Advokaten 9 Hansen snydes af forsikringsselskaberne

Print Print
19-09-2005

Af advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater
Hvorfor forbyder retshjælpsforsikringen hr. Hansen at købe ordentlig advokathjælp? Snævre branchehensyn lever på hr. Hansens ukendskab til tingenes tilstand.

Hansen beder om min hjælp i en sag, der ikke kan gives retshjælpsforsikring til. Jeg siger ”ja, den vil jeg gerne hjælpe dig med. Det koster måske 25.000 kr.” Hansen accepterer og det er ok. Selvfølgelig kan Hansen klage til Advokatnævnet, hvis min regning er urimelig, men vi kan med det forbehold aftale, hvad vi vil.
Men når Hansens forsikring giver retshjælp til sagen, så siger forsikringsselskabet, at Hansen ikke selv må bestemme. Den eneste, der ikke rigtig ved noget om det her, før det er for sent, det er hovedpersonen: hr. Hansen.
Advokatnævnet afsagde den 8. marts 2005 en kendelse om retshjælpsforsikring (se Advokaten nr. 5 2005).  Der gengives følgende konklusion: ”Når der er opnået retshjælpsdækning, er advokaten bundet af policens vilkår for fastsættelse af salær, og det strider derfor mod god advokatskik at opkræve salær hos klienten ud over selvrisikoen for arbejde vedrørende samme sag, herunder arbejde inden tilsagnet om retshjælpsdækning og inden sagsanlæg.” Advokaten fik en bøde på 5.000 kroner.
Som kendelsen er refereret fås det indtryk, at advokaten, først efter at retshjælpsforsikringen har afvist hans salærkrav, fuldt ud fandt på at opkræve et tillægsbeløb hos kunden. Jeg er enig i, at der i den situation ikke kan kræves tillægssalær, men kendelsens ordlyd siger helt uden forbehold, at det – sådan må det læses – i alle tilfælde er i strid med god advokatskik at tage særskilt salær. Hvis kendelsen skal læses sådan, er den efter min mening forkert og spørgsmålet bør (næste gang) forelægges domstolene.
Hvis kendelsen er rigtig, så skal jeg sige til Hansen: Jeg vil gerne tage din sag, men du må så ikke benytte din forsikring. Du skal vinke farvel til f.eks. 75.000 kr., og du skal betale mit salær og moms. Du skal altså tjene et par hundrede tusinde før skat for at betale mig, men det gør du vel gerne?
Hr. Hansen vil spørge: Hvis mit hus brænder og jeg ønsker at opføre et nyt hus, som er af en anden og dyrere beskaffenhed end det nedbrændte, mister jeg så retten til forsikringssummen? Nej, vil jeg svare og straks erkende, at heller ikke jeg forstår, hvorfor forsikringsselskaberne mener, at Hansen ikke må betale mig for det salær, der overstiger det salær, der følger af de takster, landsretterne har fastlagt – takster som forsikringsselskaberne uden at spørge forsikringstagerne har bundet ordningen op på.

Arbejde før forsikringstilsagn
Domstolstaksterne er ikke indrettet på at honorere en opgave, der består i at dokumentere, at der er tale om en tvist, og at betingelserne for tilsagn om retshjælpsforsikringsdækning er til stede. I mange ”mindre sager” er det afgørende for kunden at få forsikringstilsagn, idet der i modsat fald ikke er råd til at gennemføre sagen. Hvorfor må Hansen ikke købe hjælp til en professionel ansøgning? Skal vi som advokater tvinges til at arbejde i blinde?

