Advokaten10 Advokatens rolle når det offentlige og private samarbejder

Print Print
18-12-2006

Ved større og komplicerede udbuds- og indkøbsopgaver og ved etablering af fælles offentlige-private selskaber har advokaten en vigtig rolle at spille, siger direktør i ServiceIndustrien, Frank Bill.

Af Jesper Askgaard Calundan, juridisk konsulent, og Pia Møller, pressechef

ServiceIndustrien under Dansk Industri har i samarbejde med Advokatrådet, Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen afholdt i alt seks seminarer med titlen “Leverandør til Kommunen? – Ordre for millioner”. Baggrunden for initiativet var blandt andet at give et bredt overblik over de nye og eksisterende spilleregler, når private virksomheder tilbyder produkter og serviceydelser til kommuner.

Interessen fra de private virksomheder for at levere varer og services til den offentlige sektor har givet sig udslag i  en overvældende interesse for at deltage i seminarerne. Der har på seminarerne i høj grad været fokus på de juridiske problemstillinger i forbindelse med udbud af kommunale opgaver og de mere formaliserede samarbejdsformer mellem private og det kommunale system.

Som opfølgning på seminarerne har Advokaten stillet ServiceIndustriens direktør Frank Bill fem spørgsmål om advokaternes rolle i samarbejdet mellem kommunerne og private virksomheder.

Ser du, som repræsentant for de danske servicevirksomheder, et øget marked for private til at indgå i samarbejder med kommunerne om løsning af opgaver, der tidligere var forankret i kommunalt regi?

Ja! En lang række tiltag i de allerseneste år peger helt sikkert i retning af, at den offentlige sektor fremover vil åbne op for en større brug af private leverandører. For det første blev det i den seneste kommuneaftale mellem Finansministeriet og KL i juli 2006 besluttet en målsætning om, at kommunerne inden 2010 skal øge deres brug af private leverandører fra knap 20 til 25 procent. Dernæst lægges der i kvalitetsreformen op til, at der skal “sættes priser på”, hvor meget det koster at producere tingene i den offentlige sektor, og flere offentlige opgaver skal konkurreceudsættes. Det peger også i retning af, at flere private leverandører vil overtage opgaver, der hidtil er blevet varetaget i offentligt regi. Endelig forventer vi, at kommunesammenlægningerne vil føre til et øget marked.  

Ser du juridiske eller politiske forhindringer for et øget samarbejde mellem kommunerne og de private aktører? 

Åbning af det kommunale marked ser jeg i høj grad som et politisk projekt. De nye kommuner står over for et strategisk valg om, hvordan de vil samarbejde med private serviceleverandører. Der er fortsat nogle politiske barrierer, der handler om at politikerne skal løsrive sig fra den daglige drift og i stedet koncentrere sig om at bestille ydelser af høj kvalitet. Politikerne skal også lære at købe mere innovativt ind. På det juridiske område er der også nogle uklarheder, eksempelvis i tilfælde hvor den private serviceleverandør er et joint venture mellem en kommune og en virksomhed.    

Er advokaten den første rådgiver som en dansk servicevirksomhed vil henvende sig til, hvis virksomheden ønsker at indgå et i offentligt og privat samarbejde?

Nej, mange offentlige udbud og indkøb kan fint foregå uden brug af advokat – og sådan bør det også være. Reglerne bør være så simple og enkle, at det offentlige og private virksomheder uden videre kan handle med hinanden. Hertil kommer at der er meget hjælp at hente, eksempelvis på Udbudsportalen.dk

Har advokaten efter din vurdering så en funktion i disse samarbejder?

Offentlig-private samarbejder kan antage mange former – lige fra en simpel indkøbsproces til avancerede fælles selskabsdannelser. Ved større og mere komplicerede udbuds- og indkøbsopgaver, og ikke mindst når det gælder etablering af fælles selskaber, vil det være fornuftigt at kontakte en advokat. Det gælder både for private virksomheder og for det offentlige. Det er lige så væsentligt, at advokaten er med som procestilrettelægger og med til at sikre, at tingene går rigtigt for sig i et udbud, som det er at fungere som problemløser efterfølgende. Det bedste er naturligvis, hvis problemerne kan tages i opløbet, og det ikke ender i en klage- eller retssag. Det er hverken i virksomhederne eller det offentliges interesse.

På hvilke områder bør advokaterne blive dygtigere, hvis de ønsker at deltage aktivt i
dannelsen af offentlige og private samarbejder? 

Først vil jeg sige, at de advokater som har holdt præsentationer på vores seminarer var meget dygtige. Deres konkrete sagskendskab, hvad angår habilitet, klagesager og definitionen af, hvad der ligger inden for kommunalfuldmagten var overbevisende og nyttige for virksomhederne. Hvis jeg skal fremhæve noget, så vil jeg sige, at ligesom servicevirksomheder hele tiden må nytænke sammensætningen af deres ydelser, så bør advokater gøre det samme. Det kunne f.eks. ske ved at tilbyde hjælp til virksomheder, som har vanskeligt ved at få en konstruktiv dialog i gang med potentielle kunder blandt kommunerne.

Advokatrådets arbejdsgruppe
Advokatrådets Arbejdsgruppe vedrørende offentlige og private samarbejder har som overordnet formål at få placeret advokaten som rådgiver i forhold til det offentlige.

Arbejdsgruppen arbejder derfor med at få sikret advokatens placering i arbejdet med udmøntningen af kom­munalreformen, og samtidig arbejder arbejdsgruppen aktivt for at få placeret advokaten som en interessant rådgiver i forhold til offentlige og private samarbejder i øvrigt.