Advokaten 6 Om uddannelse af advokater

Print Print
14-06-2005

Af Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch

At være advokat er noget andet og mere end at være jurist. Men hvori består forskellen mellem den, der vil virke professionelt under brug af advokattitlen, og alle de øvrige velkvalificerede jurister, som virker i det offentlige, i organisationer og i erhvervslivet?

For det første har alle advokater efter deres universitetseksamen i jura gennemgået såvel en  teoretisk som en praktisk grunduddannelse, der i særlig grad kvalificerer dem til at optræde som rådgivere og partsrepræsentanter. For det andet er alle advokater undergivet en regulering, hvis primære formål er at sikre klienterne en højt kvalificeret og uafhængig rådgivning og bistand.

Den uddannelse, en jurist skal gennemgå for at blive advokat, skal reflektere de krav og forventninger det omgivende samfund med rette kan stille til advokatprofessionen.

Hovedvægten i vores grunduddannelse må derfor lægges på:

  • indlæringen af de regler og den etik, som er professionens særkende,
  • færdigheder i retssagsbehandling og
  • udviklingen af de praktiske færdigheder, den modenhed og det jugement, som må kræves af en færdiguddannet advokat.

Den netop færdiguddannede advokat kan imidlertid ikke hvile på laurbærrene. Skal man som advokat være en god og kompetent rådgiver eller partsrepræsentant i en forhandling eller en tvist, kræves det, at man løbende vedligeholder og udvikler sine kompetencer – og afholder sig fra at beskæftige sig med sagsområder, man ikke behersker.

De krav, der med rette kan stilles til advokaters grund- og efteruddannelse, skal til enhver tid sikre klientens berettigede forventninger til kvaliteten af advokatydelsen – og dermed i virkeligheden også sikre professionens konkurrenceevne i et stadig mere liberaliseret marked for juridisk rådgivning.
På den anden side må kravene til advokaternes grunduddannelse ikke gå videre end disse hensyn tilsiger. Navnlig må uddannelseskravene ikke komme til at virke som en ubegrundet konkurrencebegrænsende barriere for adgangen til advokatprofessionen.

Advokatrådet har gennem nogen tid arbejdet med disse problemstillinger, og har nu afgivet en betænkning, som vi ønsker skal indgå i Advokatudvalgets arbejde med de fremtidige rammevilkår for advokatprofessionen.
Betænkningen er nærmere omtalt i generalsekretærens artikel i dette blad.

De forslag, Advokatrådet fremsætter, er udviklet med udgangspunkt i de tanker, som er indeholdt i den bog ”Vores værdier og holdninger”, som alle medlemmer fik udsendt med forrige nummer af Advokaten.
De forslag, Advokatrådet nu selv fremsætter, vil forhåbentlig, hvis de gennemføres, være med til at fremtidssikre professionen blandt andet ved at understøtte de kerneværdier, vi har gjort til vores.

Forslagene reflekterer de muligheder for forbedringer af grund- og efteruddannelsen, som rådet finder relevante netop nu. Men Advokatrådet er i høj grad opmærksom på, at internationaliserin­gen af de videregående uddannelser på længere sigt måske kan udløse et behov for yderligere at liberalisere adgangskravene til branchen ved at tillade andre kandidater end jurister adgang. Det kunne f.eks. ske under betingelse af, at de supplerer deres eksamen med en til formålet særlig udviklet juridisk mastergrad.

Advokatrådet har da derfor også i sin betænkning foreslået, at Justitsministeriet, domstolene, anklagemyndigheden og advokaterne sammen med Videnskabsministeriet og universiteterne igangsætter et arbejde med henblik på at overveje, hvilke krav til akademisk grunduddannelse, der i fremtiden skal og kan stilles til de professioner, som i dag er grundstammen i det danske retsvæsen.