Advokaten 2 Eksamen uden censur

Print Print
13-03-2006

Tekst: Hanne Hauerslev
Hvert år afholdes der ti tusind eksamener på Københavns Universitets Juridiske Fakultet. Indtil for nylig var enhver eksamen forbundet med ekstern censur. Efter en sparerunde på universitetet er den skåret drastisk ned.  Og det går ud over de studerendes retssikkerhed, mener censorerne.

Siden slutningen af 1700-tallet har der siddet en ekstern censor med om det grønne bord ved samtlige eksaminationer ved Retsvidenskab på Københavns Universitet.
Men efter en sparerunde i efteråret, er der skåret drastisk ned på brugen af ekstern censur. I dag bliver den studerendes præstation ved eksamen kun bedømt af censorer ved mundtlige prøver samt på bachelorrapporten og enkelte fag på bacheloruddannelsen. På kandidatuddannelsen medvirker censorerne kun ved bedømmelsen af specialerne og mundtlige prøver.  
Det svækker de studerendes retssikkerhed, mener advokat og censorformand Per Magid, som repræsenterer de 153 dommere, embedsmænd og advokater, som er tilknyttet det fælles censorkorps på Københavns og Aarhus Universitet.

- Censors vigtigste opgave er at være garant for, at alt går til, som det skal. Der skal være en sikkerhed for, at den samme præstation giver samme karakter. Vores opgave er at give de studerende sikkerhed for, at de bliver bedømt ensartet og retfærdigt – altså at det lige bliver behandlet lige, siger Per Magid, der dog har en forståelse for, at det Juridiske Fakultet må spare.

- Nedskæringen af den eksterne censur går ud over de studerendes retssikkerhed og universitetets mulighed for at få tilbagemeldinger fra aftagerne af de juridiske kandidater. Manglende censur betyder også, at klagesager over eksamen bliver vanskeligere at behandle.

Den eksterne censur har hidtil kostet op mod fire millioner kroner årligt. Men arbejdet som censor er dog ingen guldgrube.

- Vi ser mere på opgaven som et borgerligt ombud, fordi vi føler os forpligtede til at sikre ligebehandling, en god uddannelse, og at give aftagerne en vis sikkerhed for, at kandidaternes eksamensbevis er dækkende, siger Per Magid. 

Dobbeltrolle
Arne Gram, 1. vicepolitimester i Odense, er enig.
Han har undervist jurastuderende i ti år på Københavns Universitet, været ekstern censor i tre år og har i dag et eksternt lektorat på Syddansk Universitet. Den eksterne censur sikrer en vis kvalitet i den eksamen, som den studerende får i sidste ende, mener han.

- Jeg er betænkelig ved, at den person, der underviser eleverne, også skal vurdere standarden af sin egen undervisning til eksamen.

- Og så er der det rent praktiske. Jeg har selv været i situationer, hvor jeg både skulle køre selve eksamenen igennem og samtidig notere det, der foregår. Det er altså en svær opgave, siger Arne Gram, der også mener, at der ryger et væsentligt samarbejde mellem universitetet og samfundet, når der skæres i censuren.

- Jeg synes, at det er ærgerligt at miste den brede kontakt mellem teoretikerne på universitetet og praktikerne ude i samfundet, som netop skal sikre, at kvaliteten af uddannelsen nu også stemmer overens med de behov, der er i praksis, forklarer han.

Skelen til udlandet
Henrik Stevnsborg er studieleder på Københavns Universitets Juridiske Fakultet. Han er ansvarlig for økonomien og er manden, der valgte at halvere budgettet til eksamenscensuren.

- Fakultetet har altid værdsat samarbejdet med censorerne, og der er jo heller ikke tale om helt at afskaffe den eksterne censur. Men om at beskære den. Og det er fuldstændig rigtigt, at der ligger en kvalitetssikring i at lade fremmede øjne vurdere en eksamen. Og jeg kan da også sagtens se, at det er en god idé at samarbejde med aftagerne af det produkt, som vi leverer herfra. Men spørgsmålet er i hvilken form?

- Da vi var tvunget til at spare, var vi nødt til at stille os spørgsmålet, om det er vigtigt at have ekstern censur på hver eneste og evige prøve. Vi fandt frem til, at man kan bruge ressourcerne anderledes, og derfor skar vi censuren ned til det lovmæssige krav, som er en tredjedel af prøverne, siger Henrik Stevnsborg.  

I beslutningsprocessen har Det Juridiske Fakultet blandt andet skelet til en rapport, som Videnskabsministeriet udgav sidste år. Her blev der rettet tungt skyts mod den eksterne censur. Konklusionerne var blandt andet baseret på, hvordan udenlandske universiteter fungerer.

Panel vurderer niveauet
- Det fik os til at nedsætte et aftagerpanel, der skal følge studiet og komme med helt overordnede betragtninger på, om niveauet er, som det skal være. Lærer de studerende i tilstrækkelig grad at argumentere, og kan de sætte sig hurtigt ind i stoffet? Den type af spørgsmål vil vi bede panelet kommentere, siger Henrik Stevnsborg og tilføjer, at fremtiden sagtens kan byde på en total nedskæring af den eksterne censur, sådan som vi kender den i dag.

- Der er i alt fald forlydender om, at Regeringens Globaliseringsråd vil komme med et bud på alternativer til fremtidens brug af ekstern censur i hele vores videregående uddannelsessystem. Så jeg kan sagtens forestille mig, at systemet – som vi i dag kender det – på sigt afskaffes, siger Henrik Stevnsborg.

Dertil er Arne Grams kommentar:
- Den tradition, vi har i Danmark for ekstern censur, er mere end to hundrede år gammel og helt unik. Fordi man har valgt at gøre tingene anderledes i udlandet, skal vi jo ikke nødvendigvis bruge mindste fællesnævner.