Advokaten 3 Danmarks største virksomhedsoverdragelse

Print Print
24-04-2006

Af direktør Christian Lundblad og juridisk konsulent Jesper A. Calundan, Advokatrådets arbejdsgruppe om OPP

I disse år arbejder kommunerne og amterne med at få kommunalreformen gennemført. Dette afstedkommer et hidtil uset stort marked for advokatydelser, hvor spørgsmålet blot er, om advokaterne er parate til at gribe bolden.  

Onsdag den 8. februar 2006 dannede Hilton Hotel rammen om en konference om ”Offentlig-privat samarbejde efter reformen”. Initiativtagerne bag konferencen var KL, Dansk Byggeri og HTS, der ønskede at skabe debat om kommunalreformens konsekvenser og mulighederne for øget samarbejde mellem private leverandører og de nye storkommuner.

Et stort marked
Konferencen viste konturerne af et hidtil uset stort marked for rådgivning om udbud og kontraktudarbejdelse. Et eksempel er Frederiksborg Amts kontrakthåndtering i forhold til dannelsen af den kommende Region Hovedstaden. Frederiksborg Amt nedsatte allerede i 2004 en arbejdsgruppe, der skulle forbedre udbuds- og kontraktområdet i Region Hovedstaden. Man nåede frem til, at de kontraktmæssige forpligtelser i forhold til regionen beløber sig til ca. 1,6 mia. kr. Her er der set bort fra kontrakter på under en mio. kr.

Herudover tegner der sig et helt selvstændigt område for offentlige-private partnerskaber (OPP eller mindre formelt OPS). Det anslås af KL, at det samlede marked for offentlig-privat samarbejde er på 95 mia. kr. for kommuner og amter tilsammen.

Koordinering og fastlæggelse af fælles retningslinjer for kontrakthåndtering og kommende udbudsrunder er afgørende for en vellykket overgang. Overordnet skal kommunerne tage stilling til, hvordan fusions- og fissionsproblematikken håndteres ved allerede indgåede kontrakter. Derudover skal det politisk fastlægges, hvilke behov der er for nye udbud til private, samt under hvilke rammer et nyt samarbejde skal udformes.           

Det fremtidige samarbejde
Kommuner og amter/regioner arbejder netop i disse år med det, som for mange advokater betragtes som typiske eksempler på klassiske kerneopgaver for advokatvirksomheder – nemlig kontraktudarbejdelse. Men der foregår også en proces med retning mod flere samarbejder mellem offentlige og private.

Regeringen har som et erklæret mål at lade private udføre offentlige opgaver i det omfang, at opgaverne kan løses bedre og billigere i privat regi. Dette ses bl.a. i regeringens udkast til lovforslag om ”kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommunernes og regionernes deltagelse i selskaber,” der er afløser for det, der populært kaldes ”384 loven” – lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber mv.   

Som led i regeringens strategi for mere offentligt-privat samarbejde er begreberne OPP, OPP-light og OPS dukket op. Strukturreformen er et oplagt tidspunkt at diskutere varetagelse af det, der tidligere blev betragtet som værende offentlige opgaver. De nye storkommuner vil få større administrativ kapacitet til for eksempel at gennemføre udbud. Sammenholdes dette med det nærmest historiske effektiviseringspres, kommunerne bliver pålagt, er det nærliggende for dem at søge efter nye metoder til at løfte kommunale opgaver såsom servicefunktioner og velfærdsopgaver på ældreområdet.  

I ugebrevet Mandag Morgen, nr. 6, varsles der et boom i partnerskaber. Det forlyder, at hver anden kommunaldirektør forventer en kraftig udvikling i OPP-projekter. Tvivlen om de økonomiske gevinster og regelsæt har hidtil været de største hindringer. Hvorvidt kommunerne satser på OPP-light, samlet udbud og/eller OPP i klassisk forstand, bør ikke være afgørende for, hvorvidt advokatbranchen skal interessere sig for det eller ej. Lidt forsimplet er fællesnævneren for de mange begreber, at der er tale om et kontraktreguleret samarbejde mellem det offentlige og en eller flere private parter. Om det sker efter udbud, med eller uden privat finansiering, efter forhandling eller konkurrencepræget dialog ændrer ikke på, at det igen er et område, der befinder sig inden for rammerne for de typiske advokatydelser.       

