Advokaten 6 Fuldmægtiguddannelsen og eksamen

Print Print
14-06-2005

Af advokat Morten Schwartz Nielsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF (FAAF)

Niveauet på advokateksamenen er blevet for højt. Fuldmægtigene skal forberede sig meget og bruger uhensigtsmæssigt mange fridage på at læse til eksamen. Og det stemmer ikke overens med den oprindelige hensigt med eksamen.

”Urimelig, unødvendig, uretfærdig. Burde afskaffes.” Ordene kommer fra en eksaminand, der var til advokateksamen i juni 2003, og de kunne være konklusionen på en undersøgelse af, om eksamenen afholdes på en måde, så den reelt afspejler de krav, der er grundlaget for eksaminationen.

FAAF har undersøgt forholdene med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse af den gamle eksamensordning, og undersøgelsen er aktuel, fordi vi bør holde os konklusionerne for øje i den løbende afholdelse – og evt. videreudvikling – af den nye ordning.

Baggrunden for eksamen
Før eksamenen blev indført, havde FAAF mange overvejelser om, hvorvidt en eksamen overhovedet skulle være nødvendig efter mange års studier på universitetet, kombineret med en treårig fuldmægtiguddannelse hos en principal. Efter vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 1996 blev eksamenen en realitet.

Indholdet af fuldmægtiguddannelsen og retningslinjerne for den blev uddelegeret til Justitsministeriets Kursusudvalg. FAAF fik muligheden for at indstille to medlemmer til kursusudvalget, og benyttede sig af det. På nuværende tidspunkt er det advokat Peter Steen Hansen og advokat Morten Schwartz Nielsen.

Oprindelig var det tanken, at man skulle kunne bestå eksamenen med et gennemført kursusforløb, hvis man havde været aktivt deltagende i undervisningen og havde et godt kendskab til det udleverede kursusmateriale. Baggrunden var en anerkendelse af, at man som fuldmægtig besad en fuldtidsstilling, som også skulle passes.

Eksamen som nåleøje
Ved afholdelsen af den første eksamen i januar 1999 bestod samtlige 15 eksaminander eksamen. Men de efterfølgende afholdte eksamener viste et andet billede: flere og flere kom ikke igennem nåleøjet. Tal fra Advokaternes Serviceselskab A/S viser, at beståelsesprocenten i januar 2004 og 2005 var nede på 89 procent.

I forbindelse med udarbejdelsen af eksamensordningen anførte det nævnte kursusudvalg, at ikke-beståetprocenten ved advokateksamen skulle svare nogenlunde til den daværende ikke-beståetprocent ved landsretsprøven, dvs. tre-fem procent. Det må derfor umiddelbart konstateres, at ikke-beståetprocenten ikke er i overensstemmelse med de tiltænkte mål. Forklaringerne herpå kan være mange. Eksamens afvikling, kursusmaterialets udformning og/eller tilstrækkelighed, at undervisningens indhold ikke er fyldestgørende, eller at eksaminanderne ikke er gode nok i forhold til de stillede krav.

FAAF iværksatte allerede i juni 1999 en spørgeskemaundersøgelse med det formål at identificere mulige årsager og følge udviklingen i undervisningens praktiske tilrettelæggelse, pensumsammensætningen og eksaminationens praktiske gennemførelse. Derudover drøfter vi i øvrigt jævnligt eksamens udformning og indhold, internt såvel som eksternt, herunder i kursusudvalget samt i Advokatsamfundet.

Krav og bedømmelsesgrundlag
For at nå til et retvisende billede af, hvor der kan være problemer med advokateksamenens form og indhold, må vi først overveje grundlaget for bedømmelsen til eksamen, herunder hvilke krav der stilles til eksaminanderne.

I bedømmelsesvejledningen er det bl.a. anført, at eksaminanden skal kunne:

  • anvende regelsættet på en konkret situation,
  • foreslå løsninger til og udvise overblik over problemstillingerne i opgaven,
  • vurdere fakta i opgaven samt behovet for flere oplysninger og
  • yde rådgivning, som en virkelig klient ville skulle betale for.

Dette er således grundlaget for selve bedømmelsen, hvilket er det, undervisningen på fuldmægtiguddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at opfylde. Samtidig lagde den oprindelige arbejdsgruppe under Justitsministeriet vægt på, at eksamenen burde kunne bestås ved at følge advokatfuldmægtigkurserne, så den ikke skulle indebære en decideret eksamenslæsning[1]. Dermed må det konkluderes, at advokateksamenen skulle virke som en overskuelig opgave.

