Advokaten 6 Klientkonto og storkundeordningen

Print Print
14-06-2005

Af Allan Caspersen, specialkonsulent, Told- og Skattestyrelsen
Under den såkaldte storkundeordning kan en advokat få kredit med sin betaling af tinglysningsafgift til den efterfølgende måned. Hæftelsen indtræder derimod ved advokatens fremsendelse af dokumentet til tinglysning. Spørgsmålet er, om advokaten allerede på dette tidspunkt kan overføre afgiftsbeløbet fra klientkontoen til kassekreditten. Forudsætningen for et ja er, at klienten samtidig frigøres for hæftelsen over for ToldSkat.

Advokat Jens Frederik Hansen har i Advokaten, nr. 2, 2005, i en artikel med overskriften ”Klientkonto og storkundeordningen” redegjort for sin opfattelse af hæftelsesforholdene, når den, der anmelder dokumenter til tinglysning, er tilsluttet den såkaldte storkundeordning efter § 17 i tinglysningsafgiftsloven, jf. lov nr. 382 af 2. juni 1999 med senere ændringer.
Told- og Skattestyrelsen er af Advokatsamfundet blevet anmodet om at kommentere denne artikel.

Med henvisning til lovens § 18, der fastslår, hvem den afgiftspligtige er, og bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999, hvis § 8 udtaler, at der kan gives ”tilladelse til, at en virksomhed på egne eller kunders vegne betaler afgiften månedligt,” og at ”virksomheder, der får tilladelse til månedlig afregning, skal registreres,” konkluderer Jens Frederik Hansen, at afgiftsmyndigheden i tilfælde af manglende betaling fra en advokatvirksomhed, der er tilmeldt storkundeordningen, vil kunne retsforfølge denne virksomhed for at sikre betaling af de afgiftsbeløb, for hvilke storkunden efter tingslysningsafgiftsloven hæfter. Langt de største afgiftsbeløb vedrører ifølge Jens Frederik Hansen imidlertid skøder og pantebreve, for hvilke afgiftspligten påhviler aftalens parter.

Derfor er det ifølge Jens Frederik Hansen overraskende, at afgiftsmyndigheden over for Advokatsamfundet har tilkendegivet, at hæftelsen er overgået til storkunden, idet dette begrundes med opkrævningslovens hæftelsesregel, jf. § 10 i lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 med senere ændringer.

Det er korrekt, at § 18 i tinglysningsafgiftsloven tilsyneladende udtømmende fastlægger hæftelsen for tinglysningsafgiften, og at anmelderen alene er den afgiftspligtige ved anmeldelse til tinglysning af andet end ejerskifte og pantsætning, jf. § 18, nr. 4, hvorimod den afgiftspligtige i alle øvrige tilfælde er aftalens parter, dvs. ”kunden” i relation til den advokat, der som anmelder er tilsluttet storkundeordningen efter § 17.

Af formuleringen i § 17, stk. 1, ”på egne eller kunders vegne”, sammenholdt med § 17, stk. 2, hvorefter afgiftsmyndigheden efter udløbet af hver måned til storkunden sender en opkrævning på grundlag af registreringsmyndighedens registreringer, og § 17, stk. 3, hvorefter storkunden kan få inddraget sin storkundestatus, dvs. registrering, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, ikke opfyldes, fremgår dog, at det har været lovgivers intention at lade storkunden være den, der skal betale tinglysningsafgiften. Af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, fremgår da også, at en tilslutning til storkundeordningen kan gøres betinget af, at virksomheden, dvs. storkunden, stiller sikkerhed for betaling af tinglysningsafgiften. Hvis kunden stadig hæftede, ville der næppe være samme behov for en sådan sikkerhedsstillelse.

At storkunden på ”kundens vegne” betaler afgiften, svarer således til, at storkunden har overtaget den hæftelse, som kunden ellers ville have haft efter § 18, nr. 1, 2, 3, 5 eller 6, og det er således, bestemmelsen administreres af afgiftsmyndigheden.

At registrerede virksomheder, dvs. storkunder, omfattes af opkrævningsloven, fremgår af opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 30. Det er således korrekt, når afgiftsmyndigheden over for Advokatsamfundet har begrundet storkundens hæftelse med en henvisning til opkrævningslovens hæftelsesregel i § 10.

I en kort kommentar til ovennævnte problemstilling udtaler formanden for Regel- og Tilsynsudvalget, advokat Henning Zacho Larsen følgende:
Vi må herefter konkludere, at ToldSkat betragter klienten som frigjort for hæftelsen for afgiftsbeløbet ved advokatens indlevering af dokumentet til tinglysning. Dette betyder, advokaten kan hæve afgiftsbeløbet på klientkontoen allerede på dette tidspunkt, selvom hans betaling til ToldSkat  først skal ske den følgende måned.