Advokaten 4 Sproget er vigtigere end juraen

Print Print
22-05-2006

Af Pia Møller, pressechef
De sproglige krav er større end de juridiske, når EF-Domstolen ansætter jurist-lingvister.

Den danske oversættelsesafdeling ved EF-Domstolen er en del af domstolens oversættelsesdirektorat. Direktoratet laver alle skriftlige oversættelser af afgørelser, dokumenter til og fra domstolen samt interne arbejdsdokumenter. Dermed spiller direktoratet en vigtig rolle i dialogen mellem en sags parter og domstolen, da alle borgere og medlemsstater i EU har ret til at føre sag på deres eget sprog.

I den danske afdeling er der 26 stillinger som jurist-lingvist, som de juridiske oversættere kaldes. Som navnet antyder, så skal man have indgående kendskab til både sprog og jura for at varetage stillingen.

I øjeblikket er 22 af de 26 danske stillinger besat.
En jurist-lingvist er enten cand. jur. eller cand. merc. jur.

For at blive jurist-lingvist skal man forstå fransk på et relativt højt niveau, f.eks. have en studentereksamen med fransk på højt niveau og derudover have opholdt sig i Frankrig eller et andet fransktalende land, f.eks. som student eller au-pair. Desuden skal man forstå et andet sprog på et niveau, der mindst svarer til højt niveau i gymnasiet.

Der er to måder at søge om en stilling som oversætter. Enten går man til en af de officielle prøver, de såkaldte concours'er. Her kræves to års praktisk faglig erfaring. Alle concours'er annonceres på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors hjemmeside europa.eu.int/epso.

Fordi den danske afdeling har svært ved at finde oversættere nok, kan man også søge om en kontraktansættelse hos afdelingschefen i den danske afdeling Jens Frausing. Her skal man også bestå en prøve, men kontraktansatte behøver ikke at have to års erfaring.

Arbejdstiden i oversættelsestjenesten er 38 1/2 time om ugen. Lønnen afhænger af erfaring og kompetencer. Men afdelingschef Jens Frausing fortæller, at en advokatfuldmægtig med to års erfaring typisk vil få udbetalt 5000 euro efter skat. Har man ægtefælle og børn med, er lønnen højere. Børn af EU-ansatte får gratis skolegang i Europaskolen, hvor der også er en dansk sektion.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jens Frausing, chef for den danske oversættelsesafdeling (jens.frausing@curia.eu.int).

EU's praksis kommer ind under huden
Et solidt kendskab til EF-Domstolens praksis på varemærkeområdet samt fransk og engelsk på højt niveau. Erfaringerne som oversætter i Luxembourg er til stor nytte for Mette M. Andersen i hendes nuværende job i Århus.

Mette M. Andersen var 29 år, da hun i 1999 søgte job i den danske oversættelsesafdeling ved EF-Domstolen. Hun havde været advokatfuldmægtig hos Aros Advokater, det nuværende Bech-Bruun, og havde som uddannet advokat været udlånt af advokatvirksomheden til Lego-koncernens juridiske afdeling.

- Jeg havde været i udlandet både efter gymnasiet og i løbet af jurastudiet, og det havde jeg lyst til at prøve igen. I oversættelsesafdelingen har man mulighed for at rejse ud og samtidig få en rigtig god løn, fortæller hun.

To et halvt år blev det til ved EF-Domstolen i Luxembourg, før Mette M. Andersen vendte tilbage og fik job i patent- og varemærkebureauet Patrade i Århus. Og her er erfaringerne fra domstolen noget, som hun dagligt kan trække på.

- Jeg kender næsten al EU-praksis på varemærkeområder, fordi jeg sad med mange af de sager i oversættelsen. Jeg var allerede lidt specialiseret, da jeg tog derned, og bad om at få den type sager, når det kunne lade sig gøre, fortæller hun.

- Det betyder, at jeg ofte er hurtigere end mange af mine kolleger til at finde frem til den relevante praksis, f.eks. i de mange indsigelsessager, som vi har.

Selv havde Mette Andersen sin fuldmægtigtid og et år som advokat på bagen, da hun rejste til Luxembourg. Og det var en fin bagage, mener den nu 35-årige varemærkejurist.

- Jeg tror, det er godt at have noget praktisk erfaring og ikke bare komme direkte fra jurastudiet. Men jeg vil bestemt anbefale det for fuldmægtige og yngre advokater, der vil have domstolens retspraksis og EU-systemet ind under huden.

