Advokaten 4 I terrorbekæmpelsens tegn

Print Print
22-05-2006

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
Regeringens forslag om terrorbekæmpelse har fyldt meget i den retspolitiske debat, og forslagene gennemgås her i hovedtræk. Også lovforslag om inddrivelse af gæld og om digital skibsregistrering behandles i Folketinget.

Den 16. november 2005 fremlagde regeringen en handlingsplan for terrorbekæmpelse. Grundlaget var en rapport ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror” afgivet af en tværministeriel arbejdsgruppe. Handlingsplanen har nu udmøntet sig i tre lovforslag fremsat af henholdsvis justitsministeren (L 217), forsvarsministeren (L 218) og videnskabsministeren (L 219). Lovforslagene har to hovedformål: Det ene er at gøre det muligt for Danmark at ratificere og gennemføre to internationale konventioner: For det første FN's konvention af 13. april 2005 om nuklear terrorisme, som indeholder en forpligtelse for de kontraherende stater til at kriminalisere en række handlinger vedrørende ulovlig besiddelse og brug mv. af radioaktivt materiale, og for det andet Europarådets konvention af 3. maj 2005 om forebyggelse af terrorisme, som indebærer en forpligtelse til at kriminalisere opfordring til, rekruttering til terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger. Lovforslagenes andet hovedformål er at gennemføre regeringens antiterrorlovpakke.

Med henblik på det første hovedformål foreslås med L 217 indført nye bestemmelser i straffeloven: et nyt nr. 8 i § 114, stk. 1, og nye §§ 114 a-e, som sikrer den nødvendige hjemmel til at straffe handlinger omfattet af de to konventioner.

Bedre efterforskningsmuligheder
Lovforslaget indeholder herudover en række forslag, som alle tilsigter at forbedre politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe terrorhandlinger. Hovedelementerne er:

1. En lempelse af Politiets Efterretningstjenestes adgang til at videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste og til at modtage oplysninger fra andre myndigheder.

Der foreslås indført en bestemmelse i retsplejelovens § 110a, hvis realindhold er, at de sædvanlige krav i forvaltningslovens § 28, som forudsætter en konkret vurdering og interesseafvejning, ikke skal gælde. Efterretningstjenesterne skal således kunne udveksle oplysninger, i det omfang videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver (L 218 indeholder en parallel bestemmelse vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste). Desuden skal Politiets Efterretningstjeneste skal kunne indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, i det omfang oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Uden for dette område vil forvaltningslovens § 28 fortsat finde anvendelse.

2. Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslås ændret på en række punkter:

- Retten skal kunne afsige kendelse om, at aflytning kan finde sted vedrørende en person, uanset hvilke telekommunikationsmidler denne benytter sig af. Det er modsat retsstillingen i dag, hvor en kendelse om aflytning er knyttet til et eller flere bestemt angivne telefonnumre (men hvor politiet dog på øjemedets forspildelse kan opsætte en aflytning på et nummer, der ikke er omfattet af en afsagt kendelse, og efterfølgende indhente rettens godkendelse heraf). Denne ordning skal alene gælde, hvor mistanken angår straffelovens kapitel 12 og 13, dvs. forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv. De materielle betingelser for iværksættelse af indgrebet foreslås videreført uændret. Disse betingelser skal være opfyldt for ethvert telefonnummer, som indgrebet rettes imod. På begæring af den beskikkede advokat skal retten kunne foretage en efterfølgende kontrol med hensyn til de telefonnumre, indgrebet har været rettet mod.

– Adgangen til at udskyde eller undlade underretning om en foretaget aflytning, hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder taler for det, foreslås indsat udtrykkeligt i retsplejelovens § 788, stk. 4.

– I forlængelse af Højesterets kendelse i UfR 2003, side 137, foreslås adgangen til at foretage såkaldt teleobservation – dvs. indhentelse af oplysninger fra udbydere af telenet og teletjenester om, hvilke mobiltelefonmaster en mistænkts mobiltelefon løbende er i kontakt med, herunder oplysninger om den anvendte celle og efter omstændighederne oplysning om afstand mellem mobiltelefoner og master – udtrykkeligt reguleret i retsplejeloven gennem ændringer af retsplejelovens § 791 a, der omfatter dels de materielle betingelser, der skal være opfyldt, dels et krav om forudgående retskendelse.

