Advokaten 3 Eriks veje til god ledelse

Print Print
24-04-2006

Af Pia Møller, pressechef
Ledelse i advokatbranchen er en større udfordring end så mange andre steder, mener håndboldtræner, jurist og tidligere HR-chef hos advokatfirmaet Delacour i Århus, Erik Veje Rasmussen.

Han er en af de største danske håndboldstjerner gennem tiderne og huskes bl.a. for sine 233 landskampe i perioden fra 1980 til 1993. Han har haft stor succes som både spiller og træner i udlandet og herhjemme – siden 2003 som cheftræner for fusions-klubben Århus GF. Men Erik Veje Rasmussen er også erhvervsmand og leder. Han er cand. jur. og har en halv advokatuddannelse bag sig. I perioden juli 2003 til december 2004 var han HR-chef hos advokatfirmaet Delacour i Århus. Og senest har han etableret skovirksomheden MBT-Danmark a/s, hvor han er direktør.

- Når først man kigger ind bag sporten og det, der umiddelbart sker på banen, så minder livet på et sportshold på mange måder om livet på en arbejdsplads. Der er 20 mennesker, der dyrker sport sammen. Nogle vinder og andre taber, nogle bliver fyret, andre kommer på holdet, og nogle står i vejen for de andre, fordi de alle konkurrerer indbyrdes.

- Vi synes, at alle spillerne på holdet må have nogle fælles interesser, men dybest set har de det ikke. Det samme gælder mange arbejdspladser, som er præget af individualister, og hvor der er en indbyrdes konkurrence. Det er en udfordring for den, der skal lede teamet på banen eller på arbejdspladsen, siger han.

Erik Veje Rasmussen har i to omgange stiftet bekendtskab med advokatbranchen. Først i 1992-1994 som advokatfuldmægtig i firmaet Roar i Roskilde. Han droppede advokatuddannelsen for at forfølge den sportslige karriere i klubben St. Omar i Schweiz. Advokatbranchen lokkede ham igen, da han i 2003 – efter en årrække som træner i Tyskland – vendte hjem til Danmark og Århus. Delacour var ved at finde sine egne ben efter de to fusioner, der skabte det nuværende advokatfirma, og partnerkredsen kontaktede Erik Veje Rasmussen og tilbød ham et deltidsjob som HR-chef. Han sagde ja tak og firmaet nød i to år godt af hans erfaring omkring ledelse og det at skabe sammenhold om at nå et fælles mål.

Konkurrence er godt
Påstanden om, at der er dårlig ledelse i advokatbranchen, hører Erik Veje Rasmussens jævnligt. Hans erfaring er dog, at den kun er delvis sand. Ledelsesproblemer på advokatkontorerne handler om andet og mere end bare dårligere ledere.

- Der er uden tvivl behov for at arbejde meget mere professionelt med ledelse mange steder. Jeg mener, at det er en nødvendighed for alle større advokatkontorer at have en eller flere ansatte, der arbejder med human ressource.

- Man taler hele tiden om, at advokater er dårlige ledere, og det er sikkert rigtigt i nogle tilfælde. Men jeg tror heller ikke, at der er mange brancher, der er mere vanskelige at lede.

Han peger på, at der i advokatbranchen er en række strukturer og mekanismer, der gør det til en stor udfordring at skabe den team-holdning, som mange gerne vil opnå.

- De fleste er enige om, at hvis vi fungerer godt som et team, så kan vi løfte endnu større opgaver og tjene endnu flere penge. Men hvis underliggende strukturer, motivationsfaktorer og det, der er inde i folks hoveder, render den anden vej, så kan man let få problemer, siger han.

Han sammenligner advokatbranchen med et sportshold og betegner begge som ”et team af konkurrenter”. På holdet konkurrerer spillerne om at komme på banen i stedet for at sidde på bænken, om at score flest mål og om en karriere i udlandet. På advokatkontoret konkurrerer de ansatte advokater om partnernes gunst, og alle advokater konkurrerer om at tjene flest penge og få sager med størst betydning og prestige.

- Konkurrenceelementet er stærkt i advokatbranchen, hvor prestige og hierarki mange steder er stærkt forbundet med bundlinien. De virksomheder, hvor situationen minder mest om et sportshold er klart dem, hvor den økonomiske overskudsdeling er direkte afhængig af den enkeltes omsætning. Dansen om guldkalven får en central rolle, det kan ikke undgås.

