Advokaten 4 En verden til forskel

Print Print
22-05-2006

Tekst: Hanne Hauerslev, journalist
Danskere med anden etnisk baggrund er guld for dansk erhvervsliv, mener Mandeep Singh Rathour, der er advokat hos Kromann Reumert. Karriere kræver faglig dygtighed, men den brede kulturelle baggrund og evnen til at jonglere mellem to verdener er en bonus oveni.

Mandeep, du har turban på. Hvordan tror du, at klienterne vil reagere på det?
Spørgsmålet blev stillet få minutter inde i jobsamtalen. Og faktisk løsnede det op for hele situationen.

- Jeg havde været til samtale på flere store advokatkontorer, og oplevet, at emnet ”kulturel baggrund” behændigt blev undgået. Men jeg ser jo anderledes ud, det ved jeg, og min baggrund er også forskellig fra de fleste andres. For godt nok er jeg opvokset i Ballerup. Men min baggrund er indisk, og jeg er sikh, hvilket jo kan ses på min turban, som jeg altid bærer. Derfor voksede min respekt for firmaet, da de spurgte ligeud. Sandheden er jo, at du som almindelig dansker sjældent vil have en tanke om mig, som jeg ikke allerede selv har haft eller kan se i dine øjne, forklarer Mandeep Singh Rathour, der kun kunne svare, at han aldrig har oplevet negative reaktioner på sit udseende. 

Den direkte tone og uformelle stemning hos advokatfirmaet Kromann Reumert betød, at den 24-årige kandidat gerne ville ansættes. I dag – fem år efter - er han advokat her på tredje år, og arbejder især med erhvervsret, it-kontrakter og overdragelse af virksomheder.

- Hverken firmaet eller klienterne har i en travl hverdag plads til at tænke over min tvekulturelle baggrund. Men hvis mine modparter ønsker at spilde egen eller klienters tid på det, er det fint med mig, siger han med et glimt i øjet og tilføjer, at klienten er interesseret i resultatet af rådgivningen – ikke noget som helst andet.

- Helt grundlæggende er min erfaring, at din faglighed og dit engagement først og fremmest skal være i orden. Hvis du er dygtig til dit fag, er det kun en bonus, at du tilhører en minoritet i landet. Det gælder ikke bare mig selv. Jeg ser det også på folk i mit netværk.

- Dine ideer er afhængige af de indtryk, du får. Hvis du vokser op i et homogent samfund, får du stort set kun indtryk fra denne ene kultur. Når du fra barnsben jonglerer mellem to kulturer, får du ganske enkelt flere indtryk. Det giver grobund for at få anderledes ideer og at se nye løsningsmuligheder på trivielle problemstillinger. Ikke alene fordi du identificerer mønstrene fra de to kulturer. Du kan også kombinere disse to mønstre og måske se en helt tredje måde at gøre tingene på, forklarer Mandeep Singh Rathour, der ud over dansk taler fire sprog.

Det fremmede kan blive meget fremmed
- En af mine yndlingsforfattere skriver: Hvad du ser, afhænger af, hvad du har set. Det betyder, at alt hvad du opfatter, alle de indtryk du får, alle dine erkendelser afhænger af dine erfaringer, herunder af de mennesker du møder. Jo større horisont du har, des større mulighed har du for at se nye veje, se flere måder at løse en opgave på.

- Derfor kan det fremmede også blive meget fremmed set med nogle danske øjne. Mens de folk der er opvokset her i landet som en minoritet, helt naturligt ser alt fra to vinkler. For når de er sammen med familien ved middagsbordet gælder én norm. Og når de er ude hos klassekammeraterne en anden.

- Det svarer på mange måder til at tage et år til udlandet for at arbejde eller læse. Du kommer hjem med noget, som du måske knap kan udtrykke, hvad er. Men du har i alt fald fået udvidet din horisont, du ved at tingene kan gøres anderledes, uden at det af den grund er forkert.

Vær tro mod dine to kulturer
Opvokset som minoritet i Danmark, har netop horisonten været større for Mandeep Singh Rathour end for de fleste andre af studiekammeraterne. Hans forældre er fra Punjab i det nordlige Indien. Moderen er indisk uddannet sygeplejerske og kom til Tyskland på et scholarship. Faderen har både en indisk og dansk uddannelse som folkeskolelærer og har desuden en samfundsvidenskabelig grad.

