Advokaten 7/8 Bedre tilsyn og klagesagsbehandling

Print Print
15-08-2005

Af formand for Advokatrådet Sys Rovsing Koch

Et enigt Advokatråd har vedtaget en række forslag om modernisering og effektivisering af reglerne om tilsyn med advokater og behandling af klagesager. Baggrunden er, at den nuværende ordning har nogle åbenlyse svagheder.

Som udgangspunkt har vi det bedst tænkelige system, der er i stand til at sikre advokatens uafhængighed og samtidig sikre, at advokaten behandler både klienten, sagen og klientens penge ordentligt. Men det er Advokatrådets opgave hele tiden at sørge for, at både tilsynet og klagesagsbehandlingen er effektiv, og her mener vi, at systemet på flere områder kan forbedres. Advokatrå­dets forslag vil nu blive forelagt Advokatudvalget, der i øjeblikket kigger på de regler, der regulerer branchen, bl.a. det lovpligtige medlemskab og disciplinærsystemet.

Hovedelementerne i Advokatrådets forslag er:

• Advokatrådet kan anmode kredsbestyrelsen om at indkalde en advokat til en samtale, hvis der er grund til at antage, at den pågældende ikke driver sin virksomhed i overensstemmelse med god skik.

• Advokatrådet kan beslutte at beskikke et tilsyn for en advokat, hvis der er mistanke om grove overtrædelser af god skik.

• Hurtig tiltalerejsning og nævnsbehandling i sager hvor der nedlægges påstand om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

• Alle klagesager om såvel adfærd som salær behandles kun i ét forum, nemlig Advokatnævnet.

• Forberedelsen af klagesagerne strammes væsentligt op, så den gennemsnitlige gennemløbstid bliver på max. seks måneder.

• Alle disciplinærafgørelser offentliggøres, medmindre de er uden forbrugerinformatorisk værdi, eller en offentliggørelse vil påføre advokaten en uforholdsmæssig stor skade.

Disse forslag bygger på, at kredsbestyrelserne skal spille en langt mere aktiv rolle end nu i tilsynsfunktionen. Kredsbestyrelserne er Advokatrådets lokale samarbejdspartnere. Det er her lokal­kendskabet findes, også når det handler om advokatforretninger, der af den ene eller den anden grund ikke kører, som de skal. I klagesager skal kredsbestyrelsen fortsat afgive indstilling til Advokatnævnet.

Advokatrådet fremsætter disse forslag, fordi vi mener, at det er vigtigt for vores omdømme som profession, at vi selv holder orden i eget hus. Vi vil ikke acceptere, at brodne kar ufortrødent kan fremture, og det nuværende system er simpelthen generelt for langsomt og uigennemsigtigt. Af de to-tre årlige sager, hvor der er behov for en meget hurtig indgriben, er vores tilsynsbeføjelser for ineffektive. Vi kan heller ikke leve med, at det meget jævnligt tager mere end et år, før Advokatnævnet kan færdigbehandle en klage over, at en advokat smøler med sin sagsbehandling.

Vi kan ikke være tjent med myter om, at advokater holder hånden over hinanden i tilsyns- og disciplinærsystemet. Det omgivende samfunds – og ikke mindst klienternes – tillid til vores selvregulering er af helt afgørende betydning for vores omdømme og dermed også for vores forretningsmæssige udvikling. De to ting følges nemlig ad i et marked, hvor de, der skal købe rådgivnings­ydelser, har svært ved selv at bedømme kvalitet og pris.

Den antagelse svæver ikke frit i luften, men underbygges af den research vi fik lavet forud for iværksættelsen af Kerneværdipro­jektet, og den bekræftes gang på gang i mediernes behandling af advokatprofessionen. Således udtalte chefkonsulent Jens Krenchel, Dansk Industri, den 20. juni 2005 til Børsen, at advokatbranchen er god til at opretholde tilliden hos klienterne i erhvervslivet, især fordi vi i modsætning til revisorerne har en kæmpe fordel i, at Advokatnævnet kan behandle klager over både adfærd og salær. 

Advokatprofessionen bygger på tillid. Tilliden kommer ikke af sig selv, og den kan hurtigt sættes over styr. Vi må som profession selv tage ansvaret for, at vores etik og det tilsyns- og disciplinærsystem, som skal værne om etikken, er moderne, effektivt og tillidsvækkende. Samtidig er det både for klienten og for den enkelte advokat uhyre vigtigt at bevare tilliden til, at der ikke er falske lodder i vægtskålen, når en advokat rådgiver. Denne tillid fordrer, at såvel den enkelte advokat som professionen er uafhængig af både den dømmende og den udøvende magt, og at vi tager vores interessekonfliktregler meget højtideligt.

Et tilsyns- og disciplinærsystem kan kun fungere, hvis ingen kan unddrage sig dets kompetence, og derfor er det nødvendigt med et lovpligtigt medlemskab af Advokatsamfundet. Ellers er det måske lige præcis de advokater, der har mest behov for at blive kigget efter i sømmene, der vil melde sig ud.

Nogle vil pege på muligheden for et statsligt tilsynssystem, som alle advokater er underlagt. Det vil dog flytte afgørende på de grænser for advokatens uafhængighed, som er slået fast med det nuværende system. Når staten fører tilsyn, er advokaten så helt fri og uafhængig til altid at handle i klientens interesser uden frygt for repressalier, f.eks. når han fører sager mod staten? Nej, det tror vi ikke på. Desuden viser erfaringen fra de få lande, hvor man har et statsligt tilsynssystem, at det er langt mindre effektivt end det kollegiale tilsyn, vi kender her i landet.

Den betænkning, som danner grundlag for Advokatrådets anbefalinger til Advokatudvalget, kan i sin helhed læses på www.advokatsamfundet.dk