Advokaten 1 Forbedret behandling af dødsboer

Print Print
06-02-2006
Af Henrik Holmblad, advokat og medlem af arbejdsgruppen vedr. dødsboskifteloven. 
En arbejdsgruppe af dommere, retsassessorer og advokater kommer i en ny rapport med en række forslag til ændringer af dødsboskifteloven.
 
Den 1. januar 1997 trådte den nye dødsboskiftelov i kraft. På mange områder har lovændringen været oplevet som meget radikal, selvom der for en stor dels vedkommende har været tale om en kodificering af den praksis, som havde udviklet sig i skifteretterne i henhold til den gamle skiftelov.
Set fra advokatvinkel var en af de nye store ændringer, at advokaten som bobestyrer fik en rolle, der lå nær kuratorerne i konkursboer, hvilket indebar væsentlig større beføjelser end tidligere.
I forbindelse med en række møder, der har været afholdt mellem Københavns Byrets Skifteafdelings jurister og de autoriserede bobestyrere ved retten, hvor der løbende har været en dialog vedrørende forståelsen og rækkevidden af 1997-lovens bestemmelser i praksis, fandtes der et behov for ændringer i skifteloven. I dette forum kom ideen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kunne overveje justeringer af dødsboskifteloven.
Arbejdet blev formaliseret, da Advokatrådet i 2003 udpegede fire medlemmer af gruppen, og Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen udpegede et antal medlemmer.
Arbejdsgruppen har nu arbejdet i cirka to år og har netop afsluttet sit arbejde med en rapport med samtlige de ændringsforslag, som gruppen mener bør indføres i den eksisterende lov.
Generelt er det arbejdsgruppens opfattelse, at dødsboskifteloven har fungeret  godt, og det er også gruppens opfattelse, at der blandt skifteretterne og bobehandlerne har været almindelig tilfredshed med de ændringer for behandling af dødsboer, der fandt sted med vedtagelsen af dødsboskifteloven.
Ikke desto mindre har arbejdsgruppen fundet, at der kunne ske yderligere ændringer, der ville medvirke til at gøre bobehandlingen hurtigere og skabe en større tryghed for ægtefællen, de øvrige arvinger samt kreditorerne. Dette kan blandt andet ske ved, at der snarest opnås klarhed over, hvem der er arvinger i boet, og at den periode, hvor der kan komme nye krav i boet, afgrænses mere præcist.
Overordnet har det i øvrigt været arbejdsgruppens ønske og målsætning at gøre bobehandlingen mere enkel og billigere, blandt andet ved at forenkle frister, men gruppen har også søgt at luge ud blandt nogle af de uhensigtsmæssigheder, som har vist sig i det praktiske arbejde.
 
