Advokaten 6 Lærling ved straffedomstolen

Print Print
14-06-2005

Af Pia Møller, pressechef
Gunnar Homann har som den eneste danske advokat deltaget i en fire uger lang uddannelse, som skal forberede advokater på at arbejde som forsvarere ved Den Internationale Straffedomstol.

Det svarer til at lære grundloven, retsplejeloven, straffeloven og alle de andre love og regelsæt, der knytter sig til det danske retssystem, på én gang. Sådan beskriver Gunnar Homann indholdet i den uddannelse, som han i løbet af det seneste halve år har deltaget i sammen med 89 kolleger fra i alt 30 lande. Uddannelsen skal gøre advokaterne i stand til at møde for Den Internationale Straffedomstol (ICC).

- Straffedomstolen har jo sit helt eget retssystem, og det har vi skullet sætte os ind i på i alt fire uger. Så jeg vil ikke sige, at jeg er klar til at blive eksamineret i det hele, fortæller Gunnar Homann.

På uddannelsen i Haag var kursisterne en blandet flok. Hvert af de gamle EU-lande havde fået lov at stille med en enkelt advokat, mens de fleste pladser var reserveret de nye EU-medlemmer samt rand-stater som landene på Balkan, Albanien og Tyrkiet. Enkelte advokater fra England og Holland havde før prøvet at møde for internationale krigsforbrydertribunaler før. De fleste fra de gamle EU-landene var som Homann rutinerede strafferetsadvokater med et vist internationalt udsyn. Mens deltagerne fra de central- og østeuropæiske lande ikke alle var advokater, men måske i stedet havde en universitets- eller NGO-baggrund.

- Uddannelsesforløbet åbnede mine øjne for, hvor forskelligt vi griber tingene an. Selv om vi tror, at den overordnede retspraksis er den samme, så viste de konkrete diskussioner, at selv nabolande har traditioner, der trækker i hver sin retning, fortæller ha, der har speciale i udlændinge- og strafferet.

Forsvarere skal efterforske
Den Internationale Straffedomstol er gået i gang med at efterforske de første sager men har endnu den første retssag til gode. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt er svært at beskrive i detaljer, hvordan en sag kommer til at foregå ved domstolen. Flere af de regelsæt, der skal beskrive og styre processen, mangler også at blive gjort helt færdige.

Allerede nu ligger det dog fast, at forsvarere ved ICC får en helt anden og langt mere aktiv rolle, end den vi kender fra det danske retssystem.

- Man forventer, at forsvarerne selv kan komme til at udføre efterforskning. Anklagemyndigheden har pligt til at finde frem til alle oplysninger – både dem, der støtter deres egen sag og dem, der støtter tiltalte. Men der lægges samtidig op til, at de teams af forsvarere, der bliver nedsat i forbindelse med en sag, også finder frem til egne oplysninger.

- Det betyder, at hvis du har en klient, der er tiltalt for krigsforbrydelser i et eller andet afrikansk land, så kan du som forsvarer blive nødt til at slå dig ned i det land i en periode for at undersøge sagen, fortæller Gunnar Homann.

Også de advokater, der udpeges for ofrene – altså en slags bistandsadvokater – får en langt mere aktiv rolle at spille i processen, end den vi kender herhjemmefra.

Gunnar Homann beskriver processen ved domstolen som en skønsom blanding af de anglo-amerikanske og de kontinentale retstraditioner.

- Vi vil se en procesform, hvor kravene til både de skriftlige anmodninger og de mundtlige afhøringer og procedurer vil minde mere om common law – altså i virkeligheden det, vi kender fra fjernsynet, siger han.

Erfaringerne fra de ad hoc krigsforbrydertribunaler, der har været nedsat i f.eks. det tidligere Jugoslavien og Rwanda, viser endvidere, at den type sager, som den permanente straffedomstol kommer til at behandle, vil blive meget langvarige.

- Det bliver uden tvivl nogle meget langstrakte og omfattende sager. Det er jo kun de allergroveste krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som kommer for domstolen. Vi ved, at det kan være besværligt at finde krigsforbryderne og at efterforske sagerne, og at det derfor kan tage år at få sådan en sag igennem systemet, siger Gunnar Homann og tilføjer:

- Måske kunne man godt koncentrere processen lidt. Tidsfaktoren har jo også en betydning i forhold til det signal, domstolen gerne skulle sende. Der er selvfølgelig et vigtigt hensyn til alle ofrene, der måske gerne vil have krigsforbryderen dømt for lige præcis deres overgreb. Men måske kunne man nogle gange godt opnå det samme resultat på en smallere efterforskning, siger Gunnar Homann.

Danske advokater
På Gunnar Homanns skrivebord ligger en flere sider lang ansøgningsformular, som han skal udfylde for at komme på den liste, hvorfra sigtede ved domstolen vælger deres forsvarer. Gunnar Homann er ikke i tvivl om, at han vil sende ansøgningen. Noget som også andre danske advokater med speciale i strafferet kan gøre.

- At være forsvarer ved straffedomstolen er uden tvivl et hårdt og sejt træk. Du vil være nødt til at læse enorme mængder af materiale både om den konkrete sag og om selve processen ved domstolen. Og så skal du indstille dig på at være væk hjemmefra – både fra din familie og din advokatforretning – i mange måneder.