Valg af rådgiver
Hvem er det så, kommunerne vil henvende sig til, når disse offentlige og private samarbejder skal igangsættes? Er det advokaterne, de rådgivende ingeniører, revisorerne eller en blanding af alle tre? 

Deltagerkredsen på konferencen i februar gav til en vis grad svaret. Blandt de cirka 220 tilmeldte deltagere var der udover en stor repræsentation fra det kommunale område, hovedsagelig repræsentanter for leverandører og rådgivende ingeniørfirmaer samt de store revisionshuse. Antallet af deltagende advokater var syv og de repræsenterede i alt fire advokatvirksomheder.

Hvorvidt dette beskedne fremmøde kan tages som udtryk for manglende interesse for at udbyde juridisk rådgivning til offentlige institutioner er tvivlsomt. Derimod forekommer det mere sikkert, at den måde, vi arbejder på som advokater med honorering efter tidsforbrug, reelt begrænser os i deltagelsen i konferencer og andre netværksarrangementer. Vore konkurrenter har en anden tilgang til den form for markedsføring.

Hvordan skabes kontakten?
Hvis advokaterne skal deltage i bestræbelserne på at øge samarbejdet mellem offentlige og private, er nogle af de større forhindringer, der skal forceres, fordomme parterne imellem og fagpolitiske særinteresser. Flere steder er der lokalt oprettet såkaldt innovative netværk, hvor de private parter får mulighed for i et uformelt forum at tilbyde ydelser og i øvrigt diskutere mulighederne for de forskellige samarbejdskonstellationer med de kommunale aktører. Dette var et af de forslag, der blev fremhævet på konferencen som værende et godt instrument til netop at nedbryde de barrierer. Sådanne netværk bør vi som advokater naturligvis også deltage i, selvom det umiddelbart ikke kan uddebiteres.

Et supplement hertil er aktivt at anvende advokatvagtordningen for kommunerne, som blev omtalt i Advokaten nr. 10, 2005. Ordningen – der netop er gået i luften – har til hensigt at give kommunerne en direkte adgang til de advokatfirmaer, der kan tilbyde kommunerne hjælp i forbindelse med de nye udfordringer, som kommunerne står overfor. Er det ulejligheden værd – hvem vil ikke gerne være en del af rådgiverne ved Danmarkshistoriens absolut største overdragelse af aktiver?

Herudover arbejder Advokatrådets OPP-arbejdsgruppe med en række initiativer, der kan styrke advokaternes position. Dels er arbejdsgruppen repræsenteret i bredt sammensatte fora, der har til formål at fremme det offentlige og private samspil, dels arbejdes der på at få etableret efteruddannelsesaktiviteter for advokater samt informations og oplysningsaktiviteter, der retter sig til såvel den offentlige udbyder som den private byder. Alt sammen med ønsket om at få afmystificeret processerne omkring det offentlige/private samspil samt få placeret advokaten i rollen som det naturlige valg af rådgiver.     

Fakta

OPS: Samlebetegnelse for Offentlige/Private Samarbejder.

OPP: Offentligt/Privat Partnerskab er et udtryk for en samarbejdsform hvor den private part indgår en langvarig kontakt med det offentlige gennem et til lejligheden oprettet OPP-selskab. Til løsning af den udbudte opgave medfølger private midler til eksempelvis investeringer i anlæg, bygninger mv.  

OPP-light: Har en række af de samme karakteristika som et OPP-projekt, men der anvendes ikke private midler til investeringerne.