Advokaten 2 Psykiatri, ejendomsmæglere og pensionsordninger

Print Print
13-03-2006

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
Nye lovforslag skal bl.a. sikre psykiatriske patienters retsstilling og øge forbrugerbeskyttelsen ved ejendomshandler.

Et nyt lovforslag (L 140) om ændring af psykiatriloven har navnlig til formål at styrke patienternes retsstilling og retssikkerhed på en række områder, herunder at reducere anvendelsen af tvang. Lovforslaget, der er fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren rummer ændringer på mere end 30 punkter. Blandt andet bliver det obligatorisk at tilbyde patienterne eftersamtaler efter ethvert tvangsindgreb. Der foreslås desuden obligatorisk beskikkelse af patientrådgiver ved tvangsindgreb, øget lægeligt tilsyn til langvarigt bæltefikserede patienter og en ekstern lægelig efterprøvelse af indgrebet.

Derudover foreslås det i et nyt kapitel 4 a at indføre regler om ”tvungen opfølgning efter udskrivning”, som efter en konkret vurdering skal kunne anvendes for at fastholde patienter i behandling efter udskrivning. Tvungen opfølgning efter udskrivning indebærer, at der kan udstedes et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, og kan kun anvendes, når en række betingelser er opfyldt. Der skal således foreligge en begrundet frygt og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred. Og patienten skal have tre tvangsindlæggelser inden for de seneste tre år bag sig.

Unge i fodlænker
Justitsministeren har fremsat forslag om udvidelse af ordningen med elektronisk fodlænke – lovforslag L 86. Forslaget indebærer, at den elektroniske fodlænke skal kunne anvendes over for alle lovovertrædere, som på gerningstidspunktet ikke er fyldt 25 år, og som er idømt en straf på højst tre måneders fængsel, uanset lovovertrædelsens art.

Siden juli 2005 har personer, der er idømt fængsel i op til tre måneder for spirituskørsel, kunnet afsone straffen i deres hjem iført fodlænke. Men nu vil justitsministeren altså udvide ordningen til at gælde den gruppe unge lovovertrædere under 25 år, der får kortere frihedsstraffe.

Lene Espersen har udtalt til pressen, at unge, der får en frihedsstraf, ikke har godt af at komme ind i et fængselspræget miljø, som kan være det første skridt på vejen til en social deroute.

Målet med fodlænkeordningen er, at den dømte fortsat kan passe sit arbejde eller gå i skole, mens vedkommende overvåges. Det er Kriminalforsorgen, der ud fra nogle fastlagte kriterier vurderer, hvem der er egnet til at afsone med elektronisk fodlænke.

Nye regler for ejendomsmæglere
Hen over sommeren 2005 aktualiserede  en række sager et behov for tilstrækkelig hurtige og effektive sanktionsmuligheder over for ejendomsmæglere, der overtræder de gældende regler. Derfor har økonomi- og erhvervsministeren fremsat forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom – lovforslag L 118. Formålet med forslaget er at øge forbrugerbeskyttelsen ved ejendomshandel og styrke tilliden til ejendomsmæglerbranchen.
Det foreslås, at der oprettes et disciplinærnævn for ejendomsmæglere. Nævnet skal kunne pålægge bøder på op til 300.000 kr., og det anføres, at der er behov for et højt og præventivt sanktionsniveau. Endvidere pålægges ejendomsformidlere pligt til at oplyse om enhver økonomisk eller personlig interesse, som de har i en konkret handel, samt en øget pligt til at oplyse om eventuelle ejer- og samarbejdsforhold. Med lovforslaget skabes desuden klarere regler for købers deponering og garantistillelse for købesummen, således at der bliver bedre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med projektsalg. Der indføres også regler om større åbenhed i forbindelse med licitationssalg (budrunder).

Ægtefælles pension
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har fremsat to lovforslag – L 146 og L 147 – på grundlag af Ægtefællepensionsudvalgets betænkning nr. 1466 fra november 2005. Begge lovforslag bygger på de synspunkter, som blev anført af udvalgets flertal (10-6). Lovforslag L 146 indebærer en særskilt lovregulering af pensionsrettigheders behandling på ægtefælleskifte i tilfælde af en ægtefælles død eller i tilfælde af separation og skilsmisse. Efter forslaget skal en ægtefælle ved skifte efter den anden ægtefælles død (retsvirkningslovens § 16 a) forlods kunne udtage sine egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder af fællesboet. Adgangen til forlods udtagelse omfatter også beløb, der allerede er udbetalt fra kapitalpensionsrettigheder o.lign. samt supplerende engangsydelser, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der er udbetalt i utide og således ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Finder skiftet sted i begge ægtefællers levende live, dvs. i tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring, foreslås for korterevarende ægteskaber, dvs. ægteskaber af en varighed på normalt ikke over fem år, uanset et eventuelt forudgående samliv, at hver ægtefælle udtager sine egne pensionsrettigheder og udbetalte pensionsbeløb, uanset disses størrelse (§ 16 b).
For andre ægteskaber foreslås i § 16 c en ordning, der som udgangspunkt svarer til ordningen for skifte ved død. Adgangen til forlods udtagelse skal dog kun omfatte pensionsrettigheder eller udbetalte beløb, i det omfang disse kan anses for rimelige. Rettigheder eller udbetalte beløb, der overstiger det rimelige, skal indgå i delingen af fællesboet.
Det er en afvejning af de to modsatrettede hensyn, der ligger bag forslagene – det familiepolitiske hensyn, som vedrører sikring af familiens enkelte medlemmers økonomiske tryghed og en lige værdsættelse af hus- og omsorgsarbejde med pengeindtjening, og det pensionspolitiske synspunkt, som indebærer, at en pensionsberettiget ægtefælle skal beholde sin egen pension, fordi den er etableret med henblik på vedkommendes fortsatte forsørgelse, når lønindtægten falder væk. Overvejelserne har ført til, at der foreslås to undtagelser fra udgangspunktet om forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder og udbetalte beløb.
For det første foreslås en ”fællesskabskompensation”, jf. retsvirkningslovens § 16 d, som består i, at skifteretten kan bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle, hvis denne under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller har arbejdet på nedsat tid. Beløbet kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet.
For det andet foreslås i § 16 e en kompensationsregel, der nærmest svarer til ”urimeligt ringe-reglen” i ægteskabslovens § 56, idet skifteretten under hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt kan bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis ægteskabet har været af længere varighed, og der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Endvidere foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel til, at ægtefæller kan aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, og at en sådan aftale også kan omfatte fremtidige indbetalinger, jf. § 16 h.
L 147 indeholder forslag til lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.

Elektronisk lovtidende
Justitsministeren har på grundlag af betænkning nr. 1464/2005 fremsat forslag om Lovtidende i elektronisk form – L 106. Forslaget indebærer, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form skal udgøre den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter vil herefter være knyttet til den elektroniske kundgørelse. Det forudsættes ved forslaget, at Lovtidende i elektronisk form gøres tilgængelig for offentligheden på internettet, og at den hidtidige udgivelse af Lovtidende i trykt form ophører.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden foreslås fastsat af justitsministeren. Baggrunden herfor er, at loven – og dermed Lovtidende i elektronisk form som den autoritative kundgørelsesordning – først bør sættes i kraft, når de nødvendige udviklings- og etableringsforanstaltninger, herunder tilvejebringelse af den fornødne tekniske kapacitet og udvikling af det nødvendige edb-programmel, er gennemført.