- Men det er samtidig en spændende opgave at skulle møde i et internationalt forum og stifte bekendtskab med en helt ny procesform, siger han.

Den økonomiske aflønning af forsvarerne er ikke helt på plads endnu, og Gunnar Homann mener, at det spørgsmål kan have en betydning for, hvor mange advokater, der melder sig under fanerne i Haag.

Men bliver der så overhovedet en rolle at spille ved domstolen for danske advokater? Det vil være meget usandsynligt, at en dansk statsborger bliver stillet for Den Internationale Straffedomstol. Det sker nemlig kun, hvis de danske myndigheder ikke kan eller vil retsforfølge vedkommende. Og Gunnar Homann betegner det selv som ”ikke så sandsynligt – men heller ikke helt umuligt,” at en sigtet fra et andet land lige præcis skulle ønske sig en dansk forsvarsadvokat.

Han forudser, at et stort problem for danske advokater, der skal virke ved ICC, vil være af sproglig karakter.

- At arbejde under en anderledes procesform kan jo læres. Men arbejdssproget er engelsk og fransk. Der bliver tolket, men du er nødt til selv at kunne forstå, hvad der foregår. Der er simpelthen ikke tid til at vente på tolkningen, siger han.

Domstolens fremtid
Siden statutten for ICC blev vedtaget i 1998 og trådte i kraft i 2002 har vejen til succes været lang og ikke uden forhindringer. Blandt andre USA har været indædt modstander af en permanent international krigsforbryderdomstol og har bl.a. indgået bilateriale aftaler med en lang række lande, der forpligter sig til ikke at udlevere amerikanske statsborgere til domstolen.

Mange, den danske udenrigsminister Per Stig Møller, har derfor betegnet FNs Sikkerhedsråds beslutning i april om at henvise krigsforbryderne fra Dafur regionen i Sudan til ICC, som et gennembrud for domstolen. Ved afstemningen i Sikkerhedsrådet valgte bl.a. USA at afstå fra at nedlægge veto og banede dermed vejen for FNs første henvisning af krigsforbrydere til domstolen.

- Det interessante er, at Sikkerhedsrådet har medlemmer, som ikke er med i domstolen og som faktisk er modstandere. At de afholdt sig fra at nedlægge veto, er vel historisk set et gennembrud, siger Gunnar Homann.

Han tror dog ikke på nogen umiddelbar kovending fra USAs side. Allligevel er han optimistisk på ICCs vegne.

- Det ville være en stor styrke, hvis USA var med. Men jeg kan ikke få ind i mit hoved, at vi nærmest lige så godt kan opgive tanken, hvis de ikke er. Der er 100 lande med, og i hvert fald her vil det have konsekvenser, hvis man begår denne type forbrydelser, siger han.

Den danske strafferets- og udlændingeadvokat mener, at det er en kæmpe fordel med en permanent domstol, fordi de midlertidige domstole, vi har set indtil videre, let får et skær af, at man opretter dem med tilbagevirkende kraft.

- Hidtil har vi haft spredte konventioner, ratificeret af forskellige lande. Nu får vi tingene skrevet sammen og får et samlet regelsæt. Det giver os en international retsorden og retspraksis.

- Vi får en domstol, som er permanent og kan sende det signal til kommende krigsforbrydere, at det internationale samfund ikke tolererer denne type forbrydelser. Jeg tror, det vil fjerne noget af den håbløshed, der kan gribe samfundet i dag, når man oplever, at sanktionerne for disse overgreb mangler.

Fakta:

Den Internationale Straffedomstol (ICC)
ICC er et permanent og uafhængigt retsorgan skabt af det internationale samfund. En diplomatisk konference vedtog i 1998 statutten for ICC, og den trådte i kraft i 2002. Domstolen skal retsforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået efter 1. juli 2002 af enkeltpersoner. Straffedomstolen tager sig af sager, hvor nationale myndigheder ikke kan eller vil strafforfølge.

Domstolen består af tre instanser: For-domstol, domstol og appelret

Sager kan henvises til ICC på flere måder:

  • Et medlemsland anviser en sag
  • Et land, der har accepteret ICCs jurisdiktion anviser en sag
  • Sikkerhedsrådet anviser en sag (dette kan blokeres af et veto fra et af de fem permanente medlemmer)
  • Et panel af tre af domstolens dommere tillader en sag, der er startet af den internationale anklager

Knap 100 lande har ratificeret traktaten, heriblandt samtlige EU-lande.
I april besluttede FNs Sikkerhedsråd, at krigsforbrydere fra Sudan skal retsforfølges ved ICC.
Flere oplysninger om ICC kan findes på domstolens hjemmeside: www.icc-cpi.int.

Uddannelsesforløbet
Den i alt fire uger lange uddannelse, som Gunnar Homann har gennemført, var arrangeret af Academy of European Law i Trier i samarbejde med CCBE. Uddannelsen er finansieret af EU-Kommissionen.

90 kursister fra 30 lande har deltaget. Den primære målgruppe var deltagere fra de central- og østeuropæiske lande. Hvert af de ”gamle” EU-lande havde fået en enkelt plads på kurset.
Kurset omhandlede bl.a. international strafferet, ICCs opbygning og jurisdiktion samt processen ved straffedomstolen.