Advokaten 2 Domstolsreformen i praksis

Print Print
13-03-2006

Af Jakob Lund Poulsen, formand for Advokatrådets Retsudvalg
Domstolsreformen står for døren, og de praktiske spørgsmål begynder at trænge sig på.

Overskriften på denne artikel er nok ret prætentiøs – eftersom vi med domstolsreformen står over for den største nyordning af domstolene i nyere tid, både geografisk og indholdsmæssigt. Men efter de årelange forberedelser, som Advokatrådet løbende har bidraget til, står store dele af domstolsreformen nu for døren den 1. januar 2007.
Udover det løbende arbejde med de mange betænkninger navnlig siden 1998 har Advokatrådet nu efter en høring af kredsbestyrelserne afgivet et samlet høringssvar. Målet med denne artikel er imidlertid ikke at redegøre for Advokatrådets høringssvar, som alle kan læse på www.advokatsamfundet.dk. Målet er at tage hul på nogle af de helt praktiske spørgsmål, som vi kan mærke naturligt nok begynder at trænge sig på, efterhånden som tiden nærmer sig. Det sker selvfølgelig med det generelle forbehold, at lovforslaget ikke er vedtaget endnu.

Ikrafttrædelse og overgangsregler
Den nye instansordning for civile sager træder i kraft samtidig med den nye retskredsstruktur den 1. januar 2007. Muligheden for at lade flere dommere bedømme sagen i byretten og inddrage sagkyndige dommere i flere sager skal gøre byretterne i stand til at løfte de krævende sager, som derefter kommer til at høre under byretten som den almindelige første instans i alle civile sager. Derfor træder reglerne om kollegial behandling og sagkyndige dommere også i kraft den 1. januar 2007 ligesom de ændrede regler om forberedelse og afvikling af domsforhandlingen, som nu hedder hovedforhandlingen, i civile sager.

Reglerne gælder for civile sager, der anlægges efter den 1. januar 2007. Sager anlagt før dette tidspunkt behandles som udgangspunkt videre efter de nugældende regler – selvom nogle af dem skal flyttes til en ny byret. Det vil sige, at reglerne om sagernes forberedelse og afvikling ikke ændrer sig for disse sager, ligesom der ikke kan deltage flere dommere i sagen i byretten.

Sagerne fortsætter også ved landsretten, hvis de er anlagt der. Men for en gruppe sagers vedkommende har landsretten mulighed for at ”kickstarte” den nye ordning ved at henvise verserende sager i landsretten til behandling i byretten efter de nye regler. Dette gælder for sager, som (1) er anlagt efter den 1. juli 2006, (2) er anlagt ved eller henvist til landsretten, fordi sagens økonomiske værdi er over 1.000.000 kr., (3) ikke er af principiel karakter og (4) må antages at kunne afgøres væsentlig hurtigere ved byretten.

Et praktisk tip kunne derfor være, at man ved nye landsretssager i denne kategori anlagt mellem den 1. juli og den 31. december 2006 bør gøre sine klienter opmærksom på, at sagen senere kan blive henvist til byretten.
Man skal i øvrigt huske, at verserende byretssager fra før den 1. januar 2007 også efter denne dato kan henvises til landsretten efter de nugældende regler.

Muligheden for at benytte de nye regler om småsagsprocessen til at behandle tvistige sager om højst 50.000 kr. i en forenklet procesform kommer først til at gælde for sager anlagt efter den 1. januar 2008. Reglerne forudsætter, at de nye byretter har fået tid til at etablere styrkede retssekretariater, som kan forberede sagerne.

For straffesagernes vedkommende bliver den mest skelsættende dato den 1. januar 2008, hvor byretten med nævningereformen også for straffesagernes vedkommende bliver den almindelige første instans. Her er overgangsreglen den, at hvis tiltalen i en nævningesag rejses (eller sagen genoptages) inden den 1. januar 2008, behandles sagen efter de nugældende regler ved landsretten med mulighed for anke til Højesteret.

Den praktiske krølle er her, at overgangsreglen om nævningesager kun omfatter de sager, der efter de nye regler er nævningesager (i medfør af lovudkastet til § 686). For eksempel er sager om grov narkokriminalitet (straffelovens § 191) ikke længere nævningesager efter den 1. januar 2007. Det betyder, at når der rejses tiltale i en sådan sag efter den 1. januar 2007, skal sagen behandles som domsmandssag, uanset anklagemyndighedens strafpåstand.

For domsmandssagernes vedkommende betyder den 1. januar 2007 navnlig, at vi i sager, hvor der rejses tiltale efter denne dato, skal vænne os til en helt ny systematik i retsplejelovens regler. I dag står reglerne om landsretsbehandling som bekendt før reglerne om byretsbehandling, som for en stor dels vedkommende består i rene henvisninger tilbage til landsretsreglerne. Efter reformen bliver det groft sagt omvendt, og både gamle kendinge som § 831 om anklageskriftet og nyere bekendtskaber som § 922 om tilståelsessager skifter derfor numre.