Gode arbejdsforhold
Mette M. Andersen fremhæver også det sproglige udbytte af opholdet og slår fast, at man kun skal søge jobbet, hvis man er interesseret i sprog. Ellers vil man blive træt af det. For jurister med sprogøre er der til gengæld rigtig mange muligheder. Der er f.eks. gratis sprogkurser, som ligger i arbejdstiden.

- Jeg blev rigtig god til fransk, engelsk og lærte også noget italiensk. Og da jeg arbejder meget internationalt i dag, er det selvfølgelig noget, jeg kan bruge i mit daglige arbejde.

Mette Andersen har ikke helt sluppet kontakten til EU-systemet og laver stadig freelance-oversættelser for domstolen. Selv tog hun hjem på grund af en kæreste, der boede og arbejdede i Danmark. Ellers var hun nok blevet, siger hun.

- Oversættelsen er et rigtig godt sted at starte i EU-systemet, fordi det er en blid start. Du skal kunne en del fransk, men du har jo dine danske kolleger at tale med. Hvis du f.eks. starter i et kabinet, så foregår alt ofte på fransk, og det kan godt være hårdt.

- Og så er der jo er en rigtig god løn, en arbejdstid på 38 1/2 time og en god lang sommerferie. Så mange kommer aldrig hjem igen. Nogle år i oversættelsen er også et godt springbræt til at komme videre i systemet og tættere på selve domstolsproceduren, siger hun.

Du bliver en bedre rådgiver
Det bør være lige så naturligt at møde ved EF-Domstolen som ved Østre Landsret, mener tidligere advokat og oversætter og nuværende referendar Jesper Svenningsen.

Mange muligheder og et spændende internationalt miljø. Det er noget af det, der trækker ved Luxembourg og arbejdet ved EF-Domstolen, fortæller Jesper Svenningsen, der i flere år har arbejdet i EU-systemet.

Han forlod Danmark og fuldmægtigjobbet hos Kammeradvokaten i 1991 for at arbejde et par år som referendar for dommer Claus Gulmann, da han var generaladvokat ved domstolen. I 1996 rejste Jesper Svenningsen igen til Luxembourg. Han blev i 2000 ansat i den danske oversættelsesafdeling og er nu referendar for den danske EU-dommer Lars Bay Larsen.

- Arbejdet i oversættelsestjenesten giver et godt indblik i EU-systemet. Du har mulighed for at følge sagerne hele vejen igennem systemet, du lærer EU-rettens grundbegreber og en masse om procesret. Og så lærer du ikke mindst at formulere dig kort og præcist på skrift, fordi du hele tiden har i baghovedet, at tingene skal kunne oversættes. Processkrifter, der i kort form klart angiver anbringender og argumenter tjener klienten bedst.

- Du har også mulighed for at specialisere dig i oversættelse af en bestemt type sager. Jeg har haft flere sager om udbud, fordi det er et område, der interesserer mig. Andre har specialiseret sig i moms og skat. Den specialisering kan du jo have stor glæde af senere.

Naturligt at møde for EF-domstolen
En del af de danske jurister i oversættelsesdirektoratet har været der i en årrække. Andre søger andre steder hen i EU-systemet efter nogle år. Og andre igen tager hjem til Danmark og fortsætter karrieren her.

Fra starten var det sidste Jesper Svenningsens plan, men et ægteskab med en fransk jurist, der også arbejder som referendar, og efterfølgende tre børn, fik ham til at ændre planer.

Han er dog sikker på, at hvis han var vendt hjem til et job som advokat, så ville bl.a. arbejdet som oversætter have gjort ham til en bedre rådgiver.

- Hvis du kender EU-retten og praksis, så kan du også spotte de EU-retlige problemer i de sager, du sidder med i Danmark. Der er vel mangel på danske advokater, der er i stand til at fange, når der for eksempel er tale om et præjudicielt spørgsmål, er givet ulovlig statsstøtte eller foretaget et udbud i strid med direktiverne.

- Selvfølgelig kender danske advokater EU-retten, men de kan blive bedre til at forstå, hvordan fællesskabsretten i praksis kan forbedre klientens retsstilling. Hvis ikke de kan det, så risikerer de at blive løbet over ende af engelske advokatfirmaer, siger Jesper Svenningsen.

Han tror også, at et ophold i Luxembourg vil fjerne berøringsangsten for at møde ved domstolene i Luxembourg.

- Man vil være helt tryg ved at skulle til Luxembourg og procedere. Det vil ikke være anderledes end at skulle ned i Bredgade i Østre Landsret. Der er jo ingen advokater i Danmark, der overvejer, om de mon en dag skal i landsretten. Med det, EU-retten dækker, så burde det være en lige så stor selvfølge, at de skal møde for EF-Domstolen.