Advokaten 3 Ophævelse af medlemskab bekymrer EU’s advokatsamfund

Print Print
24-04-2006

Af formand for Advokatrådets udvalg for internationale forhold Anne Birgitte Gammeljord, Head of Delegation i CCBE, og direktionsassistent Camilla Struckmann, Information Officer CCBE
Europæiske advokater er overraskede over den danske regerings beslutning om at ophæve det lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet. De mener, at vidtrækkende reformer af advokatreguleringen kan få betydning for alle EU-advokater.

Den Europæiske sammenslutning af Advokatråd (CCBE), som repræsenterer mere end 750.000 advokater i EU, afholdt sidst i februar 2006 møde i Wien. Et væsentligt punkt på dagsordenen var at drøfte den danske regerings beslutning om at ophæve det lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet, efter sigende som en naturlig følge af Menneskerettighedsdomstolens dom af 11. januar 2006. Den danske regerings beslutning har forbavset de europæiske advokater.

Grundlæggende finder CCBE det helt ubegrundet, at netop dommen fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet skulle vise sig at blive løftestangen for en ændring af advokaternes organisationsforhold i Danmark. Det skyldes, at et advokatsamfund efter Menneskerettighedsdomstolens (Domstolens) faste og klare praksis slet ikke er en forening i Menneskerettighedskonventionens art. 11's forstand. Det lovpligtige medlemskab er derfor heller ikke omfattet af det forbud, som Domstolens afgørelse af 11. januar 2006 nu har slået fast for så vidt angår eksklusivaftaler for private fagforeninger på arbejdsmarkedet generelt. Og skal man tro delegationerne fra samtlige advokatsamfund i EU, vil dommen derfor heller ikke give anledning til ændringer i advokatreguleringen i noget andet land i Europa.

Uafhængighed er omdrejningspunkt
Den nuværende regulering af advokaters adfærd bygger på det lovpligtige medlemskab. Hvis denne ordning ophæves, er man bekymret for, at den etiske regulering og tilsynet med advokaterne erstattes af en statslig ordning. En sådan statslig regulering og tilsyn med advokater vil kunne få betydning for advokatens uafhængighed af alle andre interesser end klientens. Og det får EU's advokater op af stolene og til utvetydigt at erklære deres bekymring.

Overalt i Europa er advokaten nemlig placeret som en central del af rettens pleje. Det følger af internationale konventioner fra FN og Europarådet. Og blandt andet i de store sydeuropæiske lande som Frankrig, Spanien og Italien, går det at være rettens tjener og det at være uafhængig advokat organiseret i et uafhængigt advokatsamfund hånd i hånd.

Regeringens udmelding kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for danske advokater, som leverer juridiske tjenesteydelser i Danmark og i EU, men også for de europæiske advokater, der leverer juridiske tjenesteydelser i Danmark eller etablerer sig i Danmark som EU-advokater under deres hjemlands titel, jf. Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998.

Det følger nemlig af § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 231 af 24.04.02 om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet og § 5 i bekendtgørelse nr. 276 af 14.04.00 om EU-advokaters etablering her i landet m.v., at det er Advokatrådet, der fører tilsyn med EU-advokaterne. Men gøres tilsynet statsligt, vil EU-advokaterne også blive underlagt et sådant tilsyn i medfør af ministeriets bekendtgørelser. Og det vil kunne skabe nogle problemer, som ikke bare kan karakteriseres som juristeri.

Lovpligtigt medlemskab udbredt
Det lovpligtige medlemskab i Danmark er ikke en enlig svale i europæisk sammenhæng. Tværtimod er det fremherskende overalt i Europa. Kommissionen har sidste år stemplet den danske advokatordning, som den tredje mest liberale i Europa, kun overgået af Sverige og Finland. Så det var ikke fra dansk side, at CCBE havde ventet et så omfattende reforminitiativ.

Det eneste sted i Europa, hvor man har draget egentlige erfaringer med en ren statslig tilsyns- og disciplinærordning er i Norge, og de erfaringer er ifølge de norske advokaters formand, Anders Ryssdal, ikke gode.

– Vores nuværende system bærer præg af at være en lappeløsning, som passer dårligt til tidens krav, siger Anders Ryssdal i den norske advokatforenings blad, som en kommentar til den danske udvikling.