Advokaten 6 En discount-løsning på retshjælpen

Print Print
14-06-2005

Af Anja Cordes, advokat og formand for Danske Familieadvokater
Regeringen ønsker, at en væsentlig del af det offentliges tilbud til borgerne om retshjælp, skal afhænge af advokaternes samfundssind.

Regeringen lægger op til kraftige forringelser af retssikkerheden for samfundets svageste og mest udsatte grupper. Det fremgår af forslaget om ændring af bl.a. retsplejelovens regler om retshjælp i civile sager, der i store træk bygger på Retsplejerådets betænkning om reform af den civile retspleje.
Ifølge regeringens forslag skal borgernes fremtidige muligheder for retshjælp – altså hel eller delvis vederlagsfri juridisk rådgivning – gradueres med forskellige trin.

Trin 1 er den basale retshjælp, der består i en grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne skal betingelsesløst og gratis være til rådighed for alle borgere. Regeringen lægger op til, at den basale retshjælp skal ydes af de allerede eksisterende advokatvagter og retshjælpsinstitutioner.
Der er i dag ca. 100 advokatvagter rundt omkring i landet, der årligt yder rådgivning til over 20.000 retshjælpssøgende. Dette arbejde udføres i det væsentlige af praktiserende advokater – vederlagsfrit og oftest uden for arbejdstiden.

Som trin 2 og trin 3 foreslår regeringen at videreføre reglerne om, at borgere, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, kan få offentligt tilskud til retshjælp hos de advokater, der er tilsluttet ordningen om advokaters retshjælp.
Under trin 2 – også kaldt ”Almindelig retshjælp” – honoreres advokaten med 800 kr., hvoraf den retshjælpssøgende selv betaler 200 kr., mens trin 3 – ”Udvidet retshjælp” – honoreres med 1830 kr. til advokaten, hvor den retshjælpssøgende selv betaler halvdelen.

Beløbet på trin 2 er ikke blevet reguleret siden 1995, mens beløbet på trin 3 ikke er blevet reguleret i 17 år! Dette er i sig selv helt uanstændigt og uacceptabelt. Tænk blot hvis det samme var tilfældet for de mange offentlige ydelser, borgerne selv skal betale for.

Udhuling af ordningen
Retsplejerådet foreslår i sin betænkning, at honorarerne under trin 2 og 3 skal justeres til henholdsvis 1080 kr. og 3.000 kr. og fremover reguleres årligt. Retsplejerådet erkender i øvrigt ganske bemærkelsesværdigt, at den manglende regulering af honoraret til advokater, der udøver retshjælpen, eftertrykkeligt har udhulet ordningen.

Regeringen foreslår til gengæld i sit lovforslag, at der udelukkende sker en regulering af satserne med udgangspunkt i de aktuelle beløb, der er henholdsvis 10 og 17 år gamle. En regulering, der alene tager sigte på den fremtidige almindelige prisudvikling og således ikke tager højde for, at økonomien i ordningen i forvejen er sakket årtier agterud.

Regeringen vil således tilpasse den offentlige retshjælp ved at honorere advokaterne med tilskud, der ligger langt under det aktuelle prisniveau, og som sakker milevidt efter den offentlige takstregulering eller den almindelige prisudvikling i samfundet.

Konsekvensen er, at regeringen tilsyneladende forventer, at en så vigtig og nødvendig samfundsopgave som retshjælp fremover skal udføres næsten gratis af et liberalt erhverv uden for almindelig arbejdstid. Af hvilke andre erhverv i samfundet kræver man tilsvarende gratisydelser?

Såvel advokater som advokatmyndigheder har i efterhånden mange år erkendt, at det ikke er muligt at yde en god og kvalificeret rådgivning inden for disse økonomiske rammer. Det har bl.a. ført til, at en lang række advokater har meldt sig ud af ordningen, og denne tendens vil med stor sandsynlighed fortsætte. Det er nemlig ganske enkelt utilfredsstillende at medvirke til at yde retshjælp til borgerne, når taksterne ikke lægger op til en kvalificeret rådgivning.

Rammer de svagest stillede
Den helt uomgængelige konsekvens af regeringens lovforslag er, at tilbuddet om advokatretshjælp bliver yderligere forringet til ugunst for borgerne.

Det ekstra triste er, at regeringens snæversyn og manglende overblik vil ramme de i forvejen økonomisk svagest stillede, som f.eks. enlige forsørgere og pensionister. Herudover vil det gå ud over en stor indkomstgruppe, der på grund af reglerne om fradrag i indkomsten for hjemmeboende børn falder inden for de økonomiske rammer for retshjælpsordningen.

Der er i befolkningen et stort behov for kyndig bistand til løsning af dagliglivets private tvister og klager over afgørelser truffet af eksempelvis offentlige myndigheder. Dette behov kan ikke imødekommes under retshjælpsordningen. Hverken under den nugældende ordning eller den regeringen vil anvende i fremtiden.

Hertil kommer, at retshjælpsordningen hidtil er blevet administreret overordentlig stramt. En borger kan ikke få tilskud, hvis prisen for rådgivningen overstiger de enkelte beløbsgrænser. Advokaten er forpligtet til at afslå overhovedet at yde bistand i trin 2-sager, hvis prisen for rådgivningen vil beløbe sig til f.eks. 1.200 kr. Ordningen tillades ikke anvendt som en tilskudsordning for ydelser, der er prissat ud over de enkelte beløbsgrænser. For kun 800 kroners juridisk rådgivning inden for området almindelig bistand kan man hverken forvente en stor eller grundig indsats ligesom udvidet retshjælp til en værdi af 1830 kr. meget sjældent opfylder de retshjælpssøgendes behov for udvidet rådgivning.

Når man sammenholder de minimale takster med, hvad det koster en advokat at varetage sagen, og med prisudviklingen i øvrigt, er det let at forstå, at der ydes tilskud til færre og færre sager. Denne ”udhuling” rammer især den udsatte samfundsgruppe, som oprindelig skulle tilgodeses. Der vil være et ikke ubetydeligt antal mennesker, der ”står af” og som ikke kan overskue at varetage deres juridiske interesser over for andre, herunder offentlige myndigheder.

Det har store konsekvenser for borgerne og samfundsudviklingen, hvis politikerne selv står af og i stedet stort set overlader det til advokaters samfundssind om folk kan få retshjælp og hvor meget.

At sikre borgerne retshjælp, og dermed sikre den almindelige retssikkerhed, er en vigtig opgave, der naturligt påhviler samfundet og de offentlige kasser. Samtidig er det en naturlig og absolut rimelig forudsætning for advokater, der vælger at yde retshjælp, at bistanden honoreres tilfredsstillende, således at advokaterne ansvarsfuldt og fuldt engageret kan sikre en kvalificeret juridisk rådgivning til borgerne.