Ekstra arbejde under sagen
De fleste retssager kræver en arbejdsmæssig indsats, som ikke tilnærmelsesvis fås dækket efter de ”vejledende” takster.
For læsere med stærke nerver henvises f.eks. til landsrettens omkostningsafgørelse i en vanskelig sag, U 2005.1941 Ø – 6.000 kr. for en indviklet ankesag. Meget kan man sige om omkostningsfastsættelse, men et flertal kan kun være begrundet i, at landsdommerne tror, advokaterne får honorarer ubeskattet og uden moms i egen lomme, og at de i hvert fald intet aner om, hvad det koster at drive virksomhed.
I disse sager skal Hansen frit kunne vælge at tilkøbe advokathjælp. Det er Advokatnævnet af uransagelige grunde uenig i.
Advokatrådet har i en udtalelse i 1993 (Advokaten 1193/1, s. 4 og  Wiisbye, Retshjælpsforsikringen, p. 435) anført: ”Det er Advokatrådet bekendt, at forsikringsselskaberne fortolker denne ordlyd således, at der ikke kan træffes aftaler om salær ud over, hvad salærtaksterne måtte tilsige…. Sådanne salæraftaler må efter forsikringsselskabernes opfattelse medføre, at der ikke kan opnås dækning under retshjælpsforsikringen. Det kan imidlertid i særlige tilfælde, hvor en klient ønsker at føre en kompliceret og arbejdskrævende sag, hvor det takstmæssige salær, beregnet i forhold til sagsgenstanden selv efter tilladelige forhøjelser, ikke vil være tilstrækkeligt til at gennemføre en forsvarlig gennemførelse af sagen, være tilladeligt at indgå en salæraftale, som sikrer advokaten et rimeligt salær i forhold til den anvendte tid, og således gør det muligt at få sagen gennemført på forsvarlig måde. Spørgsmålet om rimeligheden af at indgå en sådan salæraftale og om aftalens indhold vil være undergivet advokatmyndighedernes sædvanlige prøvelse. Det er Advokatrådets opfattelse, at retshjælpsforsikringsbetingelserne må forstås således, at forsikringsselskabet må respektere en sådan salæraftale i det omfang, den er rimelig. Hertil hører, at den er indgået inden sagens påbegyndelse, og at klienten inden sin tiltrædelse af aftalen har været gjort bekendt med, hvad salærtaksterne ville føre til. Aftalen kan dog ikke medføre, at forsikringsselskabet er forpligtet til at dække en større del af det i henhold til aftalen beregnede salær, end hvad de gældende salærtakster vil føre til.” Wiisbye (anf. st. p. 435) kalder denne opfattelse ”rimelig og velbegrundet”. Se tillige Mads Bryde Andersen, Advokatret p. 232 ff, Hans Christoffersen i Advokaten 1988/6 p. 119 og Lars Økjær Jørgensen i Advokaten 1/2005 s. 35 f.

Gode grunde til salæraftaler
Forsikringsselskaberne har en saglig interesse i at begrænse udbetalingerne, og det gøres som sket ved at henvise til de vejledende salærtakster. Det muliggør en forretningsmæssig kalkulation, og så må forsikringsselskaberne stoppe her. Selskaberne skal ikke blande sig i, hvad hr. Hansen vil købe i min advokatvirksomhed. Hvis hr. Hansen gerne vil have et personligt møde en gang om ugen om hans livs sag – og hvis jeg ikke udnytter dette ønske – så skal han have lov til at købe ydelsen, også selvom den angår den sag, han har forsikringsdækning på. Hvis hr. Hansen af en eller anden grund ønsker mig som advokat, så skal han have lov til at aftale dette med mig. Også hvis han ønsker en anden dækning end standarddækningen. Jeg skal naturligvis holde mig til selskabet for standarddækningen, men hvad der ligger ud over det, ja det er et mellemværende mellem hr. Hansen og mig. Hvis Hansen synes, jeg går for vidt, så kan han gratis få prøvet dette spørgsmål efter den vejledning, han finder på min hjemmeside.

Rovdrift på forsikringer?
”Der føres mange retssager, som aldrig ville blive ført, hvis der ikke var retshjælpsforsikring og nogle advokater misbruger systemet,” siger nogle. Nej, der føres ikke én eneste sag med retshjælpsforsikringsdækning, som ikke forlods er godkendt af selskabet. Hansen har købt et forsikringsprodukt, og så må han da også  benytte sig af det. Jeg har ikke hørt om folk, der anlagde en retssag for sjov.
Hansen skal have mulighed for at føre en sag med betalt advokat på samme måde, som selskaberne selv lader sig repræsentere af advokater (ingen advokat for forsikringsbranchen kunne drømme om at betjene selskaberne på de vilkår, man har tvunget forsikringstagerne ind under). Alt andet er forsikringssnyd.

Hvad gør vi så?
Som advokater kan vi ikke være det bekendt. Vi skal gøre anskrig og forlange tilstande, vi kan forsvare over for Hansen. Er den eneste måde at stoppe galskaben, at alle danske advokater kollektivt nægter at påtage sig retshjælpsforsikringssager? Er det tid at oprette en særlig afdeling under Advokaternes Serviceselskab på linie med f.eks. Danske Boligadvokater? Send mig gerne en kommentar på ao@forumadvokater.dk.

Allan Ohms' artikel er skrevet før indlægget om sager med retshjælpsforsikring i Nyt fra Advokatnævnet og er derfor ikke en direkte kommentar til dette indlæg.