Den ny systematik skyldes nævningereformen, men den bunder også i en erkendelse af, at det var uhensigtsmæssigt at lade mange af reglerne om domsforhandling i byretten bestå af henvisninger til reglerne om landsretssager.

Beneficier
Når man ændrer retskredsene bliver man nødt til at forholde sig til, hvad der skal ske med beneficierne, som jo er knyttet til de nuværende retskredse.

Det har man gjort i lovudkastets § 106, stk. 10, hvoraf fremgår, at en beneficeret advokat fra den 1. januar 2007 er beneficeret i den retskreds, som den tidligere retskreds indgår i. Hvis den tidligere retskreds deles mellem flere retskredse, er advokaten beneficeret i den retskreds, hvor advokaten har sit kontor eller (hvis advokaten ikke har kontor i retskredsen) i den retskreds, som advokaten har sin nærmeste tilknytning til. For beneficerede ved Københavns Byret gælder den særlige regel, at de efter den 1. januar 2007 er beneficerede ved både Københavns Byret og retten på Frederiksberg (som overtager et område fra København). I tvivlstilfælde afgør Justitsministeriet, hvor advokaten er beneficeret.

Som udgangspunkt gælder et forbehold om, at den beneficerede advokat ikke får dækket rejseudgifter inden for retskredsen, også efter den 1. januar 2007. Men man kan søge Justitsministeriet om at få slettet rejseforbeholdet. Justitsministeriet vil vurdere ansøgningerne konkret og eventuelt slette rejseforbeholdet, hvis reformen har medført væsentlige geografiske ændringer for beneficiet.

Sagsomkostninger, fri proces og retshjælpsforsikring
I småsagsprocessen er det retten, der forbereder sagen, og hovedforhandlingen er forenklet sådan, at den forudsættes i almindelighed ikke at vare mere end tre timer. Målet har været, at selv små sager skal kunne afgøres ved domstolene inden for rimelig tid og til rimelige omkostninger.

På omkostningssiden betyder det, at sagsomkostningerne forudsættes udmålt efter de vejledende takster for straffesager. Det vil sige på baggrund af den tid, hovedforhandlingen varer. Dog med den særlige regel, at sagsomkostningerne i sager om højst 5.000 kr. maksimalt bliver 1.500 kr. med tillæg af moms. For sager over 5.000 kr. men under 10.000 kr. er de maksimale sagsomkostninger 2.500 kr. med tillæg af moms.

Retsplejerådet og Justitsministeriet har begge skrevet, at beskikkelsen af en advokat under fri proces i småsagsprocessen kun vedrører hovedforhandlingen. På den baggrund har Justitsministeriet endvidere drøftet med Forsikring & Pension, om retshjælpsforsikringen skal ændres, sådan at det i sager under småsagsprocessen ikke længere skal være en betingelse for dækning, at den sikrede har søgt bistand hos en advokat.

Reglerne om småsagsprocessen giver parterne mulighed for at aftale, at en omfattet sag skal behandles efter de almindelige regler om civile sager. Men aftalen gælder ikke for den fri proces. Det vil sige, at hvis parterne aftaler, at en småsag skal behandles efter de almindelige regler, vil der stadig kun blive udmålt salær under fri proces efter reglerne i småsagsprocessen. Medmindre der er tale om en sag, hvor retten selv kunne have henvist sagen til almindelig proces, f.eks. fordi den var særlig kompliceret. Forsikring & Pension har i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget tilkendegivet, at det ville nærliggende at indføre en lignende regel for retshjælpsforsikringen.

Når småsagsprocessen træder i kraft den 1. januar 2008, bliver antallet af almindelige civile sager om højst 50.000 kr. væsentligt reduceret. Men de vil stadig være der i form af særlig komplicerede eller betydningsfulde sager eller sager, hvor parterne har aftalt almindelig behandling. For disse sagers vedkommende forudsætter lovforslaget, at der sker en forhøjelse af de vejledende sagsomkostninger for proceduresager. Ifølge lovforslaget kunne de nye vejledende takster passende tage udgangspunkt i et omkostningsbeløb på mellem 10.000 og 15.000 kr. ekskl. moms for proceduresager om højst 50.000 kr. I dag er de vejledende takster som bekendt 5.000 kr. til 7.000 kr. i omkostninger for sager om højst 25.000 kr. og 7.000 kr. til 10.000 kr. i omkostninger for sager mellem 25.000 kr. og 50.000 kr.

Videomøderne kommer senere
Ovenstående var som sagt kun et udpluk af nogle helt praktiske forhold, som kollegaer har spurgt til på det seneste. Advokaternes dagligdag bliver også ændret af muligheden for videomøder med retten, som der nu er mulighed for at indføre. Men der er ikke sat nogen dato på ikrafttræden af disse regler endnu, fordi de bygnings- og bevillingsmæssige forhold efter reformen skal på plads først. Dette emne vil blive behandlet i en senere artikel.

Lovforslaget kan findes på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk.