventningerne til hinanden.

Åbenhed og evne til konstruktiv dialog.
Det er de to ting, der står stærkest i erindringen hos coachen, et år efter at han startede det første stress-projekt hos advokatfirmaet DLA Nordic.
Her arbejdede han med de 26 medarbejdere i Afdelingen for Offentlig Ret igennem fire måneder. Fra starten var der lyst til at løse problemerne med stress.

- Jeg oplevede en stor åbenhed hos langt de fleste medarbejdere og en god diskussion uden følelsesladet brok. Forløbet blev hurtigt meget konstruktivt i retning af at håndtere den daglige stress bedre, forklarer Peter Kofoed, som er psykoterapeut hos Center for Stress, og som nu skal i gang med at starte et tilsvarende forløb hos en anden afdeling i det nordiske advokatfirma.

For godt et år siden blev han kontaktet af Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF) under DJØF. Fagforbundets stressundersøgelse fra 2003-2004 blandt 1.200 erhvervsaktive medlemmer viste, at advokatbranchen er særlig ramt, når det gælder stress. FAAF ønskede at sætte et pilotprojekt i gang, og DLA Nordic sagde ja til at deltage.

- Da FAAF spurgte, var jeg ikke i tvivl om, at det var et godt projekt, som passede fint overens med den måde, afdelingen gerne vil udvikle sig på. Vi lægger ikke skjul på, at stress er en del af dagligdagen, og vi var sikre på, at vi kunne lære at håndtere det bedre, forklarer Lars Carstens, som er daglig leder af Afdelingen for Offentlig Ret.

- Vi startede med at lave en grundig undersøgelse, som skulle afklare, hvor meget og hvordan medarbejderne følte sig stressede. Undersøgelsen viste blandt andet, at det især er de uforudsigelige opgaver, der giver en følelse af stress. Undersøgelsen pegede også på, at vi skulle arbejde med det organisatoriske, fordi det indimellem kan være svært at overskue situationen, når flere chefer leverer opgaver til den samme medarbejder, siger Lars Carstens, der her et år efter projektets start kun er glad for, at afdelingen investerede ressourcer i det.

- Det har været utrolig positivt. Det bedste er, at stress er blevet et synligt element i dagligdagen, som vi taler om, og så er vi blevet bedre til at afstemme forventningerne til hinanden.

Stress giver spildtid
DLA Nordic og Center for Stress valgte en metode, hvor Peter Kofoed mødte medarbejderne i afdelingen i sammenlagt otte timer fordelt over fire måneder. Derudover fik enkelte af medarbejderne mulighed for privat rådgivning.

- Først og fremmest skulle gruppen have viden om, hvad stress er, hvilke tegn kroppen kan vise på stressbelastning, og hvordan stress virker i kroppen. Den viden er meget vigtig, for den skal du bruge til at genkende dine egne tegn på stress, som er den første forudsætning for at reagere, inden din stress bliver alvorlig. Du skal vide, at tegnene på stress er individuelle. Mange mennesker tror for eksempel, at søvnløshed er det første tegn på stress. Sådan er det også for mange. Men du kan sagtens sove otte timer i døgnet og lide af stress alligevel, siger Peter Kofoed.

Den normale reaktion på stress er, at vi løber hurtigere i stedet for at bremse op.             

- Du kan sagtens løbe hurtigere i et stykke tid. Men snart vil du miste fokus, fordi stresspåvirkningen af hjernen får den til at fungere dårligt. Det går ud over din korttidshukommelse, koncentrationen, du får spildtid, de sociale centre fungerer dårligere, du bliver irriteret og har svært ved at lytte til andre. Du bliver som hønen, der har fået hovedet hugget af, og som render rundt i en cirkel om sig selv på gårdspladsen uden retning.

En del medarbejdere gav udtryk for, at det gav mening for dem at kende den videnskabelige forklaring på stress.

- De centre, der reagerer på stress, sidder i den primitive del af hjernen, som ikke er god til at sortere i stort og småt. Derfor vil du under stor stresspåvirkning opleve, at du har svært ved at prioritere, og at alt bliver uoverskueligt. Når hjernen har det sådan, er du også dårligere til at finde løsninger på problemer, du husker dårligere og bruger længere tid på at løse opgaverne. De fleste af os kender situationen, hvor vi knokler for at løse en opgave – men uden held. Først når vi om aftenen er ude på en løbetur, kommer løsningen nærmest af sig selv, fordi vi giver hjernen en pause.

Stressrus farlig på sigt
En undersøgelse viser, at medarbejdere, der føler sig stressede, men som er dygtige til at søge støtte hos kollegerne, klarer deres stress bedre end andre – det vil sige uden at have følelsen af at miste kontrollen.

- Det kan være vigtigt at søge hjælp hos en kollega for at snakke situationen igennem. Og når man har talt om den mulighed i gruppen, bliver der jo fremelsket en kultur, som reelt også gør det muligt. Den ny stressbevidste kultur gør det desuden acceptabelt at lave mentale og fysiske øvelser, som i løbet af få minutter kan forbedre din situation. Jeg gav medarbejderne konkrete øvelser, som de kan lave på kontoret, og som i al enkelhed handler om at slå hjernen fra et par minutter og ryste følelsen af stress ud af kroppen, siger Peter Kofoed.

