Advokaten 9 Noget af skuespillet er det samme

Print Print
19-09-2005

Af Pia Møller, pressechef

Det politiske engagement fik Line Barfod i vuggegave. Juraen og advokatjobbet valgte hun, fordi hun kan lide at finde løsninger, der giver mennesker større frihed. Hun bruger stadig nogle timer om måneden på advokatarbejde, hvor mødet med klienterne minder hende om, hvorfor hun stillede op til Folketinget.

Ligen inden for døren på Line Barfods kontor i Proviantgården på Christiansborg hænger i en lille ramme en pris, som hun i 2003 modtog fra græsrodsinitiativet Big Brother Awards. ”For hendes stædige kamp mod overvågning og terrorpakken,” står der.
Prisen er et godt udtryk for de to planer for den 41-årige advokat og politikers engagement i tilværelsen, nemlig de overordnede samfundsforhold og det enkelte menneske. Samtidig er terrorpakken et af de lovgivningsinitiativer, hvor hun føler, at det lykkedes bl.a. Enhedslisten at få sat nogle fingeraftryk.
- Jeg stillede op til Folketinget, fordi jeg ikke syntes, at det var nok at sidde med enkeltsagerne og hjælpe folk der. Jeg havde lyst til at komme ind og gøre opmærksom på, at der er folk, der er fattige i Danmark, og at der er brug for nogle ændringer i vores samfund, fortæller hun.
Det med fattigdommen var hun stødt på i det arbejde med rådgivning af studiegældsramte, som begyndte allerede, da hun som jurastuderende rådgav de gældsplagede i Studenterrådets studiegældsrådgivning. Senere som advokatfuldmægtig udvidede hun sit speciale til gældsrådgivning generelt.
- Jeg blev vred over at læse debatter fra Folketinget, hvor man diskuterede at tage 100 kr. om måneden fra folk og ikke syntes, at det gjorde noget, fordi det kunne de slet ikke mærke i deres økonomi. Samtidig sad jeg som jurist og senere advokat og rådgav mennesker om, hvordan vi kunne finde 50 eller 100 kr. mere om måneden i deres budget, og det gjorde en stor forskel. De følte, at de fik overskud.
Det at finde løsninger, der giver mennesker større frihed og råderum, er noget Line Barfod under hele interviewet vender tilbage til som et omdrejningspunkt for både hendes arbejde som advokat og politiker.
- Det er noget med at se, at man kan gøre en forskel. Det gælder i forhold til det enkelte menneske, der er havnet i nogle problemer, eller en forening, der skal lave en kontrakt eller nogle vedtægter. Det gælder også, når vi herinde på det store plan skal finde nogle måder at regulere samfundet på, så vi opnår det, vi gerne vil. Både som politiker og som advokat har man jo stor magt, bare på to forskellige planer.
Hun arbejder stadig nogle få timer om måneden på advokatkontoret Foldschack & Forchhammer, hvor hun er ansat advokat” på meget nedsat tid”, som hun med et smil udtrykker det. Det er primært gældsrådgivning
– særligt de mennesker, der stadig er plaget af store statsgaranterede studielån – hun i øjeblikket bruger de få timer på.
- Jeg gør det dels for at bevare kontakten til arbejdet, dels fordi der ikke rigtig er andre, der er inde i lige præcis denne type sager. Og så minder det mig også om, hvorfor jeg egentlig stillede op til Folketinget, siger hun.

