Advokaten 6 Nye regler om spirituskørsel

Print Print
14-06-2005

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
Folketinget er på vej med hårdere straffe for spirituskørsel, øget adgang til at konfiskere køretøjer og elektroniske ”fodlænker” som en alternativ måde at afsone kortere straffe for spirituskørsel på.

Justitsministeren har fremsat lovforslag L 7 om ændring af færdselsloven. Forslaget lægger både op til forenklinger og til markante skærpelser på hovedparten af sanktionspaletten i forbindelse med spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Forslaget bygger i vidt omfang på betænkning nr. 1448/2004.
En markant ændring er, at den hidtidige betegnelse ”promillekørsel” for kørsel med højst 1,20 promille afskaffes. For fremtiden vil enhver kørsel med en promille, der overstiger den tilladte på 0,50, blive benævnt ”spirituskørsel”.

Straffene
Den helt grundlæggende struktur i det nuværende system – at en førstegangskørsel med ikke over to promille medfører bødestraf, mens en højere promille udløser frihedsstaf – bevares. Princippet for udmåling af bøde ændres, så bøden findes ved at gange førerens månedlige nettoløn med alkoholpromillen.

Førstegangskørsel med mindst 2,01 promille forudsættes straffet med fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt en tillægsbøde.
I gentagelsestilfælde foreslås strafpositionerne forhøjet med ti dage pr. gang. Var straffen ved førstegangskørslen bøde, bliver straffen for andengangskørsel fængsel i ti dage.

Foreligger der flere kørsler til samtidig pådømmelse, fastsættes straffen skønsmæssigt.
Strafferammen forhøjes fra det gældende fængsel i et år til fængsel i halvandet år. Dette vil medføre, at der fremover kan ske varetægtsfængsling i sager om grove overtrædelser af færdselsloven.

Frakendelse
Efter forslaget skal enhver spirituskørsel medføre – betinget eller ubetinget – frakendelse. Dette betyder en skærpelse i intervallet 0,51-0,80 promille, der i dag ikke medfører frakendelse, men som fremtidig vil medføre en betinget frakendelse.

Frakendelsestiden ved ubetinget frakendelse skal efter forslaget fastsættes til mindst tre år. I førstegangstilfælde skal denne position anvendes for alle promiller på mindst 0,81.
I gentagelsestilfælde bliver det afgørende for frakendelsestidens længde førerens promille, og om der er tale om anden- eller tredjegangstilfælde.

Efter forslaget skal der alene kunne blive tale om frakendelse for bestandig, hvis ”føreren under kørslen har begået grove kørselsfejl, kørslen har resulteret i alvorlig personskade, eller hvis oplysninger om førerens tidligere færdselslovsovertrædelser taler for, at en frakendelse af førerretten for bestandig er påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden og retshåndhævelsen.”

Kørsel i frakendelsestiden
Forslaget medfører kun den ene ændring i forhold til gældende praksis, at straffen i andengangstilfælde ændres fra fængsel i 14 dage til fængsel i 10 dage, betinget mod samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt en tillægsbøde. Hensigten er, at straffen for andengangskørsel i frakendelsestiden skal svare til straffen for spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00.

Den nugældende regel om, at en frakendt førerret kan gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger, bevares. Til gengæld afskaffes reglen om, at personer, der har gennemført en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol, kan generhverve førerretten tidligere end andre frakendte. Dette – som isoleret set kunne medføre en beklagelig svækkelse af tilskyndelsen til at underkaste sig en sådan behandling – skal ses i sammenhæng med lovforslag L 12 om de såkaldte elektroniske ”fodlænker” som afsoning. Her er det et vilkår i en tilladelse til fuldbyrdelse af straf under intensiv overvågning og kontrol, at den dømte undergiver sig alkoholistbehandling.

Konfiskation
Området, hvor konfiskation kan anvendes, udvides i flere retninger. Der tilsigtes en udvidet brug af konfiskation i forbindelse med grove færdselslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser.

Gerningsmandens eget køretøj skal kunne konfiskeres også i de situationer, hvor den pågældende ikke foretager den aktuelle overtrædelse i sit eget, men derimod i et lånt/lejet køretøj. Det er en betingelse, at der er tale om grove og gentagne overtrædelser, samt at konfiskation må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.

