Advokaten 5 Korte høringsfaser er for de ressourcestærke

Print Print
26-06-2006

Af Pia Møller, pressechef
En række organisationer inden for det retspolitiske område har meget begrænsede ressourcer i form af sekretariatsbistand. Når nye lovforslag sendes i høring med meget stramme tidsfrister, så kan de ofte ikke nå at afgive de grundige høringssvar, de gerne vil.

Hvor lang tid skal organisationer og andre relevante parter have til at komme med deres kommentarer til nye lovforslag, bekendtgørelser og lignende? Diskussionen er ikke ny, og den blusser op med jævne mellemrum, når høringsparterne oplever, at det politiske hastværk tager overhånd. Dem, der rammes særligt hårdt af høringsfaster med meget stramme tidsfrister, er de organisationer, der ikke har sekretariatsbistand at trække på i forbindelse med afgivelsen af høringssvar. Vi har spurgt fire af denne type organisationer, hvordan de oplever arbejdet med at kommentere ny lovgivning.

Henrik Linde, formand for Den danske Dommerforening
Nogle gange får et ministerium et politisk direktiv om at skulle fremsætte et lovforslag, nærmest før blækket på betænkningen er tørt. Så oplever vi ofte, at høringsfristerne er for korte til, at vi kan nå at komme med en kvalificeret mening. Ofte er vi faktisk nødt til at skrive, at på grund af den korte høringsfrist, må vi afstå fra at svare. Vi vælger også nogle gange den løsning at skrive, at vi ikke har kunnet nå en grundig behandling, men at vores foreløbige vurdering af lovforslaget er sådan og sådan.

Det betyder jo ikke noget i de sager, som ligger i periferien af det felt, som dommerne arbejder med. Men i andre sager er det dybt utilfredsstillende.
Vores procedure for høringssvar er sådan, at vi har en række fagudvalg, som indstiller til bestyrelsen, hvad vi skal mene om de forskellige lovforslag. Indstillingen behandles så i bestyrelsen. Og da vi kun har bestyrelsesmøde en gang om måneden, så kræver det altså en rimelig tidsfrist, hvis vi skal kunne nå at behandle forslaget grundigt. Jeg vil skynde mig at sige, at nogle ministerier og styrelser er slemme til at give meget korte frister, mens andre gør, hvad de kan.

Det er et vanskeligt problem at finde en løsning på, hvis man også skal tage den politiske virkelighed i betragtning. Det er svært at forestille sig, at en forening som vores med godt 300 medlemmer, kan udstyres med et sekretariat, som kan garantere, at vi kan nå at komme med vores mening i selv de mest pressede høringsperioder. Men jeg synes jo også, at hvis politikerne virkelig gerne vil høre dommernes mening, så bør de også tilstræbe, at vi får den tid, vi skal bruge til at kigge på tingene.

Niels Forsby, formand for Landsforeningen af beskikkede advokater
Vi har på det seneste oplevet at få meget væsentlige lovforslag ud med meget korte høringsfrister, f.eks. politi- og domstolsreformen og lovforslaget om terror. Begge dele havde vi godt tre uger til at svare på, og det er for en høringspart af vores kaliber ikke nok til, at vi kan give det den grundige behandling, vi gerne vil. Vi er så nødt til at udvælge og fravælge emner, og det kan betyde at væsentlige synspunkter går tabt.

Hvis det kun er de større organisationer med embedsapparat, der kan nå at svare, kommer politikerne til at savne bidrag fra os, der er tættere på i hvert fald nogle af problemstillingerne. Kernen i en demokratisk retsstat er strafprocessen og strafferetten. Hvis man ikke hører de parter, der er tættest på det, så risikerer man, at lovgivningen får en slagside.

Når man mener, at foreninger som vores er en del af den kreds, der skal høres, så må man også give os den tid, vi har brug for. Ellers bliver det jo snarere en formel end en reel høring. Og det er vel ikke bare fordi, det skal se pænt ud.

Vi er i en tid, hvor det er blevet politisk legitimt, at lovgivning omkring meget vigtige ting skal gå utrolig hurtigt. Vi ser det på høringsfasen, men vi ser det også på det lovforberedende arbejde, hvor vi i stigende grad ser snævert sammensatte embedsmandsudvalg komme med forslag til, hvad der skal ske. Personligt har jeg svært ved at se nødvendigheden af hastværket.

Carsten Egeberg Christensen, konstitueret formand for Politifuldmægtigforeningen
Vi prioriterer benhårdt, når vi udvælger de lovforslag, vi afgiver høringssvar til. Vi er kun bestyrelsen til at gøre arbejdet, og her har alle jo et fuldtidsjob ved siden af. Det kan godt give os tidsmæssige problemer, når fristerne er korte.

Vi afgiver typisk høringssvar inden for områder, som vi betragter som centrale for vores medlemmer, f.eks. politireformen og terror-forslagene. Det store problem for os er, at det bogstavelig talt vælter ind med høringssvar, så alene det at få kigget på dem og vurderet, om vi skal skrive noget, tager lang tid.

Jeg er ikke sikker på, om vi ville afgive flere høringssvar, hvis ministerierne gav os bedre tid til at svare. Det ville vi måske, fordi det så ville være lettere at finde et hul i vores travle dagligdag, hvor vi havde tid til at læse lovforslaget.

Det kunne være fint med nogle længere høringsfaser, men på den anden side så kender jeg også godt de politiske vilkår, hvor en minister bliver bedt om at gøre noget her og nu.

Bjørn Elmquist, formand for Dansk Retspolitisk Forening
Vi havde lige godt 20 dage i marts til at komme med et høringssvar til det lovforslag, der skal udmønte den seneste del af regeringens terrorhandlingsplan. Det er set værre med andre lovforslag. Men godt 20 dage er stadig for kort tid for en forening som vores, der jo ikke har et egentligt sekretariat. Det er som oftest bestyrelsesmedlemmerne, der udarbejder høringssvarene, og vi har jo alle sammen travlt med vores arbejde, så høringssvar bliver næsten altid aften- og weekendarbejde.

Når vi har så kort tid, risikerer vi at måtte falde tilbage på nogle meget generelle betragtninger, i bedste fald ledsaget af bemærkninger til udvalgte, centrale enkeltpunkter. Det tager tid at gå ned i detaljerne og måske udarbejde helt konkrete ændringsforslag. Men det er jo til gengæld det, som er allermest nyttigt for politikerne, og som jeg også oplever har størst mulighed for at få konkret effekt på lovgivningen.

Hvis høringsfristerne er for korte, bliver lovgivningsarbejdet dårligere, og i værste fald får vi lovsjusk. Jeg oplever, at det især er de mindre partier, der bruger høringssvarene, fordi jo også de har begrænsede ressourcer. De kan nogle gange bruge høringssvarene til at udbygge og udmønte de holdninger, de selv har. Og hvis vi så ikke har tid til at lave grundige høringssvar, forbigås de synspunkter .

Jeg har jo selv været politiker i en årrække, og efter min opfattelse er høringsperioderne blevet kortere – selv om der også var kritik heraf, da jeg var i Folketinget. Min forståelse for politiske krav om hurtig og akut lovgivning er blevet mindre med årene. Hvis man tænker sig om i et bare lidt større perspektiv, vil man i de fleste sager nå frem til, at behovet for lovgivning her og nu ofte ikke er så akut. Dermed ville risikoen for hovsa-løsninger og signallovgivning også mindskes.