Advokaten 2 Regnskabsanalyse for beslutningstagere

Print Print
13-03-2006

Af Søren Elmann Ingerslev, partner Abel og Skovgård Larsen
Formålet med bogen ”Regnskabsanalyse for beslutningstagere” er at hjælpe regnskabsbrugere med at forstå, analysere og anvende en virksomheds reviderede årsrapport i forhold til en konkret analyseopgave/beslutning.

Bogen anskuer regnskabsanalysen fra tre forskellige typer af interessenters synsvinkel:

  • Egenkapitalfokuserede interessenter såsom investorer, corporate finance ansatte, aktieanalytikere, private equity fonde mv.
  • Fremmedkapitalfokuserede interessenter såsom banker, realkreditinstitutter, mezzaninkapitalinstitutioner mv.
  • Aflønningsorienterede interessenter såsom en virksomheds direktion og bestyrelse.

De egenkapitalfokuserede interessenter har som ultimativt mål at vurdere værdien af en virksomhed, herunder virksomhedens fremtidige indtjeningspotentiale. Bogen beskæftiger sig kort med forskellige værdiansættelsesmetoder såsom kapitalværdibaserede metoder, multipler, likvidationsmetoden og realoptionsmodellen.

De fremmedkapitalfokuserede interessenter har som ultimativt mål at vurdere kreditværdigheden samt det mulige forretningsomfang hos en virksomhed. Bogen gennemgår kort forskellige metoder til kreditvurdering/prissætning af et engagement, herunder credit-rating, budgettering, value-at-risk og likvidationsmetoden.

De aflønningsorienterede interessenter har som ultimativt mål at fastlægge de resultater, der udløser en bonusordning eller tildeling af aktieoptionsordninger, og bogen gennemgår eksempler på de beslutningsmodeller, der anvendes i praksis i forbindelse med resultatløn.

Forfatterne påpeger, at kravene til regnskabsanalysen varierer afhængig af formålet med analysen og den anvendte beslutningsmodel. Når formålet med regnskabsanalysen er fastlagt, kan regnskabsanalysen målrettes og tilpasses, så den understøtter den anvendte beslutningsmodel bedst muligt.

En grundlæggende antagelse i bogen er endvidere, at enhver beslutning bør baseres på et grundigt analysearbejde, hvilket indebærer, at alle væsentlige aspekter omkring en virksomheds strategiske, ledelsesmæssige og økonomiske forhold bør identificeres og analyseres. Forfatterne betegner denne form for analysearbejde som en ”fundamentalanalyse”.

Bogen behandler den strategiske analyse ganske kort og fokuserer herefter på regnskabsanalysen, hvor alle væsentlige økonomiske aspekter omkring en virksomhed afdækkes, herunder:

  • virksomhedens evne til at skabe værdi for aktionærerne,
  • virksomhedens evne til at generere en lønsom vækst, og
  • virksomhedens evne til at styre væsentlige driftsmæssige og finansielle risici.

Bogens struktur
Bogen opererer med tre overordnede temaer, der tilsammen udgør fundamentet for regnskabsanalysen: regnskabsdata, økonomisk udvikling og regnskabskvalitet.

I kapitel 1-3 præsenteres lovgrundlaget for udarbejdelse af årsrapporten samt de forskellige elementer i årsrapporten såsom resultatopgørelse, balance, noter, pengestrømsopgørelsen, anvendt regnskabspraksis mv. Årsrapport for Carlsberg anvendes som gennemgående eksempel.

Forfatterne konkluderer, at til trods for at regnskabsbaserede resultatmål er historisk orienterede, synes regnskabsbaserede resultatmål at være bedre til at måle værdiskabelsen end cash-flowbaserede resultatmål. Dog er cash-flowbaserede resultatmål mere nærliggende at anvende i brancher, der er vidensbaserede, da der i vidensbaserede virksomheder ofte kun er få anlægsaktiver og et beskedent varelager.

Kapitlerne 4-8 angiver, hvorledes virksomhedens økonomi kan beskrives ved hjælp af en række finansielle nøgletal. Finansielle nøgletal anvendes således til at foretage en rentabilitetsanalyse, en vækstanalyse, en risikoanalyse samt en vurdering af den kort- og langsigtede likviditetsrisiko.

