Advokaten 1 Tænketank: Kommunale kontrakter under forandring

Print Print
06-02-2006

Af Christian Bertelsen, cand. scient. pol., projektchef i Kommunernes Revision og formand for Tænketanken i offentligt-privat samarbejde . Har udgivet en række bøger og artikler om ledelse og organisation, bl.a. om samspillet mellem det offentlige og private.
Siden 2003 har Kommunernes Revisions Tænketank i offentligt-privat samarbejde været et forum for repræsentanter fra kommuner, amter og erhvervsliv med henblik på udvikling af fremtidens samarbejde og kontrakter. Fra 2006 deltager også Advokatrådet i dette arbejde.

Offentligt-privat samarbejde er højt på dagsordenen. Regeringen har gennem udfordringsret, servicestrategi inkl. udbudspolitik og frit valg på en række områder taget initiativ til et øget og bedre samspil. Også fra private virksomheder, brancheforeninger samt en række amter og kommuner er der udtrykt ønske om et bedre samspil på tværs af den offentlige og private sektor. Erfaringerne med inddragelse af private er gode, bl.a. i form af økonomisk effektivitet. Der er imidlertid kun en beskeden udvikling i omfanget af offentligt-privat samarbejde. Udliciteringsindikatoren (defineret som kommunens udgifter til private som andel af bruttodriftsudgifterne) viser et lavt og stabilt niveau i de sidste 15 år. Derfor er der behov for at skabe konkret viden om og praktiske anvisninger til et bedre samarbejde – til gavn for begge parter.

Kommunernes Revision (KR) nedsatte i 2003 Tænketanken i offentligt-privat samarbejde. KR er revisions- og rådgivningsvirksomhed for over 80 procent af (amts)kommunerne og kender derfor de kommunale problemstillinger indgående. Som sparringspartner for kommunerne ønsker KR at bidrage til udvikling af kvalitet og effektivitet og til at formulere bud på fremtidens offentlige sektor.

Bedre samarbejde
I tre år har tænketanken arbejdet med at identificere barrierer, løsninger og nye samarbejdsformer. Målet er at skabe et fælles afsæt for et bedre samspil på tværs af sektorer. Gennem afholdelse af regelmæssige seminarer med deltagelse af eksterne eksperter fra ministerier, styrelser og højere læreanstalter har tænketanken søgt at udvikle løsningsmodeller og definere nye områder for samarbejde samt gennem formidling af sine resultater, sætte dagsordenen for et bedre samspil. Både kommuner og virksomheder skal kunne hente viden og inspiration i tænketanken til at anvende offentligt-privat samarbejde – også på nye områder og på nye måder.

Tænketanken beskæftiger sig med en række aktuelle emner og tendenser. De nye udbudsdirektiver, frit valg, udfordringsret, servicestrategi inkl. udbudspolitik, privates entré på det offentlige marked, erhvervspolitiske konsekvenser af øget samarbejde, interne og eksterne kommunikationsstrategier og partnerskabsmodeller ved anlæg og drift er blandt emnerne.

Et stærkt hold
Tænketanken i offentligt-privat samarbejde tæller i 2006 følgende medlemmer: Frederiksborg, Nordjyllands og Vejle amter samt Københavns, Haderslev, Holbæk, Ribe, Skive, Svendborg, Susaa og Vejle kommuner er med fra offentlig side. Erhvervslivet er repræsenteret ved ISS, Skanska, KMD, Falck, Aleris/Carepartner, Medirest, Carl Bro og CSC. Herudover vil Advokatrådet fra 2006 deltage ved Torben Brøgger, partner i Bech-Bruun.

Tænketanken er et stærkt hold, som besidder kompetencer og praktiske erfaringer i forhold til samarbejde mellem offentlig og privat, herunder ledelse, organisation, jura, medarbejderhåndtering samt opfølgning og resultatvurdering.

Begge parters repræsentation giver mulighed for at bidrage med nuancerede og anderledes tanker og modeller for samarbejde. Tænketanken producerer praktisk anvendelig viden, hvilket illustreres af en række konkrete lokale projekter. Eksempelvis arbejder man i Ribe Kommune med at anlægge et omfattende fritids- og kulturcentrum – Ribe Byfælled – ud fra en partnerskabsmodel. Også andre medlemmer af tænketanken arbejder med skelsættende nye samarbejdsformer – f.eks. arbejder Falck med at etablere et sundhedscenter sammen med Næstved Kommune.