Konkrete forslag

Blandt de forslag, som arbejdsgruppen er kommet frem til, kan fremhæves følgende:
I et privatskiftet bo har arvingerne ikke som i bobestyrerboer, hvor hjemmel findes i dødsboskiftelovens § 56, mulighed for at fremtvinge en endelig anmeldelse fra en kreditor. Det foreslås derfor i en ny § 26, stk. 2, at de privatskiftende arvinger ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde skal kunne fremtvinge en endelig anmeldelse, idet kreditor, efter at have modtaget boets afvisning af et krav, skal anlægge sag mod boet inden 4 uger. Anlægger kreditor ikke rettidigt retssag, er kravet bortfaldet.
Det har i praksis vist sig uhensigtsmæssigt, at der ikke i dødsboskifteloven er bestemmelser om fristfastsættelser og præklusion vedrørende fastlæggelsen af arveforholdene i bobestyrerboer. Arbejdsgruppen foreslår derfor et regelsæt, der svarer til principperne i dødsboskiftelovens § 56. Når der er tvivl om arveforholdene, og det ikke er muligt at opnå en forligsmæssig løsning, foreslås det, at bobestyrer udarbejder en begrundet indstilling om arveforholdene, hvorefter den eller de arvinger, der ikke er enige i indstillingen må anlægge sag ved skifteretten inden tre måneder efter modtagelse af indstillingen. Anlægges sag ikke rettidigt, er bobestyrerens indstilling endelig. Disse nye regler foreslås som en ændring til den nuværende § 48.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der har været eksempler på, at det har givet for store ulemper, at skifteretten ikke kan udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, hvis arvingerne ønsker det. Der er situationer, hvor familiens advokat eksempelvis har stort kendskab til afdødes forretningsvirksomhed, situationer hvor boets hovedaktiver befinder sig i en anden retskreds, eller hvor et privat skifte, der forestås af en ikke-autoriseret bobestyrer, ikke kan afsluttes til tiden og derfor må overgå til bobestyrerbehandling. I disse tilfælde finder arbejdsgruppen det rimeligt, at man kan udpege den pågældende advokat som bobestyrer, selvom den pågældende ikke er  autoriseret. Disse nye tanker beskrives i en ændring til dødsboskiftelovens § 37.  
Som noget nyt foreslås det i § 81, at proklama gøres obligatorisk i forbindelse med ægtefælleudlæg, jævnfør dødsboskiftelovens § 22, og ved uskiftet bo, jævnfør dødsboskiftelovens § 24.
I den nuværende dødsboskiftelovs § 81, stk. 3, er beskrevet den situation, hvor en fordring ikke kan opgøres endeligt. Det har indtil afgørelsen trykt i UfR 2001.1963 været en udbredt opfattelse, at denne bestemmelse skulle fortolkes således, at kreditors krav bliver prækluderet, såfremt der ikke inden udløbet af de i bestemmelsen nævnte frister foretages en endelig anmeldelse. Bestemmelsen er særlig aktuel ved lejekrav. Lovens forarbejder giver efter arbejdsgruppens opfattelse ikke vejledning herom, og af hensyn til boets fremme og den fornødne klarhed, foreslår arbejdsgruppen, at det i loven anføres, at et krav prækluderes, såfremt der ikke efter en foreløbig anmeldelse senest otte uger efter udløb af anmeldelsesfristen indgives en endelig anmeldelse. Bestemmelsen om, at fristen for endelig anmeldelse kan forlænges af skifteretten efter særlig anmodning herom, fastholdes.
I relation til dødsboskiftelovens § 97 har skifterettens beføjelser over for bobestyrer i forbindelse med klager givet anledning til tvivl. Pålæg til bobestyrer, afsættelse og fastsættelse af frist har været nævnt som sanktionsmuligheder i betænkningen, som går forud for 1997-loven. Under henvisning til blandt andet TFA 2002.183 har det været retspraksis, at skifteretten ikke kan kritisere bobestyrers bobehandling, hvilket efter arbejdsgruppens opfattelse er en mangel. Det foreslås derfor, at der i § 97, stk. 5, gives mulighed for skifteretten til at udtale kritik.

I en ny § 97, stk. 6, gives skifteretten hjemmel til, hvis omstændighederne taler derfor, at pålægge en klager at betale omkostninger ved klagesagen helt eller delvis. Dette blandt andet med baggrund i at skifteretterne oplever, at en stor del af de rejste klager er ubeføjede, og at klage fra en enkelt arving har haft et sådant omfang og en sådan karakter, at bobehandlingen er blevet forsinket og fordyret, idet en bobestyrer har måttet anvende uforholdsmæssige ressourcer til at besvare klager.
Endelig skal fremhæves den af arbejdsgruppen foreslåede ændring i dødsboskiftelovens § 110. Gældende praksis har statueret, jævnfør UfR 2005.1413/2Ø og UfR 2004.11187V, at boet indtræder i en mod afdøde før dødsfaldet anlagt retssag, uanset kravet ikke er anmeldt i boet i medfør af kapitel 20. Det foreslås nu, at der ikke ved retssager, der inden dødsfaldet er anlagt mod afdøde, sker automatisk indtrædelse for boet, men at kravet er omfattet af proklamareglerne, blandt andet med henblik på at fremme bobehandlingen mest muligt.
 
Insolvente boer
Arbejdsgruppen har også overvejet reglerne om insolvente boer, jævnfør dødsboskiftelovens §§ 69 – 73, og det er arbejdsgruppens opfattelse, at reglerne med fordel kan redigeres. Dette kræver dog en gennemgribende redigering, som er faldet uden for arbejdsgruppens kompetence og ressourcer. Reglerne bør – eventuelt ved en senere lejlighed – gennemgås af specialister inden for konkursret for at få dødsboskiftelovens regler koordineret med de materielle regler i konkursloven. Gennemførelse af arbejdsgruppens forslag bør ikke afvente denne redigering.
Arbejdsgruppens rapport er sendt til Folketingets Retsudvalg, Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet med opfordring til Justitsministeriet om at fremsætte lovforslag om ændring af loven i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag.
Det bemærkes, at forslagene kan ses på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk
 
 
Arbejdsgruppen vedr. dødsboskifte
Administrerende dommer Tove Horsager, Retten i Holbæk
Retsassessor Henning Broman, Retten i Ballerup
Retsassessor Flemming Sorth, Retten på Frederiksberg
Retsassessor Birgitte Warring, Københavns Byret
Retsassessor/advokat Ellen Marie Sørensen, Retten i Holsted
Advokat Jørgen U. Grønborg, Århus
Advokat Jens Kristiansen, Hjørring
Advokat Niels Kahlke, København
Advokat Henrik Holmblad, København