- Man har nogle økonomiske strukturer og motivationsfaktorer, der spiller stik imod team-tanken, præcis som i professionel idræt. Håndboldspilleren synes, det er fint, at holdet bliver tysk mester, men det betyder ikke så meget for hans egen kontrakt. Det afgørende er, at han scorer flest mål og kan få en bedre kontrakt til næste år eller kommer til Barcelona. Og det er jo her, man kan risikere at have en spiller på holdet, der løber rundt og skyder fra helt umulige vinkler.

Han fremhæver, at konkurrence er godt og en vigtig drivkraft – også på en arbejdsplads.

- Den enkelte skal gå efter sin egen succes og efter at blive ham, som folk klapper ad. Men for et hold eller en arbejdsplads er det samtidig vigtigt at få defineret den linie, hvor den enkeltes interesser skærer med holdets interesser, for her går grænsen for den enkeltes frie udfoldelse.

- Vi skal definere fællesskabets mål og interesser og klart definere, hvilken adfærd der er legitim – vi skal vide, hvornår den enkelte kan udsætte fællesskabet for fare, siger han.

Evalueringen er vigtig
Når fællesskabets mål er fastlagt, skal ledelsen hele tiden evaluere og følge op, mener Erik Veje Rasmussen og slår fast, at det har mange ledere rigtig svært ved. Det lagde den håndboldspillende jurist bl.a. mærke til, da han som fuldmægtig i 1992 satte sig ved skrivebordet på advokatkontoret i Roskilde.

- Jeg oplevede noget, som jeg aldrig havde set før. Vi havde sat os ned og aftalt, at vi skulle gøre noget på en bestemt måde. Efterfølgende var der så nogle, der gjorde noget helt andet. Og det skete der sådan set ikke noget ved.

- De fleste af os synes ikke, at det er så vanskeligt at fastlægge vores fælles team-tanke og det, vi gerne vil opnå. Det, der er svært, er at få evalueret på det og sikre, at det bliver gennemført. Det handler om at få tingene op på bordet og sige klart, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er. Så kan man se, hvornår der er nogen, der arbejder imod den fælles interesse.

Erik Veje Rasmussen nævner også de store indtjeningsforskelle på det enkelte advokatkontor som en ledelsesmæssig udfordring. I modsætning til i mange produktionsvirksomheder, hvor medarbejderne ofte sidder sammen med de kolleger, der har nogenlunde samme vilkår, så er partnere, ansatte advokater, fuldmægtige og sekretærer tæt sammen på advokatkontoret.

-Folk med ekstremt forskellige vilkår omkring arbejdstid og indtjening sidder helt tæt på hinanden, og nogle af dem laver måske næsten det samme, selv om de får forskellig løn. Det er vigtigt at forstå, at deres udgangspunkt for det, de laver, er vidt forskelligt, og at man ikke både kan give en sekretær en mere beskeden løn og samtidig have en forventning om, at hun sidder der til klokken seks om aftenen.

Stress giver dårlig ledelse
Advokatbranchen er præget af travlhed og i perioder stress samt af op- og nedture over vundne og tabte sager. Nogle faktorer, som Erik Veje Rasmussen kender vældig godt fra sit eget job som håndboldtræner, og som kræver særlig opmærksomhed.

- Der er ingen tvivl om, at meget kommer til kort på grund af travlhed. Det tager tid at evaluere og tale om tingene. Det tager tid at kravle over på den anden side af skrivebordet og sætte sig ind i, hvordan medarbejderen, der sidder derovre, har det og hvad han har brug for.

- Empati er måske den vigtigste egenskab for en leder. Men travlhed og stress udløser som udgangspunkt sjældent den gode indfølingsevne og interesse for andre. Stress udløser primært interessen for en selv, siger håndboldtræneren, der selv er kendt for at være meget rolig og kontrolleret, når han står på sidelinien og følger en håndboldkamp.

Det er resultatet af mange års øvelse i følelseskontrol – noget, han mener, at alle ledere bør mestre, men som er særlig svært i stressede situationer.

- Jeg kunne sagtens lade mig køre med og stå og hoppe og skrige på sidelinien. Sådan ville jeg have det indeni, hvis jeg ikke lavede en form for følelseskontrol. Medarbejdere har brug for – og krav på – en konsistent leder, der giver nogenlunde de samme meldinger, uanset om han har en god eller en dårlig dag. Når jeg kommer på arbejde og er vred, så skal jeg vide, at det meget let kan betyde, at medarbejderne på holdet har det dårligt den dag. Og det er jo ikke godt for vores fælles mål.

