Advokaten 4 Strammere styring hos domstolene

Print Print
22-05-2006

Af direktør Adam Wolf, Domstolsstyrelsen
Domstolsreformen og ny teknologi vil give sagsbehandlingstiderne et skub i den rigtige retning. Men domstolene er afhængige af en konstruktiv dialog med deres samarbejdspartnere for at skabe de bedste betingelser for en hurtigere gennemførelse af retssagerne.

”Domstolene er for langsomme,” er en sætning, jeg ofte har hørt fra borgere og virksomheder, der har været i berøring med retssystemet. Også professionelle aktører i retssalen som advokater og repræsentanter for anklagemyndigheden har med beklagelse konstateret, at deres sager ikke bliver afgjort så hurtigt, som de kunne ønske.

Alle har som bekendt krav på en retfærdig rettergang inden for rimelig tid. På den ene side har domstolene det overordnede ansvar for, at det sker. Sagsbehandlingstiderne må ikke blive unødigt lange. På den anden side er det et faktum, at domstolene ikke er hurtigere end det langsomste led i kæden.

Det sker naturligvis, at det er domstolenes egne forhold, der betyder, at en sag desværre må udsættes. Men i mange tilfælde skyldes en lang sagsbehandlingstid forhold, som domstolene ikke har indflydelse på. Travle advokater, der ikke kan afse tid til et retsmøde, fordi de er optaget af andre sager. Anklagere, der ikke har forberedt sagen tilstrækkeligt med det resultat, at sagen må udsættes. Det er nogle af de eksempler, der ofte bliver fremhævet. Men også inddragelsen af offentlige myndigheder og sagkyndig ekspertise i retssagerne kan medføre betydelige forsinkelser.

I straffesager bliver sagsbehandlingstiden forlænget af mentalundersøgelser og forelæggelse for Retslægerådet. I civile sager bliver sagsbehandlingstiden forlænget af forelæggelse for blandt andet Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet samt af syn og skøn og børnesagkyndige undersøgelser.

Reformens betydning
Med domstolsreformen er der udsigt til, at domstolene får nogle redskaber, der kan bidrage til at stramme op på sagsbehandlingstiderne.

Der er ikke lang tid til at implementere reformen, og det kan blive en udfordring at holde sagsbehandlingstiderne i overgangsperioden, hvor mange byretter endnu mangler fælles bygninger, skal opbygge en ny organisation og håndtere en række helt nye sagstyper. Men reformen er samtidig en anledning til at anvende ”bedste praksis” og optimere sagsbehandlingstiderne.

Lovforslagets regler om forberedelsen af civile sager lægger op til en stærkere styring af sagsforberedelsen fra domstolenes side. Der er lagt op til, at sagsforberedelsen fremover bliver lagt i faste rammer ved alle domstole allerede på det forberedende retsmøde, og at hovedforhandlingen (domsforhandlingen) samtidig bliver berammet.

Et andet aspekt er, at lovforslaget introducerer en ny procesform ved behandlingen af mindre civile sager (småsagsprocessen). Det er tanken, at forberedelsesfasen i disse sager skal forenkles, og at retterne skal have en meget aktiv rolle, så sagerne kan blive gennemført over en kort periode.

Lovforslaget åbner også for muligheden for at anvende telekommunikation i retten. I første omgang i form af telefonmøder og når teknikken – og økonomien – er på plads, vil domstolene også kunne bruge videokommunikation.

Lovforslaget lægger endelig op til, at stort set alle sager skal behandles ved byretterne som 1. instans med mulighed for anke til landsretten. Selv om det formentlig vil medføre en forøgelse af antallet af ankesager, forventes ankesagernes sagsbehandlingstid generelt at blive kortere, fordi landsretterne bliver fritaget for de ressourcetunge 1. instanssager. Den nye instansordning vil samtidig betyde, at Højesteret som udgangspunkt kun er ankeinstans for de sager, som opnår 3. instansbevilling hos Procesbevillingsnævnet. På den måde forventes sagsbehandlingstiden at kunne nedbringes også ved Højesteret.

Nye it-systemer
Et andet væsentligt redskab er de nye sagsbehandlingssystemer, som er under udvikling i Domstolsstyrelsens regi. I fremtiden sender en advokat ikke sine processkrifter pr. brev men via sikker e-mail. Når retten har modtaget en e-mail bliver dokumenterne journaliseret direkte på sagen. Hver sag får sin egen hjemmeside, som retten og sagens parter har adgang til. På hjemmesiden skal det være muligt at læse sagens dokumenter og få informationer om frister og berammelser. Det er Domstolsstyrelsens mål, at denne vision er fuldt realiseret senest i 2010.

Samtidig vil de nye it-systemer forenkle retssekretariaternes sagsgange i forberedelsesfasen og medvirke til at understøtte en effektiv tilrettelæggelse af det samlede sagsforløb. Domstolsstyrelsen er særlig opmærksom på udviklingen af en berammelsesfunktion, som skal være med til at sikre, at ledig retstid bliver udnyttet optimalt.

Dialog og samarbejde
Både domstolsreformen og nye it-systemer vil skabe bedre muligheder for at give sagsbehandlingstiderne et skub i den rigtige retning. Men der er ingen tvivl om, at det er dialog med domstolenes professionelle aktører og andre samarbejdspartnere om vores forskellige roller i den samme proces, der er vejen frem mod kortere sagsbehandlingstider. Hvordan kan vi i fællesskab minimere den ”spildtid”, der i dag er forbundet med en retssag?

Det er på den baggrund, at Domstolsstyrelsen nu vil tage initiativ til at etablere et konstruktivt samarbejde med de professionelle aktører og de offentlige myndigheder, der bidrager til oplysning af retssagerne. Vi må i fællesskab analysere problemområderne, vælge vores indsatsområder – og hele tiden bevare fokus på at levere ydelser af høj kvalitet. For selvom vi har hver sine roller i retssystemet, så er jeg sikker på, at vi har ambitionen om succes og ønsket om at levere gode resultater til fælles. De gode resultater leverer vi imidlertid først for alvor, når vi i denne forbindelse anerkender vores indbyrdes afhængighed af hinanden. Jeg håber derfor, at både advokater, anklagemyndighed, sagkyndige og andre professionelle aktører er positivt indstillede på at medvirke.

I sidste ende er der ingen tvivl om, at det er domstolenes fornemmeste opgave at træffe rigtige afgørelser gennem en retfærdig rettergang. Fokus på sagsbehandlingstiderne må ikke betyde, at denne opgave ikke bliver løst. Omvendt er det værd at huske på, at en saglig og grundig sagsforberedelse ikke behøver at være langsom, og at netop sagsbehandlingstiden også er en vigtig indikator for kvalitet og retssikkerhed i et moderne samfund.