Advokaten 3 Gode råd om samarbejde i Norden

Print Print
24-04-2006

Af Helle Pallesen, direktør i Advokaternes Serviceselskab 
 ”Når vikinger slås” er en veldokumenteret bog til den, der gerne vil kunne ”takt og tone” i det skandinaviske erhvervsliv.

Journalist Kirsten Weiss har netop udgivet en bog om kulturforskelle i Skandinavien. Hun koncentrerer sig om erhvervsforhold og illustrerer ved en række eksempler og interviews med ledende erhvervsfolk fra skandinaviske fusioner, opkøb og samarbejder – herunder mislykkede samarbejder – hvor svært det ofte er at skabe fælles fodslag.

Jurister har naturligt fokus på det juridiske, men ofte et det forskelle i virksomhedskulturer, der er udslagsgivende for, om et samarbejde bliver en succes eller en fiasko. Alle har godtkøbsbetragtninger om de øvrige skandinaver, men oftest bliver man for generaliserende, og så bliver det fordomme i stedet for forståelse. Det er helt naturligt at have fokus på kulturforhold. når man handler med Kina, men det er også vigtigt – men overset – i Skandinavien. Det hjælper Kirsten Weiss' værk på 200 sider godt på vej til. Bogen, der er skrevet i en let tilgængelig form, fremstår  veldokumenteret med sine eksempler fra SAS, Coop Norden, Arla Foods, Tryg Vesta, Telenor, Telia og Nordea – for blot at nævne nogle. Dertil kommer mere videnskabelige betragtninger fra en række kulturforskere.

Den måde en svensker, en nordmand og en dansker generelt går til en forhandling på er vidt forskellige. I Danmark starter man ofte med at antage, at man skal have 100 procent og forhandler derfra. En svensker vil typisk starte ved 70  procent og  forhandlingsteknikkerne er ganske forskellige.  Bogen bliver med sine mange illustrationer en håndbog i skandinavisk forhandlingsteknik.

Mødekultur er et andet centralt emne. I Sverige og til dels også Norge indeholder forretningsmøder en social dimension i et omfang, danskere ikke er vant til. Svenskeres angst for uplanlagte afstemninger, og nordmænds forkærlighed for nationale formøder – så de er sikre på at norske interesser varetages og i hvert fald ikke løbes over ende af svenskerne –  er tankevækkende.  Der er kun lidt om, hvordan vi formulerer os på skrift over for hinanden. Det kunne egentlig godt være behandlet  lidt mere.

Beslutningsprocesser er et tredje vigtigt emne. Læseren får en meget god forklaring på, hvad der ligger bag svenskernes konsensuskultur og nordmændenes tendens til at tænke meget økonomisk men også mere norsk end skandinavisk. Det er almindeligt kendt at arbejdsmarkedslovgivningen er mere medarbejderbeskyttende i Sverige og Norge, men at det ikke blot betyder noget for juridiske rettigheder, men at det gennemsyrer hele tankegangen hos såvel ledelse som medarbejdere, havde jeg ikke tænkt så meget over. Også betydningen af geografiske forskelle, involvering i krige, eksistens som selvstændige nationer og de enkelte landes politiske systemer over en årrække inddrages til illustration af forskellene. Læseren får ikke blot et indtryk af de reelle forskelle, men også baggrunden herfor. Som en af de citerede udtaler: ”Inden jeg begyndte…samarbejdet, troede jeg at den største forskel var sproget. Nu ved jeg, at det er den eneste lighed.”

Der er også noget at hente om skandinavisk ledelse. ”Sæt svenskerne til at bestyre forretningen, nordmændene til at ordne finanserne og danskerne til at sælge produktet, så har du en slagkraftig vinderorganisation,” siger den svenske virksomhedskonsulent Anita Ekwall.

Via uddannelsessamarbejdet ”Nordic Lawyers Academy” og den nye forening ”Oresundsadvokater” kommer jeg tæt på advokater og medarbejdere i advokatforeningerne i de andre nordiske lande, og jeg synes, at bogen er både morsom og nyttig. Der er jo ingen grund til at fornærme nogen eller spille sig sine kort af hånden, blot fordi man ikke ved, hvordan de andre tænker – eller hvis man tænker mere konstruktivt – er der vel nogle gode point at hente, hvis man også er kulturelt forberedt.

Kirsten Weiss: Når vikinger slås. Jyllands-Postens Forlag.