En halv meter post om dagen
Line Barfod er født ind på venstrefløjen i det politiske landskab – og valgte at blive der.
Fra Fælles Kurs Ungdom over DKP og frem til medlemskabet af Enhedslisten i 1994 eller 1995 – hun husker det ikke helt præcist hvornår. Hun var kortvarigt i Folketinget i 1998 som vikar for Keld Albrechtsen og blev selv valgt ind i 2001.
Mødet med det daglige liv på Christiansborg bød både på overraskelser og en vis genkendelighed i forhold til advokatverdenen.
- Noget af skuespillet er jo det samme. Hvis du står i en retssal, skal du kunne sige de rigtige trylleord, altså høflighedsfraser, og rejse dig på de rigtige tidspunkter. Det er lidt af det samme, man skal i folketingssalen. I forhold til de store mængder stof, er det en kæmpe fordel at have træningen som advokat. Jeg er nok hurtigere end mange af mine kolleger til at sætte mig ind i den tunge jura, fordi jeg er vant til det.
Alligevel var noget af det, der kom mest bag på advokaten, da hun var ny på Christiansborg, de store mængder papir –og særligt postbunkerne.
- Advokater får meget post, men de får den trods alt kun en gang om dagen. Herinde får vi post hele dagen igennem, og vi taler bogstavelig talt om en halv til en hel meter om dagen. Det er fysisk umuligt at nå igennem det, fortæller hun.
Line Barfod er kendt som en meget grundig kvinde, og det har været svært for hende at vænne sig til, at der hver eneste dag er store bunker papir, hun ikke når at læse.
- Som regel skal jeg jo også være tre steder på én gang. Man er nødt til at lære ikke at have dårlig samvittighed over det og prioritere at være til stede dér, hvor man er. Altså f.eks. vælge at være ét sted i stedet for at løbe frem og tilbage mellem tre møder. På samme måde udvælger jeg nogle bestemte sager, og så er det dem, jeg virkelig dykker ned i og sætter mig ordentlig ind i. Også for at have den personlige tilfredsstillelse, at der er noget, jeg kan, i stedet for at skøjte hen over det hele.
- Det er faktisk vanvittige arbejdsvilkår, og det må være muligt at lave om på det. Problemet er, at Folketinget er svært at lave om. Bare det at få en debat om, at noget kan gøres anderledes, kan være vanskeligt siger hun.

For sent ind i EU-sager
Når Line Barfod bliver bedt om at kigge med advokat- og retssikkerhedsbriller på lovgivningsarbejdet i Folketinget, er hendes første kommentar:
- Det går alt for hurtigt. Jeg ville gerne sætte tempoet ned og have nogle brede politiske debatter, hvor vi diskuterer og bare når et stykke videre i debatten eller måske får sat noget udvalgsarbejde, kommissionsarbejde eller noget andet i gang, siger hun ognævnerarbejdetmedretssikkerhedsloven – om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen – som det tætteste, hun kommer på at have oplevet et skoleeksempel på god lovgivningproces.
Her resulterede flere grundige debatter i Folketinget i en retssikkerhedskommission, der barslede med en omfattende betænkning, som senere dannede grundlag for den nye lov.
I den anden ende nævner hun EU's arrestordre som et skrækeksempel på forhastet lovgivning.
- Den blev behandlet i løbet af en måned. Det var helt uhyggeligt, og dér mistede jeg noget af min naivitet i forhold til det danske demokrati. Jeg havde ikke troet, at man kunne vedtage noget så vidtgående så hurtigt og med en så lemfældig behandling, siger hun.
Arrestordren er ifølge Line Barfod ikke det eneste – men dog nok det grelleste – eksempel på, at Folketinget kommer for sent ind i initiativerne fra EU.
- Vi burde jo allerede, når man begynder at diskutere lovgivning i EU, også diskutere det i Folketinget. I stedet diskuterer vi det først, når det faktisk næsten er vedtaget i EU og vi bare kan sige ja eller nej til et direktiv eller en rammeafgørelse.
- Vi har lige haft rammeafgørelsen om ransagninger. Hvis det havde været en dansk lov, ville erhvervslivet have været på banen og involveret på en helt anden måde. Men fordi det kommer fra EU, så har det ikke rigtig nogen offentlig interesse, hverken fra politikere, presse eller de relevante organisationer. Og så får vi nogle gange først debatten, når det er for sent.
I Folketingets Retsudvalg, hvor Line Barfod er medlem, er man opmærksom på problemet og har f.eks. afholdt en høring om kommende initiativer på det strafferetlige område.
- Der bliver arbejdet med det, men det går langsomt, og vi har langtfra fået indstillet folketingsarbejdet, så vi lægger indsatsen dér, hvor vi kan få indflydelse, siger hun.