I kapitel 5 introduceres en række metoder til beskrivelse af virksomhedens rentabilitet samt struktureret rentabilitetsanalyse, ligesom der opstilles en figur, der viser alle væsentlige finansielle nøgletal.

Kapitel 6 fokuserer på vækst og konkluderer, at en virksomhed ikke kan vokse hurtigere end den selvfinansierede vækst, hvis den ønsker at bevare den økonomiske balance. Det konkluderes endvidere, at vækst ikke altid er værdiskabende, og at det er sjældent, at høj vækst kan opretholdes på lang sigt. Endelig fastslås det, at en vækstvirksomhed ofte har stort likviditetsbehov. Formålet med den historiske vækstanalyse er ofte at forudse en fremtidig vækst, og forfatterne påpeger, at det derfor er nødvendigt at kombinere den historiske vækstanalyse med et indgående markeds-, branche- og virksomhedskendskab for at få et realistisk billede af virksomhedens fremtidige vækst.

Kapitel 7 og 8 fokuserer på risikoanalysen og konkluderer, at finansielle nøgletal skal anvendes med forsigtighed til vurdering af virksomhedens kort- og langsigtede likviditetsrisiko. I stedet anbefales det at anvende budgetteringsmetoden til vurdering af virksomhedens kort- og langsigtede likviditetsrisiko.

I kapitlerne 9-15 fokuseres på kvaliteten i regnskabstallene. Indregning, måling og klassifikation af en lang række regnskabsposter er forbundet med en vis portion skøn, hvilket samtidig åbner for muligheden for manipulation af regnskabstallene. I praksis anbefales det, at de rapporterede regnskabstal, der benyttes til beregning af nøgletal til belysning af rentabilitet, risiko og vækst, tilpasses med henblik på at sikre sammenlignelighed over tid eller på tværs af virksomheder, hvorved det undgås, at eventuelle ændringer i nøgletallene skyldes ændringer i regnskabspraksis.

Forfatterne råder imod en ukritisk brug af regnskabstallene og anbefaler, at følgende områder adresseres:

  • Motiver for regnskabsmanipulation
  • Kvaliteten/realismen (i den anvendte regnskabspraksis)
  • Tilbagevendende versus transitoriske regnskabsposter
  • Informationsniveauet i regnskabet
  • Identifikation af røde flag.

Forfatterne identificerer disse områder som områder, hvor der er risiko for ”støj” i regnskabstallene. I kapitlerne 10-15 analyserer forfatterne følgende udvalgte regnskabsposter, hvor regnskabsmæssig støj hyppigt kan forekomme:

1. Indregningskriterier for indtægter

2. Materielle og immaterielle anlægsaktiver

3. Leasing

4. Hensatte forpligtelser

5. Skat

6. Pensioner og lignende forpligtelser

I forbindelse med gennemgang af de enkelte regnskabsposter præsenteres først den regnskabsmæssige regulering, hvorved skabes en grundlæggende forståelse for regnskabsposten. Dernæst opstilles en problembeskrivelse for hver regnskabspost med henblik på at identificere elementer, der kan skabe støj i regnskabsanalysen og endelig afsluttes gennemgangen af hver regnskabspost med en vurdering af de økonomiske konsekvenser.

Brugbar for mange
Bogen holder sit løfte og giver læseren både en teoretisk indsigt i de metoder, som bliver diskuteret, og sætter læseren i stand til at anvende de diskuterede metoder i praksis. De mange praktiske eksempler illustrerer og understøtter bogens konklusioner, og der er efter hvert kapitel angivet detaljerede litteraturhenvisninger, som sætter læseren i stand til at udforske udvalgte emner yderligere efter behov og interesse.

Det er utvivlsomt rigtigt, at bogen vil kunne anvendes af både egenkapitalfokuserede, fremmedkapitalfokuserede og aflønningsfokuserede interessenter. Men bogen vil formentlig også kunne anvendes af andre regnskabsbrugere, enten som lærebog eller som opslagsværk i forbindelse med en konkret regnskabsanalyse.

Christian Petersen og Thomas Plenborg: Regnskabsanalyse for beslutningstagere. Forlaget Thomson.