Advokaten 2 Et år med prisoplysning

Print Print
13-03-2006

Af Pia Møller, journalist
Da Advokatrådet for knap et år siden forpligtede advokaterne til på forhånd at oplyse deres klienter om ydelse og pris, udtrykte en del advokater skepsis. Advokaten har spurgt en stribe advokater, hvad de synes nu – knap et år senere – og de er overvejende positive.

I maj 2005 indførte Advokatrådet en etisk regel, der forpligter advokaten til at oplyse skriftligt om prisen – eller hvordan den beregnes – når klienten er en privatperson. Hvis en erhvervsklient beder om prisoplysning skriftligt, er advokaten forpligtet til at give den.
Knap et år efter, at reglen trådte i kraft, har vi spurgt en række advokater, hvad de synes om reglen, og hvordan de har valgt at praktisere den.

Jess Lykke Gregersen, Ret & Råd i Faaborg
Forslaget om ordrebekræftelse i alle sager blev modtaget med nogen skepsis. Det er helt normalt, at klienterne spørger til prisen, men i langt de fleste tilfælde stiller klienterne sig tilfreds med mundtlige tilkendegivelser, ligesom langt de fleste har forståelse for, at det på forhånd kan være vanskeligt at fastlægge prisen for ydelsen. Vores hidtidige erfaring med de nye regler er, at kunderne nærmest er forundrede over al den opmærksomhed, der er om prisen.

Vi praktiserer prisoplysningsreglen sådan, at vi i enkelte tilfælde oplyser en fast pris. Det gælder navnlig ejendomssagerne samt sager om ægtepagter og mindre komplicerede testamenter. I langt hovedparten af sagerne oplyser vi imidlertid alene prisparametrene – eventuelt kombineret med et overslag. Rent praktisk har vi udarbejdet nogle standardtekster, som afhængig af, om der kan oplyses fast pris, overslag eller alene prisparametre, kan anføres i bekræftelsesbrevet.

Min umiddelbare opfattelse er, at kunderne er mest interesseret i en fast pris. Kan dette ikke opnås, er kunderne imidlertid ikke særlig interesseret i prisoplysningerne. Tværtimod har det i enkelte tilfælde medført den misforståelse, at vi allerede i første brev til kunden opkræver betaling.

I sager, hvor der er retshjælpsdækning, fri proces eller advokatbeskikkelse i øvrigt, og klienterne derfor ikke skal betale advokatomkostninger (bortset fra selvrisiko), er klienterne oftest uinteresserede i oplysninger om den nærmere honorarfastsættelse.

Hanne Gullitz, Århus
Da reglen blev indført om skriftlig prisoplysning i sager, hvor klienten er en privatperson, var min umiddelbare tanke, at det ville medføre en del problemer med hensyn til vurderingen af den enkelte sags omfang. Eksempelvis i ægteskabssager, hvor det ofte udover separation/skilsmisse tillige drejer sig om bodeling, samvær og forældremyndighed, og hvor mere end én ordrebekræftelse kan blive aktuel.

Endvidere kunne det frygtes, at det ville falde nogle klienter for brystet, at man ved første henvendelse fokuserede mere på salæret og omfanget af assistancen end klientens sag som sådan – især i beskikkede sager, hvor man som beneficeret advokat fra retten får tildelt en sag for en klient, som man ikke har haft forudgående kontakt med.

Her knap et år efter må jeg konstatere, at ordningen fungerer fint.

I sager tildelt fra retten uden forudgående kontakt med klienten fremsendes ordrebekræftelsen sammen med indkaldelsen til møde og retsmøde, mens jeg i de øvrige sager tilstræber at fremsende ordrebekræftelse straks efter afholdelse af det indledende møde med klienten. I enkelte tilfælde kan det dog være vanskeligt at skønne omfanget af en sag, førend man kender modpartens holdning.

