Advokaten 2 Elektronisk retssag ved et tilfælde

Print Print
13-03-2006

Af Pia Møller, pressechef. Tegninger: Claus Seidel
Med Tvind-sagen er it-teknologien for alvor rykket ind i retslokalet. Men der er stadig lang vej til den helt elektroniske retssag, mener de involverede parter.

Det var tilfældigt, at det lige blev den omfattende Tvind-sag, der skulle lægge lokaler til det første forsøg på at afvikle en retssag elektronisk. En række af de dokumenter, der blev beslaglagt hos Tvind under politiets ransagning, fandtes kun elektronisk. Dokumenterne lå i en række forskellige programmer, hvor nogle var meget gamle og nogle var nye.

- Derfor var vi nødt til at finde et system, der kunne læse det hele og lagre det på en bestemt måde. Det system, vi valgte, havde også en søgefunktion, og det var i stand til at vise dokumenterne på den måde, vi gør under sagen, fortæller anklager Finn Borch Andersen.

- Så det var faktisk på den måde, vi besluttede at gøre forsøget med elektronisk visning. Vi havde købt systemet og indlæst alting, og så var det oplagt også at indkøbe de skærme, der skulle til for at kunne vise det elektronisk i retten.

Det er et omfattende materiale, sagen baserer sig på. 150 ringbind med dokumenter indtil videre, og der kommer hele tiden nye til. Og selv om alle dokumenter under retsmøderne vises på de skærme, som anklagere, forsvarere, tiltalte og dommere har foran sig, er alle reoler i retslokalet og i gangen udenfor alligevel fyldt med farvede ringbind.

- Vi valgte stort set fra starten også at køre med en papirudgave af sagen ved siden af det elektroniske. Hvis teknikken nu ikke virker, så skal vi kunne arbejde alligevel. Men det er nu min opfattelse, at papiret benyttes meget lidt i dagligdagen. Personligt bruger jeg det næsten aldrig, siger Finn Borch Andersen.

Afhøringer
Der er også en anden vigtig grund til, at de store mængder papir stadig findes i retslokalet i Århus, som retten i Ringkøbing har lånt af Vestre Landsret. Forsvarerne gjorde hurtigt opmærksom på, at den elektroniske visning giver nogle problemer ved afhøringer, hvor den tiltalte eller et vidne ikke har mulighed for selv at sidde og bladre frem og tilbage og se et omtalt dokument i en sammenhæng. Derfor benyttes mapperne stort set altid under afhøringer.

- Vi har ofte brug for at have flere bilag fremme samtidig for at sammenholde oplysninger. Det tager for lang tid at bladre frem og tilbage, og hvis to dokumenter skal vises samtidig på skærmen, kan man ikke læse dem, siger en af forsvarerne i sagen, Niels Forsby og tilføjer:

- Den elektroniske visning kan også være et problem, hvis du f.eks. skal sammenligne, hvad der er sagt i politirapporten med det, der nu siges i retten. Ofte er det kun et enkelt eller ganske få afsnit, man ønsker at vise. Her kan det være forstyrrende og forvirrende, når hele siden vises for nævningene eller domsmændene.

En af de tiltalte, den tidligere talsmand for Tvind, Poul Jørgensen, er også glad for at sidde med papirudgaven, når han bliver afhørt.

- Så kan jeg hurtigt bladre frem og tilbage og på den måde se, hvilken sammenhæng, de nævnte papirer findes i, siger han.

Sagens dommer, Steen Løvbjerg Nielsen fra Ringkøbing, har forståelse for forsvarernes synspunkt, men selv oplever han sjældent at have brug for mapperne. Han fremhæver, at den elektroniske visning er tidsbesparende, fordi der typisk kun er en enkelt advokat, der skal rejse sig og finde mappen frem, mens de andre kan kigge med på skærmen. Anklager Finn Borch Andersen er enig:

- Vi er aldrig i tvivl om, hvilket dokument, vi taler om, fordi vi kan se det på skærmen. Tidligere, når vi skulle henvise til en bestemt mappe, et faneblad, et sidetal osv., så var der næsten altid nogle, der lige skulle spørge en ekstra gang, fordi de ikke havde hørt henvisningen. Og der kunne gå en del minutter, før alle havde fundet det rigtige.

