Advokaten 3 Arvelov og strammere regler for isolationsfængsling

Print Print
24-04-2006

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
En konvention til beskyttelse af børn i internationale sammenhænge er på vej til at blive implementeret i dansk lovgivning. Og så er der kommet betænkninger om arveloven og om isolation under varetægtsfængsling.

Med L 148 har familie- og forbrugerministeren fremsat forslag til at inkorporere Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) i dansk ret. Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1467/2005 fra Haag 96-udvalget.

Konventionen, som har til formål at forbedre beskyttelsen af børn i internationale sammenhænge, sikrer, at afgørelser om bl.a. forældremyndighed, samvær, værgemål og anbringelse af børn uden for hjemmet normalt altid træffes af myndighederne i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Barnets bedste skal altid være det overordnede hensyn. Samtidig sikrer konventionen, at afgørelser fra en konventionsstat kan anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige konventionsstater. Ved inkorporeringen bliver konventionen en del af dansk ret, og dens bestemmelser vil være direkte anvendelige ved behandling af sager, der er omfattet af konventionen.

I forbindelse med inkorporeringen af konventionen sker der en række konsekvensændringer i retsplejelovens regler om international kompetence i sager om forældremyndighed og om domstolenes stedlige kompetence samt i reglerne om statsforvaltningernes internationale kompetence i sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed i lyset af kommunalreformen på det familieretlige område.

Hvem skal arve?
Justitsministeriets arvelovsudvalg har afgivet betænkning nr. 1473/2006 om en ny arvelov. Der er tale om en delbetænkning, idet udvalget fortsætter sit arbejde med blandt andet at overveje ændringer i fællesboskifteloven.

Hovedpunkterne i udvalgets forslag vedrører reglerne om den efterlevende ægtefælles stilling, omfanget af tvangsarveretten, arveret for visse grupper af ugifte samlevende og reglerne om oprettelse af testamenter.

Den efterlevende ægtefælles stilling foreslås styrket på flere punkter. Ægtefællens legale arveret foreslås forhøjet fra i dag en tredjedel til halvdelen, ligesom retten til suppleringsarv foreslås forhøjet fra i dag 200.000 kr. til 500.000 kr. Livsarvingers tvangsarveret foreslås nedsat fra i dag halvdelen af arvelodden til en fjerdedel, og med en mulighed for at man ved testamente dels kan begrænse arvens omfang til en mio. kr., dels kan bestemme, at tvangsarven skal udbetales kontant. Reglerne om arvehenstand foreslås udvidet, således at den efterlevende ægtefælle i videre omfang end hidtil får mulighed for at udskyde udbetalingen af arv til førstafdødes livsarvinger. For – i modsætning til, hvad der er tilfældet i dag – at give reglerne en praktisk anvendelse foreslås det endvidere, at kravet til forrentning af arven nedsættes fra i dag otte pct. til to procent p.a.

Reglerne om uskiftet bo foreslås i det væsentlige videreført uændret.
Stillingen for ugifte samlevende foreslås styrket. En efterlevende samlever foreslås således tillagt arveret i tre situationer:

For det første foreslås den efterlevende tillagt en mindstearveret på en fjerdedel af boet, dog højst 500.000 kr. Betingelsen herfor er, at samlivet har varet i to år, og at den efterlevende har eller venter barn med afdøde. Der er ikke tale om en tvangsarveret, og afdøde kan derfor ved testamente have truffet anden bestemmelse.

For det andet skal skifteretten, hvis særlige hensyn taler for det, undtagelsesvis bestemme, at en samlever, der ikke har mindstearveret, skal arve.

For det tredje tillægges ugifte samlevende adgang til at oprette et udvidet samlevertestamente. Ved et sådant kan de bestemme, at de skal arve og arves, som om de var gift. Betingelserne herfor er, at de samlevende har fælles bopæl, at de opfylder betingelserne for at indgå ægteskab, og at samlivet har varet i to år, eller at de har eller venter fælles barn. Et sådant testamente kan tilbagekaldes, og der er således ikke indrømmet nogen tvangsarveret.