- De fleste med indisk baggrund, som jeg er vokset op sammen med, har taget en uddannelse inden for naturvidenskaben eller på handelshøjskolen. Jeg valgte juraen på grund af den skarphed i ord og tanke, som juraen kræver. Og det blev også hurtigt klart for mig, at advokathvervet og advokatens rolle som rådgiver og forhandler i erhvervslivet var det, der først og fremmest tiltrak, forklarer Mandeep Singh Rathour, der mener, at hans tvekulturelle [KR1] baggrund ingen betydning har for de juridiske vurderinger – men kommer klienterne til gode, når sagen åbner mulighed for at gå ind i forretningsmæssige, strategiske eller menneskelige overvejelser.

-Her tror jeg, at en større kulturel horisont kan spille positivt ind, siger han og tilføjer, at netop derfor er det også vigtigt, at mennesker med to kulturer i blodet, forbliver tro mod sig selv.

- Det er vigtigt, at vi ikke lægger låg på vores personlighed og opdragelse. Vi skal ikke blindt skære de normer, den kultur og det sprog fra, som vi er opdraget med. Set med danske øje kan det lyde kontroversielt, fordi det umiddelbart lyder lettere, hvis alle bare retter ind og gør som én selv. Men jeg tror, vi alle kan blive enige om, at et sådant samfund ville gå i stå. Halve individer er heller ikke til gavn for nogen. 

For virksomheder, der skal ansætte folk med tvekulturel baggrund, kræver det dog sit, erkender Mandeep Singh Rathour.

- Det kræver, at virksomhederne anerkender det tvekulturelle som et aktiv, og endnu vigtigere kræver det mod til at spørge ind til kultur og religion i en ansættelsessituation og på den måde udfordre personen bag. Trivielle spørgsmål om en persons fem stærke og svage sider rækker ikke langt i den forbindelse.

Grib chancen
Uddannelse giver dig muligheden for at tage del i samfundet. Når du bidrager til fællesskabet, får du det godt med dig selv og dine omgivelser. Sådan er Shaina Jabbars livsfilosofi, og den har givet hende drivkraften til at bryde sin sociale arv. I dag er hun på vej til at blive advokat.
Shaina Jabbar kalder sin historie en af de sædvanlige: Afghansk-pakistansk familie forlader hjemlandet i 1960'erne. Flytter til Nørrebro i København. Far får job på en tekstilfabrik. Mor går hjemme i lejligheden og passer børnene.
Alligevel er hendes historie væsentlig forskellig fra de fleste andre, der er opvokset under samme vilkår.
Shaina Jabbar arbejder nemlig på en af Københavns dyreste adresser med panoramaudsigt fra det stilrene kontor på ottende etage hos advokatfirmaet Plesner.
Grunden til, at hun i dag er advokatfuldmægtig netop her er en kombination af en stærk vilje til at få en videregående uddannelse og en medfødt evne til at se muligheder. Hun har lysten til at gribe chancen og en mor, der motiverede alle seks børn til at få den skolegang, hun aldrig selv fik tilbudt.

- Da min mor voksede op i Quetta i det sydvestlige Pakistan, skulle pigerne lære at lave mad og passe børn. Min mor fik aldrig tilbudt skolegang, selvom hun brændende ønskede det. Derfor har hun altid motiveret os børn til at udnytte de muligheder, vi har fået, forklarer Shaina Jabbar.

Hun er 31 år og startede som fuldmægtig for halvandet år siden. På trods af sine ambitioner om at få en videregående uddannelse, har hun ikke taget den slagne vej fra gymnasiet til universitetet.

- Inden jeg startede på jura, tog jeg nogle år, hvor jeg blandt andet arbejdede i London. Jeg har også taget to gymnasieår i Pakistan. Jeg ville gerne udvide min horisont, og den internationale baggrund ligger jo lige for, siger Shaina Jabbar, der taler fem sprog flydende: Det afghanske modersmål pashtu, indisk, urdu, engelsk og dansk.

Tidligt ansvar
Alle børn i familien Jabbar har fået en videregående uddannelse.

