Advokaten 4 Advokaten og den politiske virkelighed

Print Print
22-05-2006

Af formand for Advokatrådet, Sys Rovsing

Advokatudvalget har travlt – for travlt – med at opstille mulige modeller for fremtidens organisering og regulering af advokatbranchen. Jeg har allerede tidligere på denne plads udtrykt Advokatrådets store bekymring over, at en velfungerende regulering af advokatprofessionen skal skrottes, uden at nogen kunne pege på noget oplagt bedre at sætte i stedet.

Advokatudvalget har fået tildelt mindre end et halvt år til at opfinde nye løsninger og gennemdrøfte disse. Mange ideer er kommet på bordet, og nogle begynder at tage form. Samtidig står det desværre også ganske klart, at alle de ideer, der drøftes i Advokatudvalget, vil føre til en væsentlig forringelse for både samfundet og advokaterne.

Advokatrådets primære målsætning er derfor at forsøge at få de politiske beslutningstagere til at besinde sig, inden de, for at løse et trods alt mindre politisk problem, får skabt en retstilstand, som i værste fald kan underminere befolkningens tillid ikke blot til advokatprofessionen men til retssystemet som sådant.

Advokatrådet kan konstatere, at det på Christiansborg er en ganske udbredt opfattelse, at Menneskerettighedsdomstolens dom om eksklusivaftaler nødvendiggør en ophævelse af kravet i retsplejeloven om medlemskab af Advokatsamfundet for at kunne udøve advokatvirksomhed. Den vildfarelse må ikke blive bestemmende for det endelige resultat, og vi vil i Advokatrådet gøre, hvad vi kan for at udrydde den. Samtidig vil vi både i Advokatudvalget og i andre fora gøre alt, hvad der er muligt, for at det trods alt ender med, at kravet om medlemskab af Advokatsamfundet bevares – med de moderniseringer og forbedringer af tilsynet og uddannelsen, som Advokatrådet allerede havde foreslået, før det udvidede kommissorium kom.

Vi har ikke opgivet håbet. Lykkes det at opretholde status quo, vil vi have nået et resultat, som stort set alle medlemmer af Advokatsamfundet vil kunne tilslutte sig. Viser det sig, at der skal findes en helt ny løsning, er det utopi at tro, at alle 4.700 advokater vil være enige om, hvad der skal ske.

Advokatrådet har fået mange tilkendegivelser og har ført en lang række fornuftige og seriøse samtaler med enkeltmedlemmer, advokatvirksomheder og advokatsammenslutninger. De synspunkter, som er kommet frem, har også været fremme under drøftelserne i Advokatrådet, og de vil indgå i rådets endelige stillingtagen i Advokatudvalget.

Det er en stor styrke, at så mange har haft lyst til at diskutere dette emne. Er der fortsat advokater, der føler, at de har noget på hjerte omkring de spørgsmål, som diskuteres i Advokatudvalget, så er jeg eller de øvrige rådsmedlemmer aldrig mere end en telefonopringning eller en e-mail væk.

Enkelte advokater har efterlyst mere information fra Advokatrådet, om hvad der sker i Advokatudvalget. Det forstår jeg godt. Det er bare sådan, at udvalgsarbejde normalt opfattes som fortroligt – bl.a. for at give udvalget arbejdsro. I forlængelse af, at udvalgets formand på et møde i Københavns Advokatforening i detaljer har fortalt om de modeller, der diskuteres, har rådet – fordi dette udvalgsarbejde udelukkende drejer sig om os selv – alligevel valgt at gøre det seneste notat om de mulige modeller suppleret med rådets kommentarer tilgængeligt for medlemmerne.

Når man læser notatet og kommentarerne, er det dog vigtigt at huske, at det er papirer, der er under fortsat bearbejdning. Men man kan dog ved læsningen danne sig et billede af de mulige løsninger, der tegner sig, hvis status quo ikke kan opretholdes.

Det er også vigtigt at huske på den politiske virkelighed. Regeringens beslutning om at ændre på medlemskabet er ikke jura – men politik. Og uanset hvor meget Advokatrådet gør sin indflydelse gældende i Advokatudvalget og andre steder, så er det ikke os, der bestemmer, hvad der skal ske. I første omgang forventes Advokatudvalget inden udgangen af juni at komme med en indstilling, og herefter er det Folketinget, der udstikker kursen for advokatbranchen. Men uanset hvilken regulering, det ender med, vil Advokatrådet gøre, hvad vi kan for at få den bedst mulige løsning for advokaterne og for retssamfundet.

Allerede inden Advokatudvalget blev pålagt at tage stilling til ophævelsen af kravet om medlemskab, havde Advokatrådet indledt arbejdet i et internt strukturudvalg. Formålet er at modernisere og optimere organisationen, så den dels spejler professionen bedst muligt, dels bliver i stand til at møde morgendagens udfordringer. Dette arbejde vil blive fortsat under inddragelse af en bred kreds af medlemmer. Jeg håber, at vi her kan få glæde af det samme engagement i advokatpolitik, som har præget debatten om fremtidens regulering og organisering. Det er Advokatrådets klare mål at stå parat med en moderne og slagkraftig organisation, når Folketinget udmønter en ny advokatregulering i lovgivningen.