Bag de tykke mure
Line Barfod mener også, at der blandt politikerne er for lidt kendskab til den virkelighed, som lovene skal virke i, når de er vedtaget. Og det er ikke så sært, for Christiansborg er på mange måder sin egen verden, og som politiker lever man et andet liv bag de tykke mure.
-Man kan meget nemt blive lukket inde i det spil, der er herinde, hvor vi jonglerer rundt med milliarder. Så kan vi godt komme til at miste opmærksomheden omkring, hvad det, vi gør, betyder for det enkelte menneske. Derfor er det vigtigt at politikere gør en indsats for at blive ved med at komme ud og tale med folk, siger hun.
I modsætning til kollegerne fra de øvrige partier er Line Barfods arbejde på Christiansborg tidsbegrænset. Enhedslisten har en regel om, at man ikke kan opstille som folketingskandidat ved partiets interne urafstemning, hvis man har siddet syv år eller mere i Folketinget. Hvornår præcist det bliver farvel for Line Barfods vedkommende, afgør et puslespil af datoer for folketingsvalg og urafstemninger. Når dagen kommer vil hun glæde sig til at komme tilbage til klienterne og den konkrete hjælp og rådgivning på det lille advokatkontor, som bl.a. er advokater for Christiania og en stor del af det alternative Danmark, f.eks. økologiske landmænd, mejerier osv.
Det samfundsmæssige engagement følger hende også her og kommer bl.a. til udtryk, når hun vælger sine klienter.
- Mine klienter skal ikke være enige med mig politisk, jeg har da også nogle, der stemmer på Dansk Folkeparti. Men hvis der er klienter, der vil have mig til at lave nogle dispositioner omkring miljø og skat, som jeg mener er problematiske i forhold til samfundsforhold, vil jeg have friheden til at sige nej til dem, siger hun og tilføjer, at hun siger nej til ganske mange børnesager:
- For mig er det afgørende at tage vare på barnets tarv og ikke forældrenes rettigheder. Jeg siger kun ja, når jeg kan mærke, at her er nogle forældre, der også tænker på, hvor langt de selv kan strække sig for at tilgodese børnene, siger hun.
Den dag hun igen sætter sig med sagsmapperne på fuldtid, bliver det dog ikke et farvel til politik for Line Barfod.
- Jeg vil jo fortsat være i Enhedslisten og engagere mig der. Og det kan da godt være, at jeg om 10-15 år stiller op til Folketinget igen. Jeg synes, det er meget sundt, at man både kan gå til og fra ting. Nu ser man f.eks., at man også kan gå som højesteretsdommer, hvilket før var utænkeligt. Det er vigtigt, at man ikke har et erhverv en gang for alle, men at man kan lave forskellige ting.

Line Barfod
Født den 24. maj 1964.
Cand. jur. 1992. Advokat 1995.
Manuduktør i strafferet på Københavns Universitet 1992-2000.
Fuldmægtig hos Jørgen Lokdam 1992-1993 og hos Ulla Paabøl & Knud Foldschack 1993-2002. Ansat advokat hos Foldschack & Forchhammer fra 2002.
Medlem af Folketinget i oktober og november 1998 som vikar for Keld Albrechtsen. Blev valgt ind i Folketinget i 2001.
Formand for Enhedslistens folketingsgruppe. Ordfører på retsområdet, socialområdet, kommunalområdet og i sager vedr. Nordisk Råd, Grønland og Færøerne.
Gift med Klaus Hansen, der er sekretariatschef i Danske Film- og tv-producenter. Parret har tilsammen fire børn.