- Før de helt store kampe sætter jeg mig altid lige ned og tænker på nogle af de ting, der er virkelig vigtige for mig her i livet – og jeg mener virkelig vigtige – og sætter det i forhold til den her håndboldkamp, vi skal spille. Så falder tingene stille og roligt på plads.

Enighed og inkonsekvens
Enighed i ledergruppen er ifølge Erik Veje Rasmussen en anden betingelse for, at ledelse kan lykkes.

- Hvis partnerne ikke kan enes, så kan de ikke nå ret langt i forhold til god ledelse. Det er cheferne, der sætter dagsordenen på arbejdspladsen, det er chefens humør, man spejler sig i. Og hvis chefen består af to personer – eller flere – der ikke kan enes, svarer det dybest set til barnet, der har en far og mor, der skændes.

Til gengæld går han ind for inkonsekvens og uensartethed, når det handler om, hvordan ledelsen behandler medarbejderne. De fleste chefer er angste for præcedens og føler sig i dag mest trygge med en personalehåndbog i hånden, hvor alle tænkelige situationer er beskrevet, mener han.

- Inkonsekvens er stort, fordi det betyder, at der er plads til at forskelsbehandle og dermed tage de nødvendige hensyn til det enkelte menneske. En lærer fortalte mig engang, at to piger og en dreng var kommet i skole uden gymnastiktøj. De to piger blev sendt hjem for at hente tøjet, mens drengen, som gik til skolepsykolog og havde problemer derhjemme, ikke behøvede hente det.

- Det handler om at have modet til at være leder og så kunne forklare sine handlinger. På nogle arbejdspladser bliver tingene så ensartede, at det næsten bliver maskinelt.

Man kan gøre sit bedste
At interviewe Erik Veje Rasmussen om ledelse er ikke nogen helt let opgave. Der er mange spørgsmål, hvor han klart melder ud, at det er han ikke i stand til at sige noget fornuftigt om. Han vil helst ikke gøre sig alt for klog på advokatbranchen, som han jo kun har tre års erfaring med. Og han har i det hele taget meget lidt lyst til at komme med firkantede holdninger til ledelse.

- Jeg syntes selv, at jeg var rigtig god til at rådgive ledelsen hos Delacour om, hvordan de bedrev god ledelse. Om eftermiddagen tog jeg så min sportstaske i hånden og gik ud for at træne – og var pludselig selv lederen. Jeg oplevede mig selv lave præcis de samme fejl, som alle andre.

- Det letteste i verden er at skrive en bog om ledelse. Det er nemt at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Det vanskelige er jo alle de følelser, der kommer på tværs. Som leder vil man ofte tage fejl, men man kan i hvert fald gøre sit bedste.

Carl Erik Skovgaard, partner i Delacour, om Erik Veje Rasmussen:
Erik Veje Rasmussen er meget karismatisk og en stor personlighed. Hans største bidrag til Delacours fusionsproces var det arbejde, han udførte på det personlige plan over for advokatfirmaets partnere. Men også personalet respekterede ham og holdt af ham for hans meget direkte facon. Han formår at få selv meget ophidsede advokater til at grine ad sig selv.

Han er vedholdende og god til at skabe billeder og sammenhænge i folks hoveder. En særdeles kompetent og erfaren coach, der arbejder systematisk med at få folk til at tro på sig selv – får mod til at turde.

På sin maleriske udtryksfacon får han folk til at fokusere på det rigtige – glemme de små irritationsmomenter, der jo ikke rigtigt betyder noget i det store billede, og i stedet fokusere på det virkelig vigtige. Et rigtigt Veje-udtryk er: "Hvad tror du der er lettest – at ændre verden, eller ændre dig selv?"

Blå Bog
Erik Veje Rasmussen er 46 år. Uddannet folkeskolelærer i 1986 og cand. jur. i 1991. Advokatfuldmægtig hos Roar i Roskilde fra 1992 til 1994.
Fra 2003 til 2004 HR-chef hos Delacour i Århus.
I dag cheftræner for Århus GF og direktør i MBT Danmark, der forhandler den helt specielle MBT-sko (Masai Barefoot Technology) i Danmark.
Spillede i perioden 1980 til 1993 233 kampe for det danske håndboldlandshold og scorede 1015 mål. Igennem en årrække professionel håndboldtræner og spiller i flere udenlandske klubber.