Ikke-beståetprocenten vidner imidlertid om noget andet – især når den sammenholdes med, at det er blevet reglen mere end undtagelsen, at man holder fri til eksamenslæsning. FAAFs spørgeskemaundersøgelse viser, at ved de sidste to eksamener har ca. 80 procent af de adspurgte haft fem eller flere dage fri med løn op til eksamenen af hensyn til eksamensforberedelsen, og siden januar 2002 er tendensen, at de advokatfuldmægtige, der har fået fri til eksamensforberedelse med løn, også har haft fem eller flere dage fri.

Det blev endvidere konstateret, at der ved januareksamenen 2005 var 71 procent af de adspurgte, der havde anvendt feriedage på forberedelse til eksamen, samt at der gennemsnitligt var anvendt 10,7 fridage til forberedelse, såvel arbejdsgiver-betalte som egne fridage. Så det er FAAFs konklusion, at de forudsætninger, det blev lagt til grund ved indførelsen af eksamenen, ikke længere holder stik. Eksamenen er ikke en formalitet, men kræver en utrolig stor indsats fra fuldmægtigen, som ønsker at bestå.

Virkeligheden er en anden
En overvejende del af eksaminanderne, nemlig 79 procent siger til FAAF, at eksamen mest af alt minder om en universitetseksamen, men med krav om kendskab til klienthåndtering samt praktisk erfaring med eksamensområderne. Vægten på det praktiske bør betyde, at også principalen er nødt til at gøre en indsats.

Det er FAAFs erfaring, at fuldmægtigen, som ikke kun har været igennem de juridiske discipliner, men også har prøvet kræfter med f.eks. mødeledelse, forhandling, procedure samt kommunikation i øvrigt, er bedre stillet i eksamenssituationen. For principalerne er det vigtigt at huske, at fuldmægtigen ikke bliver tilstrækkeligt klædt på til eksamenen af at være bisidder. I eksamenssituationen er der behov for erfaring med klientmøder, som fuldmægtigen selv har styret.

Også på et andet punkt må principalen gøre en særlig indsats: ved at tænke på fuldmægtigens arbejdsbyrde op til eksamenen, både mht. sagsmængde og debiteringskrav, for det er ikke muligt at oppebære en normal arbejdsbyrde, mens man læser til eksamen. Som en eksaminand formulerer det i undersøgelsen: ”Eksamenslæsningen kræver, at man arbejder på halv kraft i knap to måneder og tager fri i minimum en uge samt yderligere en uge med løn.” Det fremgår i øvrigt også af spørgeskemaundersøgelser, at adskillige eksaminander føler, at forberedelsen til de juridiske discipliner, som eksamen omfatter, er så omfangsrig, at den svarer til forberedelsen til en-tre eller flere fag på overbygningen på jurastudiet.

Sluttelig viser FAAFs undersøgelse, at 95 procent af de adspurgte har læst supplerende litteratur ved siden af kursusmaterialet, og 75 procent har svaret, at det var meget nødvendigt at læse supplerende litteratur – selvom sigtet oprindelig var, at eksamenen skulle kunne bestås alene ved brug af kursusmaterialet. Billedet af virkeligheden er altså på flere områder skredet i forhold til det billede, de oprindelige forudsætninger bygger på. Og da emnet først udmeldes ca. en måned før eksamen, må vi se i øjnene, at eksaminanden nærmest ikke kan forberede sig tilstrækkeligt uden principalens forståelse og fleksibilitet.

FAAF mener
Det er derfor FAAFs holdning, at eksamensniveauet skal sænkes, så det svarer til det oprindeligt forudsatte. Endvidere må kvaliteten af kursusmaterialet hæves, så det bliver mere retvisende til brug for eksamen, og praksisdimensionen bør inddrages, så også rådgivningssituationen afspejles i uddannelsen.

Det er FAAFs håb, at den nye fuldmægtiguddannelse vil ændre på ovennævnte, men ændringer vil ikke ske alene ved at ændre uddannelsens indhold. Det er tillige vigtigt, at der fra principalernes side sker en holdningsændring til eksamen og dennes krav/indhold. Der hviler et enormt pres på fuldmægtigens skuldre, hvilken byrde principalen skal hjælpe med at løfte. Hvis det ikke sker, vil eksamen blive en barriere, og det har aldrig været meningen. ”Det eneste gode ved eksamen er, at den er overstået,” som en eksaminand udtrykte det. Dette skal helst ikke være eksamens kendetegn.

FAAF har også foretaget en spørgeskemaundersøgelse fra den første eksamen efter den nye eksamensordning (januar 2005). Den bekræfter heldigvis ikke de beskrevne tendenser. På den anden side ville man heller ikke have kunnet aflede af det første hold besvarelser på den gamle ordning (juni 1999), at udviklingen ville blive som skitseret. Så FAAF vil fortsætte sit arbejde med at undersøge eksamenens afvikling samt bidrage med at gøre eksamen bedre.



[1] Se ”Obligatorisk efteruddannelse af advokatfuldmægtige – en rapport afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet” fra april 1996.