– Der foreslås indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 791 c, som skal give hjemmel til forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation med henblik på at forebygge konkret forestående terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet.

3. Der foreslås ændringer i tv-overvågningsloven gennem indsættelse af bestemmelser, hvorefter politiet kan henstille, at lovens muligheder for overvågning udnyttes, samt stille krav til den tekniske kvalitet af samt opbevaring af optagelser på videobånd, film eller lignende. Omfanget af adgangen til sådan overvågning foreslås ikke udvidet.

4. Der foreslås indsat nye regler i luftfartsloven om luftfartsselskabers pligt til at registrere og opbevare oplysninger om besætningsmedlemmer og passagerer på luftfartøjer, der ankommer til eller afgår fra Danmark. Oplysningerne skal på begæring udleveres til Politiets Efterretningstjeneste til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Forpligtelser for teleudbyderne
L 219 retter sig navnlig mod teleudbydere og pålægger disse at indrette deres udstyr og systemer, så der kan foretages fremadrettede indgreb i meddelelseshemmeligheden og teleobservation. Politiets anmodning om oplysninger skal behandles straks. Alle udbydere af telenet eller teletjenester skal registreres hos Rigspolitiet. Udbydere skal endvidere opdatere databaser om et nummers bruger og operatør samt udlevere abonnementsoplysninger på begæring af politiet. Endelig får politiet mulighed for i særlige situationer at anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation mv.

Antiterrorpakken blev førstebehandlet i Folketinget den 18. april 2006.

Ensartet inddrivelse
Skatteministeren har som led i opbygningen af  ”Ét Fælles Inddrivelsessystem” fremsat L 209, som er et led i opfølgningen på, at al inddrivelse af gæld til det offentlige som en del af om kommunalreformen blev samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005.

Det foreslås, at alle fordringer bortset fra bøder, der overgives til inddrivelse hos inddrivelsesmyndigheden, skal forrentes med en rente svarende til rentelovens, ligesom reglerne om gebyrer på inddrivelsesområdet foreslås harmoniseret – på et noget højere niveau end det, der følger af rentelovens regler om formueretlige krav. Det foreslås endvidere, at der fastsættes objektiverede og harmoniserede kriterier for, i hvilken rækkefølge fordringer under inddrivelse dækkes (dækningsrækkefølgen) .

Endelig foreslås det, at statens regreskrav mod skadevolderen efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser kan inddrives ved lønindeholdelse eller ved, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager udlæg.

Lovforslaget vil blive fulgt op af forslag om yderligere harmoniseringer/forenklinger af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige og samling af reglerne i en samlet lov med henblik på at realisere regeringens målsætning om, at der skal gælde ét fælles regelsæt for alle krav under inddrivelse.

Digital skibsregistrering
I delvis sammenhæng med justitsministerens lovforslag L 199 om digital tinglysning har økonomi- og erhvervsministeren fremsat L 196 om digital skibsregistrering samt om pant og udlæg mv. i fiskerettigheder. Den del af forslaget, der vedrører digital registrering, har sammenhæng med L 199, og der henvises herom til Henrik Høpners artikel i sidste nummer af Advokaten.

Forslaget om pant i fiskerettigheder går ud på, at pant i et fiskefartøj, der er registreret i skibsregistret, automatisk vil komme til at omfatte fiskerirettigheder, som er tilknyttet det pågældende skib. Skibspanthaveren skal således ikke længere foretage en særskilt sikring af en panteret i rettighederne. Baggrunden for forslaget er, at der i fiskerilovgivningen er indført mulighed for, at ejeren af et fiskeskib direkte kan sælge – og dermed også pantsætte – visse fiskerirettigheder, der er gjort omsættelige. Sådanne rettigheder repræsenterer store værdier og udgør en væsentlig del af et fiskeskibs indtjeningsevne.