Adgangen til at oprette vidnetestamenter foreslås afskaffet. Testator skal dog kunne oprette et testamente for en advokat, hvis gyldighed er begrænset til tre måneder. Et sådant testamente vil i praksis komme til at fungere som en forberedelse til et notartestamente i mere komplicerede forhold.

Betænkningen vil blive sendt i høring med henblik på, at der kan fremsættes lovforslag til efteråret.

Isolationsfængsling
Med virkning fra 1. juli 2000 blev betingelserne for isolation under varetægtsfængsling skærpet med henblik på at nedbringe anvendelsen af isolationsfængsling. Nu anbefaler Strafferetsplejeudvalget yderligere stramninger med henblik på at nedsætte antallet af isolationsfængslinger og varigheden af den enkelte isolation. Det sker med betænkning, nr. 1469/2005 og på baggrund af en undersøgelse af det faktiske omfang af isolationsfængsling.

Betingelserne for iværksættelse og opretholdelse af isolation i retsplejelovens §§ 770 a-b foreslås ikke ændret, bortset fra de tilfælde hvor den sigtede er under 18 år. I disse tilfælde foreslås betingelserne strammet således, at isolation kun må anvendes, hvis det er påkrævet på grund af ”helt særlige omstændigheder”, hvortil kommer at de almindelige betingelser selvsagt skal være opfyldt. Efter udvalgets bemærkninger må der lægges stor vægt på sigtedes alder, således at isolation ”som altovervejende hovedregel” ikke anvendes, når sigtede er 15 eller 16 år, og normalt heller ikke, hvis en ung under 18 år selv har tilstået (således at isolationen alene ville være begrundet i hensynet til efterforskningen mod andre).

Udvalget foreslår forskellige stramninger, når det gælder reglerne om varigheden af den enkelte isolation (retsplejelovens § 770 c). Den ufravigelige overgrænse for isolationens varighed foreslås således nedsat fra otte til fire uger i de sager, hvor strafferammen for det påsigtede forhold er under fængsel i seks år. Overgrænsen i sager, hvor strafferammen er fængsel i seks år eller derover, foreslås nedsat fra tre måneder til otte uger, dog således at denne grænse kan fraviges under de betingelser, der gælder i dag. Hertil kommer som en yderligere betingelse, at lovovertrædelsen kan ventes at medføre en straf på fængsel i mindst to år. Endvidere foreslår udvalget en overgrænse for isolation på seks måneder. Udvalgets flertal foreslår dog, at denne grænse skal kunne fraviges, hvis sagen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 (forbrydelser mod statens selvstændighed eller sikkerhed samt mod statsforfatningen og de øverste statsorganer) eller § 191 (alvorlige narkoforhold) eller § 237 (drab). Den ufravigelige overgrænse for unge under 18 år foreslås nedsat fra otte til fire uger, efter udvalgsflertallets forslag dog ikke i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Kravene til rettens begrundelse for iværksættelse eller opretholdelse af isolation foreslås skærpet. For at opnå en reduktion i antallet af langvarige isolationsfængslinger, foreslås adgangen til anticiperet bevisførelse med henblik på sikring af bevis i retsplejelovens § 747 udvidet. Den foreslåede udvidelse indebærer, at der skal afholdes retsmøde med henblik på at sikre bevis, hvis sigtede er fængslet i isolation og sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om ophævelse af isolationen. Dette gælder dog ikke, hvis væsentlige praktiske hensyn taler derimod. Den foreslåede udvidelse vil navnlig betyde, at det ikke er tilstrækkeligt som begrundelse for at afvise anticiperet bevisførelse at henvise til, at bevisførelsen som udgangspunkt finder sted under domsforhandlingen. Imødekommer retten en begæring om bevisførelse, skal retsmøde afholdes snarest og så vidt muligt inden for to uger, efter at retten har modtaget begæringen.