- Vi tænker fremad i min familie. Og så har jeg altid haft den her med, at jeg godt kan. Måske skal jeg arbejde lidt hårdere og mere målrettet end andre, for jeg har jo ikke haft nogen derhjemme at spørge til råds om de matematiske ligninger eller om juridiske begreber. På den måde har jeg tidligt taget ansvar for mig selv – og i øvrigt for mine forældre, som jeg ofte har fulgt til lægen eller på skattekontoret for at hjælpe med kommunikationen. Evnen til at tage ansvar bruger jeg i mit arbejde, forklarer Shaina Jabbar.

Valget faldt på jura efter et år som piccoline i Advokatsamfundet og et stort ønske om at få en uddannelse, der gavner både samfundet og den enkelte.

- Jeg ville have en uddannelse, hvor jeg har direkte kontakt med mennesker. Jo, det er da klart, at der er en vis status over at være advokat. Men faktisk har jeg ikke valgt faget for at vise omverdenen, at jeg kan. Mere for at vise mig selv, at hvis jeg vil, så kan jeg. Der er så mange muligheder her i Danmark i forhold til mange andre lande. Hvor mange andre steder er der ellers uddannelsesstøtte, studievejledning og et hav af spændende uddannelser, spørger Shaina Jabbar, der har et stærkt ønske om at motivere andre med indvandrerbaggrund til at komme i sving med det, de føler, de er gode til.

Hårdt at være mønsterbryder
- Det er jo altid hårdt at være mønsterbryder – om din far er pakistaner og du er opvokset på Nørrebro eller om din far er pæredansk, buschauffør og du er fra en flække på Lolland.

- Det budskab vil jeg gerne formidle til andre andengenerationsindvandrere. Derfor ringede jeg en dag til Metropolitanskolen, som er et københavnsk gymnasium, hvor mange af eleverne har indvandrerbaggrund. Sammen med min veninde, som har en tyrkisk baggrund, og som arbejder med marketing, ville jeg gerne ud og fortælle, at det godt kan lade sig gøre at få en videregående uddannelse, hvis du ser muligheder i stedet for at holde fast i, at det er synd for dig.

I fire timer holdt de to veluddannede kvinder foredrag og debatterede med eleverne.

- Jeg har selv gået ti år på Jagtvejens Skole, og mit mål er næste gang at komme derud med samme budskab. Klø på, få dig en uddannelse, det er vejen frem mod en bedre integration. For når du bidrager til samfundet får du positiv feedback og et netværk, forklarer Shaina Jabbar, der aldrig har haft ubehagelige oplevelser på grund af de brune øjne.

- Hvis du møder dine omgivelser på en positiv måde, får du det samme igen. Jeg tænker aldrig på min baggrund til daglig. Mit liv handler om, at jeg er advokatfuldmægtig og skal være dygtig til mit fag. Men hvis folk spørger, lægger jeg ikke skjul på, hvor jeg kommer fra – at jeg er dansker med afghansk-pakistansk baggrund.

Jobbet er et skridt mod integration
For seks år siden var Antonieta Nielsen selvstændig advokat med kontor i centrum af Lissabon. Få år senere måtte hun skifte spadseredragten og de højhælede sko ud med noget mere praktisk. For hun blev hjemmehjælper på Østerbro. Indtil hun fik en mentor og et skub ind i det første danske job som jurist.

Det var kærlighed ved første blik.
Antonieta Nielsen betænkte sig ikke længe på at pakke kufferten og flytte sit liv fra Portugal til Danmark.

Kærligheden udviklede sig præcis, som hun havde forventet. Det gjorde arbejdslivet til gengæld ikke. Og efter 18 måneder med barselsorlov og huslige pligter, trængte den portugisiske advokat i den grad til at komme ud blandt andre, at hun meldte sig som hjemmehjælper for de ældre beboere på Østerbro i København.  

- Men selvfølgelig ville jeg i gang med en karriere her i Danmark. Jeg hørte om Kvinfos mentornetværk, hvor indvandrerkvinder får mulighed for at få en mentor for at blive integrerede i det danske erhvervsliv, og der henvendte jeg mig. 

På den måde blev der skabt kontakt mellem Antonieta Nielsen og advokat Ane Davidsen fra Advodan i Frederiksværk.

- Jeg meldte mig til Kvinfos Mentornetværk, fordi det er naturligt for mig at hjælpe andre. Jeg har flere gange været involveret i integrationsprojekter og ved fra min studietid i Frankrig, at et netværk betyder kolossalt meget. De franske medstuderende, som tog hånd om mig dengang, er stadig mine gode venner. Så jeg var parat til at yde en indsats – det skulle bare have et fagligt indhold – og derfor henvendte jeg mig til Kvinfo, forklarer Ane Davidsen.