Det er mit generelle indtryk, at også klienterne er glade for bekræftelsen, så begge parter har en rettesnor at holde sig til.

Jerry Osbak, København
Reglen om, at klienter oplyses om en omtrentlig pris m.v,. har vi her på kontoret praktiseret ved, at vi har strammet reglen til, at vi, så snart det er muligt, det vil sige, når de faktiske oplysninger foreligger, skriftligt oplyser klienten om, hvad salæret maksimalt vil udgøre. Vi oplyser samtidig klienten om, hvad advokatarbejdet består af. Klienten bliver også orienteret om, at dersom der medgår yderligere tidsforbrug, vil klienten ikke blive debiteret yderligere salær. Medgår der mindre tid, nedsættes salæret tilsvarende. Reglen praktiseret på den måde er tilfredsstillende både for klienten, der får en salærgaranti, og for advokaten, der tvinges til at træffe et realistisk skøn over arbejdets omfang.

Klienternes reaktion på min måde at praktisere reglen på er tilfredshed.

Jørgen Thomsen, Advokatfirmaet Drachmann, Nykøbing Falster
Vi var før reglens ikrafttræden skeptiske, fordi det oplevedes som ekstra administration i nogle sager – særligt i sager, hvor der er faste salærer fastsat af retten, og til hvilke forsikringsselskaberne henviser ved retshjælpsdækning.

Men i andre sager med et længerevarende rådgivningsforløb, hvor vi tidligere blot gav et mundtligt skøn, synes vi i dag, det er en hjælp for både klient og advokat med den skriftlige bekræftelse. I særligt de små sager med retshjælp er det dog lidt uforholdsmæssigt, og det kan simpelthen være vanskeligt at nå at sende noget ud, før rådgivningen er afsluttet.

Vi oplyser timetakst og giver et estimat på tidsforbruget – skriftligt hurtigst muligt efter første møde eller henvendelse.

Jens Klokhøj, Advodan, Holbæk
Umiddelbart opfattede jeg reglen som besværlig – hvad den til tider også er. Det fordyrer sagen, pga. tidsforbruget, at lave en beskrivelse af ydelsen med mere – hvad man før hen gjorde mundtligt under mødet. 

Men den skaber klare linier, og det er min opfattelse, at den vil være med til at øge indtjeningen for advokaterne. Man er nødt til fra starten at tage stilling til honorarets størrelse, og hvordan det afregnes. Her i firmaet havde vi måske en vis tradition for i en lang række sager at lave "lidt servicearbejde" først, inden det blev en "rigtig sag". Reglerne fremmer det konkrete, herunder klinternes stillingtagen til om de vil ofre de omkostninger, der nu angives. Den sikrer også advokaten imod, at andre underbyder med meget løse mundtlige overslag.

Her i firmaet prøver vi at sende en ordrebekræftelse ud. I visse sager er det en helt fast rutine, i andre sker det ikke altid – endnu. Inden for fast ejendom har vi brugt det i en del år. Her opfatter klienterne det blot som naturlig bekræftelse på en indgået aftale.

Fakta:
Stor forskel på advokat-priser
Forbrugerstyrelsen har netop lavet en stikprøveundersøgelse af prisniveauet hos danske advokater. Styrelsen har kontaktet 194 advokatkontorer og bedt om priser på en samejeroverenskomst, en ægtepagt og et testamente. I alt 76 advokater sagde ja til at medvirke i pristjekket.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser en prisforskel på flere tusinde kroner mellem dyreste og billigste advokat. Og advokaterne i Århus har ifølge undersøgelsen en tendens til at være billigere end i resten af landet. Tendensen er endvidere, at hvis en advokat ligger i den dyre eller den billige ende på en af ydelserne, gør det samme sig gældende for de øvrige ydelser, styrelsen har spurgt til.

Man kan læse mere om Forbrugerstyrelsens pristjek på hjemmesiden www.forbrug.dk.