Afdelingen talte om positiv og negativ stress.

- Den positive stress er den, der giver dig et kick. Det er den stress, du har, når du er fuldstændig ovenpå i situationen. Du har følelsen af kontrol. I den situation virker stresshormonerne som endorfiner. Det giver dig følelsen af en rus og af at svæve over kroppen. For eksempel kan du ikke mærke ubehag. Men på sigt slider denne form for stress præcis lige så meget på kroppen som den dårlige stress, hvor du taber kontrollen, mister empatien og mærker depressionen.

Smart at have travlt
Peter Kofoed oplevede både medarbejdere og ledelse hos DLA Nordic som parate til at ændre på en stressfuld dagligdag.

- Man kan ikke gøre det, uden at ledelsen vil gå hele vejen. Vi kan ikke fjerne stress fra en organisation. Men hvis ledelsen vil være med til at organisere arbejdet på en måde, så stressen minimeres, er arbejdspladsen nået langt.

Formanden for Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Jesper Hedegaard er enig i, at ledelsen spiller en central rolle for stressbelastningen hos især de yngre advokater og fuldmægtige.

- Mange har flere chefer, som alle leverer opgaver til en medarbejder, uden at der sker en prioritering. Det er ofte ekstremt belastende at arbejde på den måde og svært at sige fra, for ”sådan har det altid været, og det var det også for chefen, da han var ung,” siger Jesper Hedegaard, der også håber, at FAAF's initiativ på sigt vil være med til at ændre arbejdskultur og dermed gøre branchen mere attraktiv.

- Vores mål er at skabe en åbenhed og dialog i branchen, der gør det acceptabelt at tale om sin stress i en kultur, som er præget af, at det er smart at arbejde rigtig meget og at kunne løse opgaverne på den halve tid. Åbenhed er første skridt på vej mod at ændre på kulturen, så det bliver mere attraktivt at arbejde i branchen. Kun på den måde kan vi fastholde medarbejderne.

En ugentlig operaaften, en sejltur i kajakken eller evnen til at sige stop. Der er mange forskellige måder at håndtere stress på. Advokaten har spurgt fire advokater, hvordan de gør.

Strafferetsadvokat Merethe Stagetorn, København:
Jeg får hjernen blæst igennem i Operaen
Merethe Stagetorn har som regel rigtig mange sager kørende på samme tid. Ofte arbejder hun med store, komplicerede problemstillinger – men det er nu ikke dem, der føles mest stressende.

- Jeg har ikke meget tendens til stress – men selvfølgelig kan jeg blive stresset, og det er ofte mange små opgaver, der giver følelsen af stress. Hvis jeg har en stor sag og ni små opgaver, som jeg forholdsvis hurtigt kan få ekspederet af sted, så handler det om at få de ni opgaver lavet først. Dels har jeg gjort ni mennesker glade, dels kan jeg fokusere på den store sag, siger Merethe Stagetorn, der bliver kort for hovedet og knap så udadvendt, når stressen tager overhånd.

- Det er nok mest min stakkels mand, det går ud over! Jeg får ikke fysiske problemer, måske fordi jeg gør rigtig meget for at spise sundt og dyrke motion. Jeg har tidligere undervist i callanetics og dyrker det meget. Jeg går ture, løber og svømmer, for variationens skyld.

- Men et af mine bedste råd mod stress er at gå i Operaen – ja, i det hele taget i teateret. Det gør jeg mindst en gang om ugen. Jeg kan være umådelig træt, men kan jeg bare slæbe mig over i Det Kongelige Teater eller i Operaen, sidder jeg med åben mund og får blæst hjernen igennem. Det er en mental rengøring. Og når jeg senere samler min sag op igen, bliver tilgangen til den måske anderledes, siger Merethe Stagetorn, der også har en holdning til den hjemlige rengøring.

- Når jeg holder foredrag i kvindelige forsamlinger, siger jeg altid, at man ikke kan det hele. Du kan ikke både have en karriere som advokat og holde et hjem – selvom mange kvinder forsøger. Dét giver i alt fald stress. Og det er grunden til, at jeg har en husbestyrer, som står for den del. Selvfølgelig er jeg interesseret i mit hjem – men sagerne interesserer mig mere.

Advokat og partner Carsten Fode, Kromann Reumert, Århus:
Nødvendigt med holdning til stress
Carsten Fode er ikke bange for at indrømme, at han indimellem er stresset.

- Sådan har alle det. Det ligger i erhvervet, at du skal kunne klare en høj stressbelastning. Det handler både om at klare en stor arbejdsbyrde, at arbejde i mange timer og at kunne tåle mange afbrydelser og kritik for dit arbejde, siger Carsten Fode, som mener, at de næste generationer i branchen er nødt til at få en holdning til stress.