- Samtidig er det med til at fjerne usikkerheden og faren for misforståelser, siger han.

Stor fordel i forberedelsen
Ellers er holdningen blandt sagens parter, at der er flere fordele end ulemper ved teknologiens indtog i Tvind-sagen. Alle fremhæver det som et stort fremskridt, at alle involverede i sagen har fået udleveret alt materialet på en cd-rom.

- Alt ligger på vores bærbare computere, og jeg kan tage det med alle vegne. Jeg kan nu forberede mig, hvor som helst og når som helst, jeg har en stille stund. Og jo bedre søgemulighederne bliver, jo lettere bliver forberedelsen, siger Niels Forsby.

Poul Jørgensen siger, at det også er en stor fordel for de tiltalte at få dokumenterne på en cd-rom.

- Det er meget nemt for mig som klient at overskue materialet og finde de rigtige oplysninger, fordi jeg kan søge på et enkelt ord i alle dokumenterne. Ellers skulle jeg sidde og bladre rundt i over 100 ringbind.

- Når jeg skal forberede mig til en afhøring eller bare godt vil undersøge noget omkring sagen, så kan jeg hurtigt søge. Og jeg har mere sikkerhed for, at jeg finder frem til de relevante papirer på denne måde, fordi mængden er så overvældende og svær at få overblik over, siger han.

Bud på fremtiden
De første spæde skridt på vej mod en mere eller mindre elektronisk retssag er taget med Tvind-sagen. Men alle er enige om, at der er lang vej til en retssag, hvor alt kører elektronisk. Og nogle mener aldrig, at det kommer.

- Jeg er forbeholden, men ikke modstander af det. Men der er nogle vigtige problemer, der først skal løses, siger Niels Forsby og suppleres af Finn Borch Andersen:

- Jeg er ikke sikker på, at vi når frem til den helt elektroniske retssag i de første mange år. Men vi kan nå en del længere end i Tvind-sagen. F.eks. kunne vi nå til kun at have et – eller i hvert fald meget få – papireksemplarer af dokumenterne i retten og så kun bruge dem i meget få tilfælde, siger han.

Dommer Steen Løvbjerg Nielsen tror, at man kan nå endnu længere og kunne godt forestille sig en retssag helt uden papir.

- Det vil da være oplagt at prøve det næste gang, vi skal køre et lignende forsøg. De problemer, vi har oplevet med, at det kan være svært for vidner og tiltalte at finde rundt i de elektroniske dokumenter, må kunne løses elektronisk.

Når forsvarer Niels Forsby er mere forbeholden skyldes det også en anden ting, som han synes, får for lidt opmærksomhed.

- Man kan simpelthen ikke holde ud at kigge på en skærm lige så længe, som man kan kigge på papir. Hvis det hele skal køre elektronisk, kan det godt være, at der skal tages hensyn til det i form af flere pauser, kortere retsdage og lignende, siger han.

Fakta om retssagen:
Tvinds stifter Mogens Amdi Petersen og syv andre Tvind-topfolk er tiltalt for skattesvig og underslæb for mere end 50 mio. kr. Retssagen startede i december 2002, og det ventes, at der bliver afsagt dom i efteråret 2006. Dermed bliver det en af Danmarkshistoriens længste retssager.

Fra retssagens start har alle Tvind-sagens parter fået udleveret sagens dokumenter på en cd-rom. De tiltaltes cd-rom indeholder ikke alle dokumenter. Undervejs i sagen udleveres løbende yderligere materiale elektronisk, ligesom retsbogen opdateres.

Under retsmøderne vises dokumenter, der omtales i sagen på de skærme, der er sat op foran alle personer i retslokalet. Det er anklagemyndigheden, der rent praktisk står for visningen af de rigtige dokumenter.