Tænketanken fungerer endvidere som høringspart om ny lovgivning og udarbejdelse af vejledninger mv. for en række styrelser og ministerier og sætter derigennem sit fingeraftryk på udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer for samarbejdet. Herudover har tænketankens medlemmer gennem artikler, kronikker og debatindlæg i medierne været med til at sætte dagsordenen for debatten. Og ikke mindst har tænketanken for nylig udgivet debatbogen ”Nye tanker om offentligt-privat samarbejde – Erfaringer fra en Tænketank”.

Fire centrale budskaber
Bogen er sendt til alle kommuner og amter samt til en række styrelser, ministerier, virksomheder og højere læreanstalter. Den rummer praktiske erfaringer med samarbejdet samt konkrete løsningsmodeller og sender fire væsentlige, tværgående budskaber til kommuner og virksomheder:

For det første er der et udtalt behov for en bevægelse fra retorik og ideologi til praktiske erfaringer. På tværs af politiske skel er der efterhånden en erkendelse af, at private leverandører kan bidrage med noget til den offentlige opgavevaretagelse. Derfor skal man nu hellere diskutere, hvordan det gode samarbejde opnås, end om der skal være et samarbejde.

For det andet er der behov for en forståelse af, at det grundlæggende er forskellige præmisser, der gælder for henholdsvis offentlige og private virksomheder. Kommuner og amter er drevet af en politisk logik, mens erhvervslivets adfærd er dikteret af økonomiske incitamenter og en ”business-logik.” Denne basale forskel mellem parterne kan ikke ændres. Det er nødvendigt, at begge parter har en forståelse for den anden parts vilkår for at lave gode kontrakter og samarbejder.

For det tredje virker det gældende lov- og regelsæt i mange tilfælde hindrende for samarbejdet. Der er gode intentioner bag de enkelte EU-direktiver, nationale love eller lokale udbudspolitikker, men tilsammen udgør de et kompliceret sæt spilleregler. Lov- og regelgrundlaget kan smidiggøres for at give bedre rammer for samarbejdet. Som konkrete eksempler kan nævnes moms, lønsumsafgifter og direkte forhandling med leverandører.

For det fjerde kan kommunesammenlægningerne medføre et mere professionelt samarbejde. De større kommuner får mulighed for at samle ressourcer i centrale, tværgående stabsfunktioner, der kan arbejde med samspillet med private på et strategisk niveau. Endvidere giver reformen en oplagt mulighed til systematisk at overveje inddragelse af private leverandører i den nye kommunes opgavevaretagelse. I 2006 og 2007 er der et beslutningsvindue for et bedre offentligt-privat samarbejde: Det er nu, man skal tænke strategisk, fastlægge politikker for samarbejde og definere kontrakter.

www.kr.dk/tt kan man læse mere om tænketanken, ligesom debatbogen ”Nye tanker om offentligt-privat samarbejde – Erfaringer fra en Tænketank” kan rekvireres herfra.

Advokatrådet og OPP
Af Torben Brøgger, medlem af Advokatrådets arbejdsgruppe om OPP og medlem af KR's tænketank.
I 2005 besluttede Advokatrådet at nedsætte en arbejdsgruppe om OPP. Arbejdsgruppen er et led i Advokatrådets fokusering på offentligt-privat samarbejde, først og fremmest samarbejdet med kommunerne. Arbejdsgruppen skal bidrage til at profilere advokaterne på dette område, som har stærk fokus fra såvel private som offentlige aktører. Arbejdsgruppen består af i alt 13 medlemmer med advokat Christian Lundblad som formand.

Der har været afholdt to møder, og det kan allerede nu konstateres, at arbejdsgruppen ikke blot skal beskæftige sig med OPP-modellen, men i lige så høj grad med andre samarbejdsmodeller. Det kan f.eks. være samlet udbud, som er en samarbejdsform meget lig OPP-modellen, men blot uden privat finansiering.

Arbejdsgruppens overordnede mål er at styrke advokaters position inden for OPP og tilsvarende samarbejdsformer, først og fremmest i forhold til de offentlige myndigheder. Det skal sikre advokaten en central rolle i den bestillerrådgiverfunktion, som de offentlige myndigheder vil efterspørge i fremtiden. Her er advokater i konkurrence med rådgivende ingeniører og revisorer. Advokatens rolle som rådgiver for de private aktører på OPP-markedet er også et væsentligt element for arbejdsgruppen.