Advokaten 9 Retsstaten under pres

Print Print
19-09-2005

Af Sys Rovsing Koch

Da Berlinmuren faldt, kunne alle vi, der tror på de værdier, der bærer et demokratisk retssamfund, klappe i hænderne. Berlinmuren var ikke blot en fysisk indretning med samme funktion som en fængselsmur, den var og er et symbol på et samfund, hvor magthavernes frygt for at miste kontrollen med den enkelte borgers gøren og laden førte til en politistat, hvor alle kontrollerede hinanden, og hvor alle levede i frygt og usikkerhed.

Dette samfund stod i skarp kontrast til de vestlige demokratier, hvor hensynet til det enkelte menneskes frihedsrettigheder og retssikkerhed spillede en afgørende rolle for den måde, vi indrettede vores samfund på.

Men verden har unægtelig ændret sig siden Murens fald, og demokratiet og retsstaten udfordres nu af terrorister, som sætter vores samfundsmodel under pres. De vil et andet samfund end vores og begrænser sig ikke som i 1970erne og 1980erne til kidnapninger og drab på fremtrædende enkeltpersoner for at fremme deres sag.

Massedrab på civile er blevet til en del af vores virkelighed, og det er forståeligt, at dette både blandt menigmand og de politiske beslutningstagere fører til krav om tiltag, som effektivt kan imødegå denne trussel.

Umiddelbart efter 11. september 2001 fulgte i de fleste lande – også i Danmark – vedtagelsen af en antiterrorlovgivning, som i en række henseender ændrede på den traditionelle balance mellem individ og statsmagt.

Et af de følelige indgreb for advokater var, at vi som profession i et vist omfang fik pligt til i hemmelighed at indberette klienten til myndighederne, hvis vi havde mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terroristvirksomhed. Denne rolle som politiets forlængede arm var ny og artsfremmed for os, og vi har aldrig rigtigt vænnet os til den.

Advokatsamfundet – og vores søsterorganisationer i udlandet

                                            – har gentagne gange advaret politikerne om, at fremgangsmåden med at begrænse individets rettigheder i bestræbelserne på at beskytte vores samfundsmodel, indebærer en nærliggende risiko for ”at smide barnet ud med badevandet”.

                                            Hver gang vi tager et lille skridt i retning af at begrænse retssikkerheden for den enkelte, kommer vi næsten umærkeligt nærmere et kontrolsamfund, hvor politi og særmyndigheder får adgang til

                                            – uden domstolskontrol – at “ være med på en lytter”. En sådan udvikling er farlig, for pludselig ender vi der, hvor ingen ønsker sig hen.



Med den seneste uhyrlige terroraktion i London kunne man nære frygt for, at politikerne ville gribe til yderligere indgreb i frihedsrettighederne. I Storbritannien er der tilløb hertil med forslag, som har karakter af egentlig sindelagskontrol. Enkelte danske politikere er ureflekteret hoppet med på denne vogn. Men regeringens fornuftige initiativ til at få revideret FN's terrorliste giver håb om, at der også er rum for eftertænksomhed. Og det er nødvendigt.  Det er på tide, at de, der bærer ansvaret for  udviklingen af vort demokrati, standser op og overvejer, hvad det egentlig er for et samfund, vi ønsker at leve i.

Som advokater står vi daglig med ansvaret for at sikre den enkelte borgers og den enkelte virksomheds rettigheder – også når disse mistænkes for alvorlig kriminalitet måske endog terroristvirksomhed. Derfor er vi optaget af at medvirke til at finde den rette balance mellem hensynet til retssikkerheden for den enkelte og hensynet til at beskytte demokratiet mod terrorisme og organiseret kriminalitet. Vi vil fortsat deltage aktivt i debatten herom og yde vores bidrag til at finde en langsigtet og holdbar løsning. Derved vil vi leve op til den pligt, vi efter vores vedtægter har til at virke til gavn for det danske retssamfund.