Advokaten 7/8 Voldgiftsdommere i en brydningstid?

Print Print
15-08-2005

Af Ole Spiermann, lektor på Det Juridiske Fakultet På Københavns Universitet, og Jon Stokholm, højesteretsdommer.

FORMANDSKABET I Det Danske Voldgiftsin­stitut, professor, dr. jur. Bernhard Gomard, og advokat Jesper Lett, har i en artikel i Advokaten 2005, side 211-213, angivet, hvilke habilitetskrav der gælder for voldgiftsdom­mere i instituttets regi. Mere generelt anføres, at tilbagetoget fra en tidligere opfattelse, hvor partsudpegede voldgiftsdommere i et vist omfang kunne være partiske (til fordel for den udpegende part), er afsluttet med betingelsesløs overgivelse. Heraf artiklens titel, ”Voldgiftsdommeres habilitet – bryd­ningstiden er overstået”.

Artiklen er inspireret af en artikel trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 B, side 51-59, som vi står som forfattere til. Under overskriften ”Partsudpegede voldgiftsdom­mere i en brydningstid” gennemgik vi en tidligere kutyme for i danske voldgiftssager at tillade en grad af partiskhed sammen­holdt med den seneste udvikling nationalt og internationalt. Vi anførte i artiklen, at rummet for partiskhed – kutymen – er under forandring, at opfattelserne i henseende til den partsudpegede dommer i øjeblikket er delte, og at retstilstanden meget vel kan være under afklaring. Vi tilføjede, at det ikke ville komme som en overraskelse, om de etiske krav, som hersker i voldgiftsmiljøet – en art god voldgiftsdommerskik – i en sådan pe­riode er højere end de retlige krav. Ændring af en kutyme udkrystalliserer sig netop via miljøet set som en helhed.

Det må hilses velkommen, at formand­skabet i Det Danske Voldgiftsinstitut er fremkommet med en klar tilkendegivelse i henseende til instituttets regler.

Det gælder generelt for voldgiftsdommere – eller, i mere arkaisk form, voldgiftsmænd – at de skal være uafhængige og upartiske. Den standard findes i instituttets regler, og den vil også være at finde i den nye danske voldgiftslov. Som for en række andre vold­giftsinstitutioner, herunder ICC-voldgift, gælder for instituttet det særlige, at ingen voldgiftsdommer formelt udpeges af en part, men at hver part kan bringe en dommer i forslag, hvilket forslag instituttet alminde­ligvis følger.

En voldgiftsdommer udpeget af den ene part er ikke uafhængig på samme måde, som voldgiftsrettens formand forventes at være uafhængig. Der ligger i selve in­stitutionen med partsudpegede dommere – hvor praktisk og nyttig den end er – en modifikation af krav til uafhængighed. I en kendelse gengivet i UfR 2005.611 H fandt Højesteret, at en parts tidligere udpegninger af samme voldgiftsdommer ikke udelukkede ny partsudpegning. Sagen ville formentlig have stillet sig anderledes, såfremt den pågældende ikke i den nye sag igen havde været partsudpeget voldgiftsdommer, men voldgiftsrettens formand. I det omfang, at den generelle standard om uafhængighed og upartiskhed ikke udelukker modifikation af krav til uafhængighed, består der tillige en mulighed for modifikation af krav til upartiskhed.

I vores artikel anførte vi, at begrænsning i krav til upartiskhed i det højeste er en adgang, som voldgiftsdommeren af hensyn til sin troværdighed og integritet bør være særdeles varsom med at udnytte, og at der ikke ses at være situationer, hvor en voldgiftsdommer bevidst bør vælge en anden tilgang end den upartiske. Det er synspunkter, som har været anført i dansk ret gennem længere tid med professor Gomards litterære produktion som en ledestjerne. Men det bør samtidig holdes for øje, at så sent som i 2003 blev tvivl om kutymen udstillet i den betænkning om reform af voldgiftsloven, som Advokatrådets retsudvalg afgav, og som i vidt omfang ligger til grund for forslaget til ny voldgiftslov. Der er ikke i det foreliggende lovforslag taget udtrykkelig stilling til betydningen af en eventuel kutyme for udmøntningen af kravene til uafhængighed og upartiskhed.

I vores artikel stillede vi tre spørgsmål:

• Hvor mange har oplevet, at en partsudpe­get dommer afgav dissens vendt imod den part, som havde udpeget dommeren?

• Hvor mange har oplevet, at formanden dissentierede?

• Hvor mange aktive voldgiftsdommere kan sige sig fri for at være stødt på kol­leger af den holdning, at partsudpegede voldgiftsdommere ikke bør stemme imod den udpegende part, med undtagelse af en vis interesse i at undgå rent kosmetiske dissenser?

Svar på spørgsmål som disse kan indikere, om en tidligere kutyme, der tillod en vis partiskhed blandt partsudpegede voldgifts­dommere, er blevet begravet i fortiden. Kan Gomards og Letts bidrag befordre udviklingen også uden for Det Danske Voldgiftsinstitut, vil det være en yderligere styrkelse af voldgift i Danmark.