- Det er nødvendigt, fordi tempoet i branchen bliver højere og højere. I dag sker kontakten med klienterne via mails og mobiltelefon, og du skal ofte kunne svare med det samme – i modsætning til for blot få år siden, hvor du fik et brev, som du kunne svare på dagen efter. I dag er serviceniveauet simpelthen højere.

- I min gruppe holder vi morgenmøde hver mandag, hvor medarbejderne siger, hvis de har for mange opgaver. Så forsøger vi netop at hjælpe og aflaste. Det kan være at arbejdsbyrden er blevet så stor, at du mister overblikket – eller måske har en opgave udviklet sig på en måde, så din faglighed ikke slår til, hvilket også kan føles meget stressende. Det er noget, alle har prøvet, og selvfølgelig skal vi tale åbent om det. Jeg ville se det som et meget stort nederlag, hvis en af mine medarbejdere gik ned på stress.

Når Carsten Fode i perioder selv er stresset, mærker han det især, når han er sammen med familien - men alligevel er fraværende.

- Min store søn plejer at gøre mig opmærksom på, hvis jeg ikke rigtig er til stede, selv om jeg har fri. Så ror jeg en tur i min kajak. Fysiske anstrengelser er i alt fald et godt middel til at få sin stress på afstand.

Advokat Line Markert,  DLA Nordic og  medlem af bestyrelsen for Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF:
Det er blevet legitimt at sige fra

Når Line Markert mærker en murren i maven, ved hun, at den almindelige travlhed er ved at udvikle sig til stress.

- Ligesom de fleste andre mennesker, føler jeg mig stresset i perioder. Det

sker typisk, når jeg har for mange dage, som er afsat til bestemte opgaver, men hvor det vælter ind med nye hasteopgaver og telefonopkald, og den private kalender samtidig er

booket op. På den måde går der pludselig flere dage, inden jeg kommer i gang med opgaver, som jeg forventede at være i god tid med.

- Efter at vi har haft stress som et tema i min afdeling her hos DLA Nordic, er

der kommet en åbenhed omkring stress, som gør det mere legitimt at bede om hjælp. Som fuldmægtig arbejder du ofte under flere chefer, som ikke alle er opmærksomme på, at den

hasteopgave, de kommer med, måske kommer oven i en masse andre vigtige opgaver. I dag går jeg til de ansvarlige partnere og beder dem om at prioritere opgaverne for mig, for jeg har jo ikke kompetencen til at prioritere mellem forskellige partneres sager.  Tidligere bed jeg det i mig, når opgaverne hobede sig op.

- Jeg er også blevet god til at fastholde min sport i travle perioder, fordi jeg nu er opmærksom på, at det giver en følelse af at have mere overskud. Tidligere var løbeturen noget af det første, der blev strøget i kalenderen i travle perioder. Men nu ved jeg, at det er bedre at møde en halv time senere efter en løbetur, fordi det giver mig mindre følelse af stress, hvilket betyder at jeg arbejder mere effektivt.

- Alt i alt har det været utrolig godt at få viden og åbenhed om stress. I

vores branche er der en kultur, som gør det smart at have styr på alt døgnet rundt. Det gør det jo også svært at bede om hjælp. Heldigvis er det ikke så svært længere i min afdeling.

Familieretsadvokat Kirsten Schmidt, Advokatfirmaet Lou & Partnere, Randers:
Haven giver mig ro
Systematik og havearbejde.
Det er de to kodeord, som betyder, at Kirsten Schmidt aldrig overskrider grænsen, hvor travlhed bliver til stress. Hun får sagt stop i tide.

- Selvfølgelig har jeg ofte rigtig mange sager kørende samtidig, og mange af mine klienter er jo i krise, så det er klart, at det kan fylde meget. Hvis jeg har haft en dag med mange møder, hvor jeg også træffer nye klienter, kan jeg godt føle, at mit hoved er fyldt helt op, når jeg kommer hjem, siger Kirsten Schmidt, der som regel har mellem 130 og 140 verserende sager.

- Hvis jeg har for travlt, stopper jeg op og lægger sagerne med aktuelle opgaver i bunker, sådan at de bliver prioriterede. Og så har jeg aldrig mere end en sag ad gangen på mit skrivebord. Resten af sagerne med aktuelle opgaver ligger sorteret efter sagstype i min reol. For mig er det en måde at undgå stress på og i det hele taget at fokusere på det vigtige.

Når Kirsten Schmidt kommer hjem fra arbejde, går hun altid i haven. De godt 700 kvadratmeter, må være nogle af de mest velplejede i Randers.

- Haven er et frirum, og jeg går altid herud, når jeg kommer hjem. Jeg hiver lidt ukrudt op, klipper roserne, fjerner visne blomsterhoveder. Måske sætter jeg mig bare og ser på den. Dét er ren afslapning.

- så kan jeg li' at brodere. Det gør jeg også hver dag. Det har samme formål som havearbejdet. Jeg tænker ikke på noget bestemt, men slipper mit arbejde og nyder at have et skabende projekt, hvor legen med farver og mønstre ender med at blive til noget pænt.

I næste nummer af Advokaten fortsætter stress-temaet. Her handler det om stress-signaler, og hvorfor advokater er særlig udsat for stress.