Advokaten 7/8 Advokater vil ud af servicedirektivet

Print Print
15-08-2005

Af Camilla Struckmann, juridisk konsulent, sekretær for Advokatrådets Udvalg for international advokatpolitik og Information Officer i CCBE
Advokatrådene i EU og EØS ser gerne, at advoka­terne tages ud af Kommissionens forslag til et nyt servicedirektiv. De frygter, at det vil forringe advokatbranchens mulighed for at stå fast på etikken – til skade for kunderne.

På deres møde i Dubrovnik den 24. juni i år sendte CCBEs delegationer et kraftigt signal om, at advokaterne vil ud af EUs i forvejen omstridte forslag til servicedirektiv.

Og der er, ifølge CCBEs delegationer, meget væg­tige grunde til, at advokater ikke skal være omfattet af forslaget til ét servicedirektiv for hele det indre marked. Det er ikke angst for konkurrence fra øvrige rådgivningserhverv, der får advokaterne til at rynke på næsen. Det er heller ikke, fordi advokaterne synes, at de er for fine til at blive reguleret sammen med frisører og blikkenslagere. Og det er slet ikke kun det omstridte oprindelseslandsprincip, som volder advokaterne kvaler.

Problemet er snarere, at advokatsektoren al­lerede er liberaliseret – endda ret omfattende – fra EUs side. Og en grundig sammenligning af det nye forslag til servicedirektiv med den eksisterende sek­torregulering for advokater viser, at det kun er på ganske få punkter, at servicedirektivet stiller større krav til branchen, f.eks. på reglen om prisoplysning. Omvendt er den gældende sektorregulering skræd­dersyet til advokatbranchen. Her skal man ikke købslå om etikken – den er en selvfølge. Og så er det meget uklart, hvornår servicedirektivet skal finde anvendelse, og hvornår den sektorspecifikke regulering skal finde anvendelse – også når lex specialis betragtningen lægges til grund.

Fare for at etikken brister
Men uklarhed om, hvornår hvilket regelsæt skal finde anvendelse er langtfra den eneste hurdle set med flertallet af advokaterne i EUs øjne. De frygter, at servicedirektivet bruges som løftestang til at slække på en række af de bånd, der er lagt på branchen i medfør af ”advokatdirektiverne”, og som konkurrenceøkonomerne gerne vil af med.

Man forudser, at det bliver vanskeligt at skabe lydhørhed for advokatetikken og bevare respekten for advokatens uafhængighed, når advokaterne først ligger i den store gryde sammen med alle mulige andre serviceerhverv, der ikke har de samme pligter over for kunderne. Og måske har advokaterne god grund til at nære frygt. På hvidvaskområdet gik det netop galt for advokaterne, som måtte tåle alvorlige indgreb i tavshedspligten fra EUs side. Det var ganske enkelt ikke muligt at skabe forståelse for klienternes ret til at kunne betro sig til deres advo­kat på linie med lægen og præsten i en verden, som var dikteret af begivenhederne den 11. september og af, at andre erhverv – f.eks. revisorerne – lobbyede mod en særstilling for advokater.

Som direktivet er udformet i øjeblikket vil f.eks. det eksisterende forbud mod, at danske advokater må eje og drive virksomhed med andre rådgivningsbran­cher, skulle underkastes en fornyet prøvelse for at se, om dette forbud nu også er i forbrugerens interesse, når man ser det med Kommissionens øjne.

Advokaterne står ikke alene
Det er tilsyneladende ikke kun advokatrådene i EU, som kan se betænkelighederne ved at lade advokaterne være omfattet af forslaget til et nyt servicedirektiv. I hvert fald fortalte hovedparten af de delegationer, som stemte imod at lade advokater være reguleret af servicedirektivet, at deres holdning bakkes op i deres respektive justitsministerier.

Omfattet eller ej. I Danmark er man desuagtet på forkant med udviklingen og har allerede på en række punkter taget højde for servicedirektivets eventuelle komme. F.eks. har Advokatrådet vedtaget en prisoplysningsregel, som fuldt ud lever op til den, der er indeholdt i forslaget til servicedirektivet. Den trådte i kraft for alle danske advokater pr. 1. maj 2005, selvom servicedirektivets skæbne stadig er uvis.