Der foreslås en bestemmelse om obligatorisk konfiskation i tilfælde, hvor ejeren af køretøjet inden for en periode på tre år har gjort sig skyldig i tre spirituskørsler med en promille over 1,20. Også i denne situation skal der ske konfiskation, uanset at det pågældende køretøj ikke har været anvendt ved overtrædelsen.

A/T-kurser og elektroniske ”fodlænker”
De gældende regler om særlige A/T-kurser (kurser i alkohol og trafik) udvides, så kravet om deltagelse i kurset også kommer til at omfatte personer, der alene er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel.

Efter svensk forbillede har justitsministeren endvidere fremsat forslag til regler om en ny straffuldbyrdelsesform ”fuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning” – mere populært kaldet elektroniske ”fodlænker”. Ordningen skal gælde straffe på fængsel i højst tre måneder, som idømmes for overtrædelse af færdselsloven, det vil i praksis sige navnlig straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2005 og finder anvendelse på straffe, der er idømt efter den 1. maj 2005.

I Sverige blev en sådan ordning indført i 1999 efter gennemførelsen af to forsøgsperioder på i alt fire år. De svenske erfaringer med ordningen viser ifølge bemærkningerne til lovforslaget en markant lavere recidivprocent end blandt dømte, der gennemfører traditionel fuldbyrdelse i institution. Desuden har det betydet markant lavere omkostninger for kriminalforsorgen samt samfunds- og privatøkonomiske fordele, fordi de dømte under fuldbyrdelsen kan beholde deres arbejde og dermed undgå indtægtsbortfald.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de skærpelser, som vil være en følge af gennemførelsen af L 7, som alt andet lige vil medføre en forøgelse af antallet af korterevarende ubetingede fængselsstraffe. Der vil på denne baggrund efter Justitsministeriets opfattelse være en relevant og afgrænset målgruppe, hvor det er hensigtsmæssigt at påbegynde denne type afsoning. Der er ikke tale om en ny strafferetlig sanktionsform, men alene om en alternativ afsoningsform.

Det er en betingelse for, at en straf kan udstås under intensiv overvågning og kontrol, at kriminalforsorgen meddeler tilladelse hertil.
Tilladelsen kan gives når:

  • den dømtes boligforhold er sådan, at der på bopælen kan gennemføres intensiv overvågning og kontrol,
  • den dømte har arbejde, er under uddannelse eller lignende, og vedkommende kan fortsætte dette under intensiv overvågning og kontrol,
  • den dømte ikke inden for de seneste to år forud for den dom, som søges udstået efter ”fodlænkereglerne”, er idømt højere straf end bøde (er det tilfældet, skal den nu idømte straf afsones i almindeligt fængsel, og
  • personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, giver samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.

Arbejdsløse vil som udgangspunkt ikke være omfattet af ordningen, men folke- og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere vil kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcenteraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lignende, uanset om disse aktiviteter udgør mindre end 20 timer ugentlig.

Inden fuldbyrdelsens iværksættelse skal tilsynsmyndigheden i samarbejde med den dømte udarbejde et aktivitetsskema for den dømte. Heraf vil det fremgå, hvornår den dømte har pligt til at opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, hvornår den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af personlige indkøb, tøjvask m.v., og hvornår den dømte skal deltage i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos tilsynsmyndigheden mv.

Tilladelse til denne type afsoning i eget hjem, sker på betingelse af, at den dømte:

  • ikke begår strafbart forhold,
  • kun forlader sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum,
  • kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt,
  • ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
  • ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende,
  • deltager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,
  • undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol mv., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt
  • holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse.

Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Overtræder den dømte vilkårene, opfylder han ikke længere betingelserne for at komme ind under ordningen (f.eks. ved tab af bopæl eller arbejde), eller er det på grund af hans forhold ikke muligt for kriminalforsorgen at udføre tilsyn og kontrol, kan tilladelsen tilbagekaldes.
Dette kan bl.a. ske, hvis

  • den dømte anmoder derom,
  • den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold,
  • den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører, eller
  • den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder nævnte betingelser.

Hvis en tilladelse tilbagekaldes, skal de dømte udstå reststraffen i et arresthus eller et fængsel.