Advokaten 3 Markedet for juridiske ydelser åbnes yderligere

Print Print
24-04-2006

Af direktionsassistent Camilla Struckmann, Information officer i CCBE
Det skal være lettere at sælge sine juridiske ydelser i Danmark og EU, uanset om man er advokat eller ej. Det er Folketinget og Europa-Parlamentet enige om.

Torsdag den 16. februar 2006 kunne EU-Parlamentet endelig vende den sidste side i den tykke og omdiskuterede bog om servicedirektivet. Det skete da Parlamentet med solidt flertal godkendte direktivet i sin første læsning. Men EU-Parlamentet godkendte også en række ændringsforslag til direktivet, hvoraf særligt én vil have interesse for alle advokater.

Det følger nemlig af ændring 77, at juridiske tjenesteydelser ikke er omfattet af direktivet, i det omfang de henhører under andre fællesskabsinstrumenter, herunder tjenesteydelsesdirektivet (Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser) og etableringsdirektivet (EU-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået). Ændringen er nu indføjet som art. 2., stk. 2., litra f i den endelige direktivtekst, som herefter forelægges for Rådet.

I sammenslutningen af europæiske advokatsamfund, CCBE, har man modtaget EU-Parlamentets afstemningsresultater med glæde. For det betyder, at man i første ombæring er lykkedes med sin strategi om at holde juridiske ydelser uden for servicedirektivet, så længe de leveres af advokater. CCBE's hovedbegrundelse herfor er, at advokatdirektiverne allerede tager højde for direktivets formål på advokatområdet. Og så frygter CCBE for, at advokaternes etik ikke vil kunne stå for Kommissionens pres, hvis advokatsektoren puljes sammen med ejendomsmæglere, konsulenter, revisorer og alle mulige andre udbydere af juridisk rådgivning.

Men slaget om servicedirektivet er langtfra forbi. En række medlemslande tilkendegav allerede forud for EU-topmødet d. 23. og 24. marts, at de var imod det kompromis, som Parlamentet er blevet enige om, fordi det ikke er visionært nok. Andre regeringsledere og kommissionsformand Barroso har opfordret Rådet til at bakke servicedirektivet op med Parlamentets bemærkninger.

Også kommissæren for det Indre Marked, Charlie McCreevy, under hvem direktivet hører, mener at EU-parlamentets kompromis er en god og konstruktiv platform at gå ud fra i det videre arbejde. Derfor vil Kommissionens reviderede forslag også være baseret på EU-Parlamentets afstemningsresultat, lovede McCreevy på et møde i Parlamentets komite for det indre marked 21. marts 2006. Men Kommissæren bemærkede også, at ikke alle Parlamentets 213 ændringer vil være acceptable for Kommissionen, som fremlægger et revideret forslag i april. Det kan derfor endnu have lange udsigter, inden EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet har fået forhandlet et endeligt vedtaget direktiv på plads. 

Når det er sket, har de respektive EU-lande blot tre år til at implementere det omfattende direktiv, som udover gennemførelsen af en række administrative regelforenklinger og oprettelse af ”Kvik-skranker” (”Points of single contact), også stiller krav til elektronisk kommunikation, ligesom medlemslandene skal tage stilling til regler som forsikring, garantistillelse, kundeinformation, etisk regulering, herunder af MDP-aktiviteter, tvistløsning, m.v. for de forskellige serviceudbydere.

Danmark følger trop
Servicedirektivets formål er at gøre det lettere at levere tjenesteydelser i det indre marked også af juridisk karakter. Det vil være til gavn for forbrugerne, som hermed får lettere adgang til et større udvalg af tjenesteydelser, mener man i EU. Og det formål bakkes tilsyneladende op af den danske regering, som allerede i midten af november måned 2005 fremsatte forslag til lov om juridisk rådgivning (Lovforslag nr. L65).

Lovforslaget har til formål at åbne det danske marked for juridisk rådgivning ved at skabe mulighed for, at andre juridiske rådgivere end advokater kan reklamere med deres ydelser. Bliver forslaget vedtaget i sin nuværende formulering, indebærer det, at en stor gruppe af rådgivere, som i dag kan levere juridisk rådgivning uden særlige oplysningskrav el.lign., i fremtiden vil være underlagt god skik regler, krav til forbrugeroplysning om forsikringsforhold m.v., ligesom denne gruppe af rådgivere vil være underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn og Forbrugerklagenævnets kompetence. Krav til forsikring, uddannelse, håndtering af klientkontomidler, tilsyn og etiske regler bliver af hensyn til konkurrencen dog ikke nær så skrappe, som dem, der i dag gælder for advokater.