Mange ens juridiske principper
De to kvinder mødtes i marts 2004, hvor Antonieta tog toget til Nordsjælland for at se et dansk advokatkontor indefra.

Ane Davidsen kunne med det samme se, at hendes mentee havde brug for et opdateret cv og en oversættelse af alle eksamenspapirer. Målet var at finde et job, som smagte af jura.

- Vi snakkede om mange forskellige muligheder: Internationale jobs, handelsselskaber, ambassaden. Jeg så det som min mission at hjælpe Antonieta med at få det første juridiske job i Danmark, sådan at hun bedre kunne blive integreret, siger Ane Davidsen og Antonieta Nielsen nikker.

- På det tidspunkt havde jeg aldrig skrevet en ansøgning før – for i Lissabon var jeg selvstændig. Mit sprog var heller ikke så godt – det var ikke blevet særlig udviklet af at arbejde i hjemmeplejen.

De to advokater gennemgik grundlæggende danske juridiske principper. Aftaleloven, købeloven, gældsbrevsloven blev nærlæst, og Antonieta kunne konstatere, at mange af de juridiske grundprincipper er ens i Portugal og Danmark. Hun gik med Ane Davidsen i retten flere gange, for at få en fornemmelse af, hvordan det danske retssystem virker og deltog i møder med klienter.

Et halvt år efter havde Antonieta Nielsen Arbejdsformidlingens opbakning til både et fuldmægtigkursus og et såkaldt springbrætjob hos Skat.

 - Og nu har jeg fået et vikariat hos Tinglysningskontoret i Københavns Byret, siger Antonieta Nielsen og ser glad ud ved tanken.

Jobbet er virkelig en sejr. Og egentlig sætter sejren et punktum for mentor-mentee forholdet. I alt fald i princippet. For selvfølgelig er der også en menneskelig faktor i forholdet, som blandt andet har betydet, at Ane Davidsen netop har været på sin tredje rejse til Portugal.

- Det har helt klart inspireret mig at møde Antonieta. Portugal har en fantastisk atmosfære og et hav af kulturskatte. Sammen med min mand har jeg kørt rundt i landet – blandt andet for se universitetet, hvor Antonieta er uddannet jurist.

Læs mere om Kvinfos mentornetværk på www.kvinfo.dk.

Flere med indvandrerbaggrund på jura
Indvandrerne på Jura kommer ind med tårnhøje karakterer fra gymnasierne og arbejder disciplineret på universitetet. Flere kvinder end mænd med anden etnisk baggrund vælger de lange videregående uddannelser.
For ti år siden var det en sjældenhed at se en studerende med anden etnisk baggrund på Københavns Universitet.
I dag har 40 ud af de 680 studerende, der blev optaget på jura i sommer, en anden etnisk baggrund. Til sammenligning er tallet på medicin 41 ud af 513 studerende og på historie har kun tre ud af 199 en indvandrerbaggrund.

- Det er færre end der burde være set ud fra et statistisk synspunkt. Og jeg tror, at vi vil se væsentlig flere om fem, seks år, siger studiechef Jakob Lange, Københavns Universitet.

Det er især piger med anden etnisk baggrund, der vælger de lange, videregående uddannelser. Drengene vil hellere ud og tjene penge efter gymnasiet.

- Dem, vi ser her på universitetet, kommer med tårnhøje karakterer fra gymnasiet og arbejder super disciplineret – i modsætning til mange med dansk baggrund, der er kommet lettere til det hele og dermed også tager lettere på, om man for eksempel møder op til undervisningen fredag morgen efter en nat i byen, siger Jakob Lange.

Han mener, at en indvandrerbaggrund i sig selv giver noget på plussiden. For eksempel åbenhed overfor, at tingene kan gøres på mange måder. Andre ting trækker i den anden retning.

- Det er sværere at gå igennem studiet, når du mangler kendskab til grundlæggende dansk kultur og når ordforrådet ikke er så stort som kammeraternes, for det er det ikke altid, når du er tosproget. Tænk på, at du konkurrerer med studerende, der er opvokset med to dagblade og P1 i radioen derhjemme. Ligesom andre mønsterbrydere skal disse studerende kæmpe meget mere for at få en god eksamen.